Irsk valgsejr til Sinn Féin er opgør med 100 års blokpolitik

Vælgerne har drejet Irland i retning af venstreorienteret nationalisme, efter Sinn Féin fik flest stemmer ved parlamentsvalget, og partiets leder kræver nu indflydelse

Glade vælgere efter det stod fast, at Sinn Féin med næsten 25 procent af stemmerne nu er det største parti i Irland.
Glade vælgere efter det stod fast, at Sinn Féin med næsten 25 procent af stemmerne nu er det største parti i Irland. Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix.

Valget i Irland har sendt chokbølger ind over grænsen til Nordirland.

Med næsten 25 procent af stemmerne er Sinn Féin nu det største parti i Irland – men det er også det eneste store parti, der stiller op i både Irland og Nordirland. Et af kravene i partiprogrammet er en folkeafstemning om et forenet Irland, som er partiets ultimative mål.

Lørdagens valg viser, at Sinn Féin under dets nye leder, Mary Lou McDonald, er blevet stuerent og har formået at ryste den historiske forbindelse til den nordirske undergrundshær IRA af sig. Ved valget i 2016, hvor det stadig var Gerry Adams, der var leder, fik partiet under 10 procent af stemmerne.

Mary Lou McDonald har allerede gjort det klart, at partiet, der ligger til venstre i det politiske landskab, vil bruge valgsejren til at gå efter indflydelse.

”Mit første job er at undersøge med andre partier, om det er muligt at danne en regering uden deltagelse af Fianna Fáil eller Fine Gael,” sagde hun til den irske tv-station RTÉ.

Hun henviser dermed til de centerpartier, som har siddet på magten i Irland i snart et århundrede. De to partier fik henholdsvis 22 og 21 procent af stemmerne mod 24,5 procent til Sinn Féin.

Valget er dermed en illustration af, at de irske vælgere gør op med det topartisystem, som har domineret irsk politik. Forud for valget har begge de gamle partier afvist at indgå i en koalition med Sinn Féin, omend kommentarerne efter valget er mere imødekommende.

På grund af det komplicerede irske valgsystem, hvor vælgerne skal prioritere kandidaterne, så kendes den endelige sammensætning af parlamentet først senere på ugen, hvorefter regeringsforhandlingerne vil gå i gang.

Statskundskabsprofessor Jonathan Tonge fra universitetet i Liverpool, som forsker i Irland og Nordirland, mener, at valget illustrerer, at Sinn Féin har været igennem et hamskifte.

”Sinn Féin er blevet et mere normalt parti og er ikke længere et talerør for IRA. Partiet er valgt på en politik om hjælp til hjemløse og pendlere, lavere pensionsalder og regulering af husleje. Deres nye kandidater og ledelse har ingen forbindelse til IRA, og de spiller nu et normalt politisk spil,” siger Jonathan Tonge.

Han fremhæver også, at det hidtidige regeringsparti Fine Gael under premierminister Leo Varadkar fejlbedømte vælgerne ved at fokusere på Brexit.

Med et stærkt Sinn Féin i det irske parlament, og som potentiel regeringspartner i en koalitionsregering, så vil partiet også øge presset for en folkeafstemning om et forenet Irland.

”Men de kan kun kræve det syd for grænsen. Selvom partiet også er i regering i Nordirland, så er det kun den britiske minister for Nordirland, der har mandat til at udskrive en afstemning, og det er ikke sandsynligt, selvom det irske valg vil øge presset,” siger Jonathan Tonge.

Den nordirske førsteminister Arlene Foster fra DUP, Democratic Unionist Parti, har haft travlt med at nedtone betydningen af Sinn Féins sejr og siger, at valget på den anden side af grænsen ikke har handlet om et forenet Irland.

”Det ser ud til, at det er yngre vælgere, der er søgt mod Sinn Féin. Det er en proteststemme,” siger Arlene Foster til BBC i Nordirland.

For andre er bevidstheden om, at Sinn Féin udspringer af IRA ikke glemt. Den irske historiker og krimiforfatter Ruth Dudley Edwards sammenligner således fremgangen for Sinn Féin med den fremgang, som Adolf Hitlers nazistparti fik ved valget i 1932 i Tyskland.

”I dag skammer jeg mig over mit land. Et stor del af vælgerne har enten bevidst eller ubevidst støttet et fascistisk parti. Sinn Féins vækst minder om nazisterne i 1930’erne og er en trussel mod demokratiet i dette land,” skriver hun i en besk kommentar i den nordirske avis Belfast Telegraph.