Præstedatter med moralsk kompas skal rydde op efter Brexit

Indenrigsminister Theresa May bliver i morgen ny britisk premierminister. I EU kan man godt forberede sig på hovedpine i forhandlingerne om den britiske udmeldelse, forudser konservativ britisk tænketank

Ud over at være kendt som en stærk forhandler har Theresa May også ry for at være autoritær. Men det er sandsynligt, at hun bliver mere moderat som premierminister, end hun var som indenrigsminister, vurderer Daniel Mahoney.
Ud over at være kendt som en stærk forhandler har Theresa May også ry for at være autoritær. Men det er sandsynligt, at hun bliver mere moderat som premierminister, end hun var som indenrigsminister, vurderer Daniel Mahoney. Foto: Andy Rain.

I går var hun pludselig oven på nok et internt drama den eneste tilbageværende kandidat til formandsposten for Storbritanniens samspilsramte konservative parti efter den nylige Brexit-folkeafstemning. I morgen rykker præstedatteren Theresa May derfor ind i Downing Street 10 som afløser for sin partifælle David Cameron, der oprindelig havde tænkt sig at holde skansen som premierminister frem til efteråret.

”Hun er stærk, hun er dygtig, og hun er fuldt ud i stand til at levere det lederskab, som landet har brug for i de kommende år. Hun har min fulde støtte,” sagde Cameron i går.

Dermed får briterne nu for anden gang en kvindelig regeringschef. Theresa May er da også blevet kaldt ”The Ice Lady”, Isladyen, med det kølige overblik, der er svær at løbe om hjørner med – med tydelig henvisning til Margaret Thatcher, den afdøde, tidligere konservative premierminister med tilnavnet Jernladyen.

”Personlighedsmæssigt er det ret præcist,” siger Daniel Mahoney fra den konservative tænketank Centre for Policy Studies, CPS, der blev grundlagt af netop Thatcher.

”Og det er mit indtryk, at tilnavnet passer hende glimrende,” siger han og tilføjer, at selvom hun ikke kan kaldes 100 procent thatchersk, så ligger hun til højre for David Cameron.

Som Camerons indenrigsminister igennem seks år talte hun i valgkampen op til folkeafstemningen for at blive i EU, men kun lige akkurat.

”Hun lagde intet hjerte eller sjæl i det,” siger Daniel Mahoney, der vurderer, at det netop var for ikke at vælge alt for meget side og indskrænke sine muligheder, hvis Cameron skulle tabe folkeafstemningen, hvad han gjorde den 23. juni.

To tredjedele af de konservative partimedlemmer er for at forlade EU, og det er dem, der vælger den nye partileder. Den afstemning har nu vist sig at være uden den store betydning, da samtlige modstanderkandidater trak sig med Andrea Leadsom som den sidste i går.

Viceenergiministeren var kommet i stormvejr, da hun i weekenden over for avisen The Times udtalte, at hun havde mere ”på spil” som premierminister, da hun modsat Theresa May har børn. Først hævdede hun at være blevet fejlciteret, men i går undskyldte hun over for Theresa May og kastede håndklædet i ringen, blandt andet med den begrundelse, at en ni uger lang valgkamp om formandsposten ville være uheldig ”på dette for vort land så kritiske tidspunkt, (hvor) erhvervslivet har brug for vished”.

”Situationen er nu den, at en folkeafstemning, der handlede om, at folk selv skulle vælge vores ledere, har ført til en ny premierminister på baggrund af et meget fjollet interview,” lød en syrlig kommentar fra Alastair Campbell, der var spindoktor for Labour-premierminister Tony Blair fra 1997 til 2003, på Twitter i går.

Før Leadsom trak Brexit-frontfiguren, den tidligere London-borgmester Boris Johnson, sig og erklærede sin støtte til netop May, ligesom en af de andre kandidater, Michael Gove, trak sig og lagde sin vægt bag Theresa May, til trods for at hun argumenterede modsat dem op til folkeafstemningen.

”Hun ses som en samlende figur i partiet. For hun har flere gange sagt, at Brexit betyder Brexit,” siger Daniel Mahoney og forklarer, at man i partiet derfor har besluttet sig for at samle sig om hende, også for at få ro på de økonomiske markeder og styr på situationen efter briternes nej til EU.

Med en position til højre for Cameron vil Theresa May også gøre sit for at få indvandringen sat voldsomt ned. Den har været markant højere, end forgængeren og også hun selv havde lovet – og rundede i 2015 333.000 – det næsthøjeste tal nogensinde. Den skal ifølge den kommende premierminister sættes ned til at kunne tælles i titusinder.

Det vil også betyde et sammenstød af rang med EU.

”May vil ikke have en norsk løsning, hvor der er fri bevægelighed for arbejdskraften,” siger Daniel Mahoney og fortæller, at mens der bor tre millioner EU-borgere i Storbritannien, så bor der ’kun’ 1,2 millioner briter i de 27 andre EU-lande.

Så der er lagt op til hårde forhandlinger mellem Theresa May og EU, når detaljerne omkring Brexit skal forhandles på plads. For en række prominente EU-politikere har pure nægtet andre muligheder end fri bevægelighed, hvis Storbritannien ønsker en handelsaftale med EU.

Til gengæld har Theresa May på forhånd afvist at lade sig presse af de utålmodige EU-ledere og udelukket at iværksætte Lissabon-traktatens artikel 50 om udmeldelsen før nytår.

Både det store oppositionsparti Labour og det mindre De Liberale Demokrater krævede i går nyvalg, da de ikke mente, at Theresa May havde mandat til at blive premierminister.

Jon Trickett fra Labour sagde til avisen Evening Standard, at det ligner ”en kroning af en ny konservativ premierminister”, og at det er ”meget vigtigt, at landet har en demokratisk valgt premierminister efter den ustabilitet, Brexit-beslutningen har kastet af sig.”

Det skal de dog ikke regne med, mener Daniel Mahoney:

”Det ser jeg nærmest ingen chance for. Hos De Konservative ser man det her som en meget velkommen mulighed for at få en solid leder, for hovedparten af partiet støtter hende.”

Den kommende premierminister har da også selv sagt, at et valg i utide ville føre til endnu mere usikkerhed på nuværende tidspunkt, hvor det gælder om at stabilisere økonomien og forhandle betingelserne for en Brexit på plads.

Ud over at være kendt som en stærk forhandler har Theresa May også ry for at være autoritær. Men det er sandsynligt, at hun bliver mere moderat som premierminister, end hun var som indenrigsminister, vurderer han:

”Hun har allieret sig med David Davis, der er en af de stærkeste forkæmpere for personlige frihedsrettigheder i Det Konservative Parti, så det virker, som om hun forsøger at række ind over midten og tage et mere moderat standpunkt på det her punkt”, siger han.

Og netop denne pragmatiske tilgang er meget typisk for Theresa May. Hun blev i 2014 af erhvervsavisen Financial Times kaldt en ikke-ideologisk politiker, der får tingene gjort. Her blev hun også sammenlignet med Angela Merkel, Tysklands forbundskansler, som heller ikke er kendt for at være særlig ideologisk og ligeledes er datter af en præst.

Som avisen the Guardian i går skrev i et portræt af den geografi-uddannede Theresa May, så bliver hendes ”regeringsførelse spændende uforudsigelig, fordi hun altid har været mindre drevet af ideologi og snarere af moral, en meget personlig fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert.”