Da islændingene gik til valg i oktober, blev Piratpartiet spået gode chancer for at smide det gamle parnas af politikere på porten.
Sådan gik det dog ikke, for selvom protestbevægelsen fik historiske 14,5 procent af stemmerne, fik de borgerlige partier alligevel flere stemmer trods deres indblanding i finanskrisen og skandalen om de lækkede Panama-papirer. Da hverken de borgerlige eller venstrefløjen siden er lykkedes med hver deres forsøg på at danne regering, er spørgsmålet om, hvem der skal regere øen de kommende fire år, nu endt i kaos.
Krisen har kastet Island ud i en særdeles usikker situation, forklarer Rosa Magnusdottir. Hun er lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet med speciale i nordiske forhold og peger på, at det kan ende med, at præsident Gudni Jóhannesson blander sig.
”Hvis de ikke snart bliver enige, kan præsidenten blive tvunget til at handle. Under Anden Verdenskrig endte Island med en apolitisk teknokrat-regering, og samme situation kan opstå nu. Selvom det på kort sigt løser problemet, vil det skabe en enorm usikkerhed i det islandske folk, der efter en turbulent årrække trænger til tryghed,” siger hun.
Den seneste forhandlingsleder, der har forsøgt sig efter opdrag fra præsidenten, er De Rød-Grønnes leder, Katrín Jakobsdóttir. Hun kaldte i går situationen ”et puslespil med syv brikker, der ikke passer sammen” med henvisning til Altingets syv partier.
Rosa Magnusdottir vurderer, at det ender med, at de borgerlige partier, der samlet fik 40 procent ved valget, trods det første fejlslagne forsøg alligevel bliver enige med Reformpartiet, som er tungen på vægtskålen i Altinget.
Det største borgelige parti, Selvstændighedspartiet (SP), bliver kritiseret for at have skabt et system af nepotisme og for at holde hånden over en lille elite, der sidder på landets indbringende fiskekvoter. SP opfattes som symbol for det gamle, elitære Island, som det rebelske Piratpartiet har forsøgt at vælte. I Panama-papirerne blev den daværende statsminister Sigmundur Gunnlaugsson fra koalitionspartneren Fremskridtspartiet i foråret afsløret i at have penge gemt i skattely, hvilket kostede ham posten.
”For de tusinder, der demonstrerede mod etablissementet og grådigheden under Panama-krisen i april, vil det være et kæmpe nederlag. Selvom samtlige partier nu siger, at der skal ryddes op i Altinget, vil det være en tilbagevenden til det Island, mange er utilfredse med,” siger Rosa Magnusdottir.
Uanset, om venstre- eller højrefløjen ender med at danne regering, vil de sandsynligvis skulle blive enige med Reformpartiet, der udspringer af SP. Det liberale parti fik de afgørende syv mandater ved valget. Indtil videre har det afvist begge fløje, men spås at ende med at blive enige med SP.
Hvis det skal lykkes, ventes SP at skulle acceptere, at man genåbner forhandlingerne om EU-medlemskab, som er en vigtig sag for Reformpartiet. Desuden kan SP blive tvunget til at efterleve kravet om en liberalisering af de omstridte fiskekvoter. Det forklarer Gunnhildur Magnusdottir, lektor i statskundskab ved Malmø Universitet.
”Lige nu er alt åbent, men hvis det ender med, at SP giver sig i forhold til fiskekvoterne, kan det tolkes som et lille, men symbolsk opgør med det gamle, elitære system. Det vil være et signal om, at Island kigger fremad,” siger hun.