Islamisk Stats al-Furqan Media offentliggjorde den 10. marts en chokerende videooptagelse af en ung dreng, som tilsyneladende dræber en palæstinensisk fange ved at skyde ham. Fangen var anklaget for at spionere for den israelske efterretningstjeneste, Mossad.
Videoklippet ligner et andet fra Islamisk Stat i januar, hvor en kasakhisk dreng ser ud til at henrette to russere - også de beskyldt for at være spioner.
Videooptagelserne er udtryk for to nye tendenser. Den ene er den stadigt større rolle, som selv små børn spiller helt fremme i frontlinjen for organisationen. Islamisk Stat har allerede udsendt flere videoklip fra sit militære træningsanlæg Camp Faruq i Raqqa, hvor man ser børn blive gjort klar til at være den næste generation af krigere: ”kalifatets tigerunger”. Men de seneste videooptagelser af børn som bødler tyder på, at de måske bruger børnene langt tidligere end hidtil antaget.
Den anden tendens er det familiemæssige aspekt med radikalisering og vold hen over flere generationer. Skønt det er usandsynligt, at børn kan radikaliseres eller reelt begribe politiske holdninger, er det meget muligt, at børn kan blive hjernevasket af voksne til at indtage sådanne holdninger. Det bringer brugen af børn i terrorøjemed op på næste niveau. Vi har set rigeligt med søskendepar konspirere i uskøn fællig (tænk blot på Tsarnaef- og Kuachi-brødrene eller på Berayeva-søstrene) - men det er på kanten af børnemishandling, når udviklingen går fra far til søn i så ung en alder.
Hertil kommer, at børnenes efterligninger siger en masse om miljøet, de vokser op i. Børnene i Raqqa gør, som de ser de voksne gøre. I Islamisk Stats træningslejre udfører børnene efter sigende henrettelser på lyshårede og blåøjede dukker klædt i orange dragter som dem, gidslerne James Foley og Steven Sotloff bar, da de blev henrettet. Efterligningen kræver ikke, at børnene har bevidnet massakrer med egne øjne i Syrien. Egyptiske børn lægger videoklip på sociale medier, hvor de gennemfører skinhenrettelser i Islamisk Stat-stil baseret på det, de ser i nyhederne.
Faglitteraturen på feltet har hidtil sidestillet børns engagement i terror med børnesoldater, som de findes i Afrika og Latinamerika. Allerede ved første øjekast ser man dog betragtelige forskelle på de to, især hvad angår mobiliseringsniveauet og forældrenes, lærernes og lokalsamfundets rolle. I rekrutteringen af børnesoldater bruges tydelig tvang i form af kidnapning, våbenmagt og tilvænning til narkotika. Til forskel herfra synes tilvænningen og optræningen i terrororganisationer i form af grooming som regel at være en gradvis proces orkestreret med henblik på at give det indtryk, at barnets deltagelse de facto er frivillig.
Terrororganisationerne har op igennem historien indoktrineret børn fra de var helt små. Mange terrorgrupper i Mellemøsten, Europa og Nordamerika danner børnebevægelser for at sikre gruppen evigt liv. Studier publiceret i 2008 af Seth Jones og Martin Libiki har vist, at alle terrororganisationer en dag kommer til ophør, og David Rapaport hævder, at langt de fleste terrorgrupper ikke klarer sig i mere end to år. Af den grund søger grupperne at sikre sig overlevelse ved at gøre næste generation klar.
Terrororganisationer har etableret ungdomsafdelinger, træningslejre og propaganda rettet mod små børn. De fleste terrorgrupper har børn med i støttefunktioner, indtil de er ”gamle nok” til at komme i frontlinjen.
I alle tilfælde hævder grupperne, at børnene skal have en vis alder for at deltage i frontlinjeaktiviteter (drab). Om grupperne så også levede op til deres egne regler herom, varierede vældigt fra gruppe til gruppe; men det var de færreste af dem, der tænkte på børnene som dræbermaskiner.
I de fleste terrorgrupper begynder børnene som vagtposter, budbringere eller våbenbærere og stiger så efterhånden i graderne. Islamisk Stat har kortsluttet denne proces ved at aktivere børnene, mens de stadig er små, og sætte dem ud i frontlinjen, før de er udlærte som terrorlærlinge.
Den fremherskende fortælling blandt børnesoldater er, at de er blevet gjort forældreløse - mange gange af den gruppe, som så tager dem til sig og ”adopterer” dem. Til forskel herfra er familieenhederne i Islamisk Stat som regel intakte, idet mange mænd tager deres familier med sig. Der er også forældre, der fuldt bevidst opmuntrer deres børn til at gå med i Islamisk Stat.
Islamisk Stat har gjort god brug af de pædofiles måde at nærme sig børn på. I løbet af nogle uger eller måneder udsætter de gradvist børn for opførsel, der som minimum er afvigende og ikke særligt børnevenlig. De pædofile påbegynder gerne den fysiske kontakt med flygtige berøringer, som over tid bliver til stadig mere aggressiv kontakt og ender med voldtægt.
De pædofile udsætter børnene for pornografisk materiale for at vænne dem til tanken og lulle dem ind i det seksuelle element. Islamisk Stat har gjort stort set det samme med vold. Børnene ser henrettelsesvideoer og skal være til stede ved henrettelser. Det har ikke været andet end et lille skridt videre at lade børn deltage aktivt i en henrettelse.
Og ikke alene udsættes børnene for rekruttering - døden har dem også i sit kikkertsigte. Ifølge Jessica Sterns og J.M. Bergers bog ”ISIS: The State of Terror” (Islamisk Stat - terrorstaten/frygttilstanden) bliver børn brugt som menneskeskjold og tvunget til at give blod. Forskningsgruppen Oxford Research Group viste i en rapport i 2013, at flere end 11.000 børn var blevet dræbt i løbet af de første to år af Syrien-konflikten. Den højeste andel blev fundet i Aleppo, hvor flere end 2000 børn var blevet dræbt. Mange af de døde og sårede børn skyldtes granat-angreb og tøndebomber.
Imidlertid har næsten 400 børn mistet livet til snigkytter, som støtter regimet. Til forskel fra de utilsigtede skader fra luftbombardementer er snigskytters værk ingen tilfældig handling, og børnene var altså måltavler hver især. Snigskytter udfører en form for intime drab, som er en af de mest forsætlige handlinger, nogen soldat kan udføre - som det ses i Clint Eastwoods filmportræt af Chris Kyle i ”American Sniper” (Den amerikanske snigskytte). Syriske børn dræbes med vilje af flere af parterne i denne konflikt som et led i konflikten.
De langsigtede psykologiske følger for disse børn er uoverskuelige. Børn udsat for ekstrem vold i en tidlig alder lider under en hel række problemer, når de vokser op, lige fra tilknytningsvanskeligheder over manglende evne til at udvise empati og kærlighed til decideret psykopati. Tidligere børnesoldater i Afrika med sådanne problemer gennemgår ofte et program til afvæbning, afmobilisering, rehabilitering og nytilpasning, som bruger en kombination af psyko-sociale tilgange og faglig oplæring.
Hvis samme tilgang skal fungere i forhold til Islamisk Stats børneofre, kræver det dog, at børnene bliver fjernet fra de omgivelser, som holder perverterede værdier i hævd, der udsætter dem for fare. Indtil det sker, er der ingen vej uden om den realitet, at Islamisk Stat forvrider tingene, så ondt synes godt.
Mia Bloom er forskningsmedarbejder på Center for Terror- og Sikkerhedsstudier ved Massachusett Universitet i Lowell, USA
Copyright: The Worldpost/Global Viewpoint Network 2015
Oversat af Sara Høyrup