Prøv avisen

Islamisk Stat er ved at tabe, men langtfra færdig med at kæmpe

Hizbollah har erklæret sejr over IS i Syrien, men eksperter forudsiger langvarigt slutspil i ørken på grænsen til Irak

”Vi har vundet krigen,” erklærede den iransk-støttede libanesiske Hizbollah-milits i tirsdags. Den libanesiske avis Al-Akbar citerede også Hizbollah-lederen, Hassan Nasrallah, for at slå fast, at der nu ”kun er spredte kampe” tilbage, før Islamisk Stat i Syrien er slået. Og allerede i sidste uge udtalte FN’s særlige Syrien-udsending, Staffan de Mistura, at ”det, vi ser, er begyndelsen til krigens afslutning”.

I London er Ludovico Carlino senioranalytiker med speciale i Mellemøsten og Afrika for analyseinstituttet IHS Janes. Han er ikke enig. Han betragter det som en del af terrororganisationens taktik, når Islamisk Stats krigere stort set er holdt op med at kæmpe både i byen Deir Ezzor i det østlige Syrien og i Islamisk Stats hovedby Raqqa. Islamisk Stat er langt fra færdig med at slås for sin overlevelse, mener han.

”Islamisk Stat slås reelt ikke mere hverken i Raqqa eller i Deir Ezzor. Men ud fra den måde, vi har set deres forsvar bryde sammen på, vurderer jeg, at Islamisk Stat ikke mere betragter de to byer som strategisk vigtige. På den anden side har mange IS-krigere –både de, der flygtede fra Mosul i Irak, og de, der nu flygter fra Raqqa og Deir Ezzor i Syrien – spredt sig i ørkenområdet mellem Deir Ezzor og den syrisk-irakiske grænse. Derfor vil opgøret med Islamisk Stat i Syrien blive meget mere langvarigt end det, vi så i Mosul i Irak og det, vi nu ser i Raqqa,” siger han og nævner, at hele Islamisk Stats såkaldte kalifats administration reelt er blevet flyttet til grænseområdet.

Træk og slip i slideren:

Se hvordan Islamisk Stats udbredelse har ændret sig fra 2015 til 2017.

”Geografien i og omkring byerne al-Mayadin, al-Bukamal i Syrien og Qa’im på den irakiske side af grænsen, der alle ligger ved Eufrat-floden, siger mig, at det vil blive svært at nedkæmpe IS her.”

De syriske regimestyrker brød sammen med Hizbollah og iransk-russisk støtte i sidste uge Islamisk Stats belejring af en regeringstro enklave i Deir Ezzor. Men der kæmpes stadig i området omkring byen. De amerikansk-støttede arabisk-kurdiske Syriske Demokratiske Styrker (SDF) har tilkæmpet sig kontrollen med størstedelen af Raqqa og bevæger sig nu videre østpå i retning af den irakisk-syriske grænse. Samtidig forsøger Rusland og USA efter sigende at undgå, at kampen imod Islamisk Stat i omkring Deir Ezzor medfører sammenstød mellem deres respektive anti-IS-styrker, der nu befinder sig få kilometer fra hinanden.

Selvom man kan argumentere, at det må være lettere at bombe Islamisk Stat i ørkenen end i byerne, mener Ludovico Carlino, at det ikke er uden omtanke, at Islamisk Stat nu spreder sig ud over et langt større område. IS vil trække kampen ud og drager fordel af, at hverken det syriske eller det irakiske militær er i stand til at kontrollere hele den over 600 kilometer lange grænse mellem de to lande.

Han frygter til gengæld, at slutkampen kan udvikle sig til en humanitær katastrofe. Der bor cirka en million mennesker i Deir Ezzor-provinsen, hvor de fleste tilhører sunni-muslimske stammer, der sympatiserer med IS.

”Der er al grund til at frygte, at det syriske regime vil være meget lidt hensynsfuld overfor civilbefolkningen i kampen mod IS. Jeg forestiller mig, at der vil være massive angreb fra luften, og jeg vil ikke udelukke, at den syriske regering vil bruge kemiske våben,” siger Ludovico Carlino.

Den britiske avis The Guardian rapporterede tidligere på ugen fra den tyrkisk-syriske grænse, at tusinder af udenlandske IS-krigere er flygtet fra Syrien til Tyrkiet i håb om at komme væk fra den forudsigelige bitre ende.

Som i Irak vil det også i Syrien være forholdsvis let for lokale IS-medlemmer at gå under jorden og blande sig med de civile, der nu flygter fra kampene.

Hverken regimet eller de amerikansk-støttede kurdisk-arabiske styrker har planer om at vise nåde, forklarer den amerikanske professor Joshua Landis leder af mellemøststudierne ved Oklahoma Universitet.

”I krigen i Syrien er der ingen, der tager fanger. Alle parter henretter modstanderne med det samme. Vi husker de meget spektakulære henrettelsesvideoer, Islamisk Stat gjorde os vidne til i begyndelsen af krigen. Men også kurderne, der kæmper imod IS i koalition med USA og andre, har erklæret, at de ikke vil lade en eneste fjende overleve. Og den amerikanske koordinator for koalitionen imod Islamisk Stat, Brett McGurk, sagde blandt andet forud for slaget om Mosul i Irak, at han forventede at se Islamisk Stats væbnede mænd dø i kampen. For i det øjeblik, man tager fanger, opstår problemet: Hvad gør man med dem? Og vi har for længst lært af Guantanamo, hvor besværligt det kan være at bevise, hvad nogen overhovedet har gjort sig skyldige i,” siger han.

Joshua Landis minder om, at det stort set udelukkende var fremmedkrigere, der var tilbage i Mosul, da de irakiske styrker indtog byen i juli:

”Det var de udenlandske krigere – dem, der ikke kunne blande sig med den lokale befolkning, der var tilbage i Mosuls centrum. De arabiske IS- folk, der kunne blande sig med lokalbefolkningen og komme ubemærket ud af byen, var for længst stukket af.”