Når børn slår ihjel

To irske drenges drab på en 13-årig skolepige har rystet det irske samfund, og mange spørger, hvordan det kunne ske. Erfaringen viser, at i alle lande bliver en lille andel af drabene begået af børn

To irske drenge på 14 år er netop blevet kendt skyldige for at have dræbt en jævnaldrende skolekammerat. Drabet er et af de sjældne eksempler på, hvordan børn til alle tider har begået drab.
To irske drenge på 14 år er netop blevet kendt skyldige for at have dræbt en jævnaldrende skolekammerat. Drabet er et af de sjældne eksempler på, hvordan børn til alle tider har begået drab. . Foto: Modelfoto/Socialstock/Ritzau Scanpix.

I Irland omtales de stadig som ”Dreng A” og ”Dreng B”, de to 14-årige drenge fra Dublin-forstaden Lucan, der netop er blevet kendt skyldige i et bestialsk drab på deres jævnaldrende skolekammerat Ana Kriegel. Irsk lov kræver anonymitet for mindreårige. Men den tilstræbte anonymitet har ikke forhindret drengene i at være genstand for hele det irske samfunds afsky, rådvildhed og for nogles vedkommende direkte had.

Hvordan kunne det ske, spørger irerne hinanden, som de har gjort det, lige siden liget af Ana Kriegel blev fundet i maj sidste år i et forladt bondehus, mishandlet og blodigt, kun iført strømper? Hvordan kunne det gå til, at to – på det tidspunkt tilsyneladende almindelige 13-årige drenge fra velfungerende, kærlige middelklassefamilier – drog af sted med zombiemaske, sorte handsker, en kæp med søm samt andet ”udstyr” og endte med at slå en jævnaldrende skolekammerat ihjel?

Sagen om Ana Kriegel er blevet kaldt en national tragedie, og den har vendt op og ned på irernes selvforståelse.

”Historien taler til vores værdier og sociale kontrakt. Den fortæller, at vi ikke er det folk, vi hævder at være. At vores værdier meget af tiden bare er tomme ord,” skriver Cahir O’Doherty, redaktør ved den amerikanske nyhedsside Irish Central.

Når irerne er så chokerede, skyldes det netop, at alle parter er børn.

”Det har rystet vores grundlæggende forestillinger om barndommen, at de dømte gerningsmænd selv er børn,” siger Chris McCusker, lektor i klinisk psykologi ved Cork Universitet i det sydlige Irland, til den britiske avis The Guardian.

Men, som den irske forfatter Megan Nolan, bemærker i en kommentar i det britiske netmedie iNews, er drengene ikke enkeltstående psykopater og deres udåd ikke en, der kun kunne finde sted i Irland på netop dette tidspunkt i historien. Selvom drab begået af børn er sjældne, er de ikke usædvanlige. Drengene følger i kølvandet på mange andre børn, som op gennem historien også har slået ihjel.

Et af de første kendte eksempler er Jesse Pomeroy, der blev født i Boston i 1859. Han dræbte først en 10-årig pige, siden en fire-årig dreng.

”Det er over 100 år siden, at Sigmund Freud konstaterede, at børn ikke udelukkende er gode og uskyldige. Både børn og voksne rummer elementer af såvel det onde som det gode,” siger psykolog Talli Ungar Felding fra Psykologisk Center i Brønshøj, der i mange år har arbejdet med unge med personlighedsforstyrrelser og antisociale symptomer, herunder mange kriminelle unge.

”De fleste børn udvikler en naturlig medfølelse, som bygger på, at de ikke gør noget, de ikke selv vil bryde sig om at opleve. Hvis den evne til at føle medlidenhed er væk, skyldes det meget ofte, at de selv har oplevet noget ubehageligt. De børn, der begår kriminalitet, kommer helt overvejende fra udsatte familier,” siger hun.

Der er den væsentlige forskel mellem børn og voksne, at børn ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger på samme måde, som voksne formodes at kunne. Derfor har mange lande også fastsat en kriminel lavalder for, hvor gammelt et barn skal være for at blive straffet med fængselsstraf. I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år, mens den i for eksempel USA er 11 år og 16 år i Portugal.

”Børn gør ved andre, hvad andre gør ved dem,” siger Talli Ungar Felding.

Børnerådet konkluderede i en rapport i 2006, at en fællesnævner for børn og unge, der begår kriminalitet, er en opvækst med omsorgssvigt, fysisk afstraffelse som opdragelsesmiddel, psykisk sygdom og misbrug af alkohol og narko blandt forældrene. Rådet henviste blandt andet til en retspsykiatrisk undersøgelse fra 2003, som viste, at syv ud af 10 unge, der blev varetægtsfængslet, led af en eller flere psykiske sygdomme.

Den engelske retsmedicinske psykolog Keri Nixon gennemgik i maj en række af Storbritanniens mest berygtede drab begået af børn mod børn for den britiske tabloidavis Daily Mail. Hendes praktiske erfaring er, at flertallet af de mennesker, der slår ihjel eller udøver ekstrem vold, har en problematisk baggrund. Men det ”interessante” er, set med hendes øjne, at denne regel ikke gælder for flere af de britiske børnedrabsmænd.

Et eksempel er den 15-årige William Cornick fra Leeds, der i 2014 stak sin lærerinde Ann Mcguire ihjel midt under en spansktime, øjensynlig efter tre års planlægning. Han kom – som de to irske drenge – fra en velfungerende kærlig familie og var vellidt af sine kammerater og lærere.

”Han passer slet ikke til den typiske profil. Der var mørke sider i hans personlighed, men det er let at være bagklog,” siger Keri Nixon til Daily Mail.

Ifølge den britiske nyhedsstation BBC viste William Cornick ingen tegn på anger under sin afhøring i retten. Da han forklarede mordet til en psykiater, sagde han:

”Jeg var ikke i chok (efter knivstikkeriet). Jeg var lykkelig. Jeg følte mig stolt. Det gør jeg stadig.”

Elizabeth Yardley, lektor i kriminologi ved Birmingham City Universitet, mener, at det er muligt for børn at vokse op uden at udvikle en samvittighed. Det, som mange kalder psykopati – forstået som en samling af negative træk og handlemåder. Det er ikke en mental sygdom, men en personlighedsforstyrrelse. Psykopater er følelsesmæssigt ”tomme”.

”De har ikke det samme udvalg af sammensatte følelser som resten af os,” sagde hun i 2016 til BBC og henviste til, at ingen ved, hvad der forårsager psykopati.

Det kan være en resultat af en defekt i hjernen, noget genetisk eller skyldes mangel på samvær med omsorgsfulde voksne under opvæksten.

I Danmark bliver omkring to drab hvert år begået af mindreårige under 18 år, viste en opgørelse sidste år foretaget af Danmarks Statistik for DR. I alt 53 drab i løbet af de seneste 25 år, hvoraf 11 af ofrene selv var børn. Det seneste tilfælde var i 2015 i Hillerød, hvor et skænderi mellem to venner ender med, at den ene af dem, en 16-årig dreng, nogle dage senere stikker den anden, en 17-årig dreng, med en kniv i hjertet. Samme år stak en 15-årig pige sin storebror ihjel i København.

En række af de mest omtalte sager, hvor børn har slået børn ihjel, har fundet sted i Storbritannien og USA. Briterne husker endnu med gru, hvordan den to-årige James Bulger i 1993 blev bortført fra et indkøbscenter i Liverpool, mishandlet og efterladt på et togspor, hvor han blev kørt over. Gerningsmændene var to 10-årige drenge.

I USA var Lionel Tate tre år ældre, 13 år, da han i 1999 smadrede hovedet og trampede på en seks-årig pige, hans mor var barnepige for. Han blev den yngste amerikanere nogensinde, der fik en livstidsstraf uden ankemulighed.