Det har en snert af desperation over sig, når terrorgruppen Islamisk Stat, IS, hævder, at masseskyderiet i Las Vegas med 59 dræbte blev udført af en af dens krigere. Det mener flere terrorforskere, der hæfter sig ved, at IS i modsætning til tidligere angreb ikke har fremlagt bevis for gerningsmandens tilknytning til terrorbevægelsen i form af billeder, videooptagelser eller lignende. Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har indtil videre også afvist, at den 64-årige Stephen Paddock har forbindelse til IS.
”IS har efterhånden lidt så mange nederlag i Mellemøsten, at bevægelsen har brug for at kunne tage ansvar for alle typer af vold. Det hele drejer sig om at forfine fortællingen om, at al den terror, verden oplever, kan føres tilbage til IS. Tidligere kunne gruppen demonstrere sin magt gennem besættelse af territorier. Det kan den ikke længere. Derfor falder den tilbage på almindelig terror, og vi vil se den fortsætte med at tage ansvar for så meget som muligt,” siger Simon Mabon, lektor ved Lancaster Universitet i Storbritannien, hvor han forsker i religion, politisk vold og suverænitet.
Han har blandt andet skrevet bogen ”The origins of ISIS: the collapse of nations and revolutions in the Middle East” (Islamisk Stats oprindelse: Nationers kollaps og revolutioner i Mellemøsten).
Haroro Ingram forsker i terror og religiøs motiveret vold ved Australiens Nationale Universitet, ANU. Han vurderer, at IS’ interne organisation er under pres som følge af nederlagene i Mellemøsten og derfor ikke har samme ressourcer til at tjekke sine erklæringer om terrorangreb som tidligere.
”Efterhånden som IS mister territorial kontrol i Syrien og Irak, er den ivrig efter at skubbe sin propagandamaskine frem i kampen for overlevelse og relevans. Det er en central del af strategien at tage ansvaret for terrorangreb og bruge erklæringer til at omdanne angrebene til ’handlingspropaganda’,” skriver han i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Propagandaen fra Islamisk Stat har da også ændret sig markant i takt med, at bevægelsen er blevet trængt tilbage fra sine erobrede områder og sit selvudråbte kalifat, viser en analyse, som Charlie Winter, forsker ved det Internationale Center for Studiet af Radikalisering og Politisk Vold, ICSR, i London, lavede i foråret. Han konkluderede, at hvor IS i 2014-2015 brugte omkring halvdelen af sin propaganda på at beskrive og forherlige livet i kalifatet, og under halvdelen af propagandaen til at sprede frygt gennem blandt andet videoer med halshugninger og erklæringer om terrorangreb, består propagandaen nu stort set kun af det sidste.
”Tidligere kunne IS bruge kalifatet som et ’positivt’ varemærke i forhold til andre jihadister. Nu er man nødt til at lede efter et andet unikt salgsargument. Og her et terrorismen og kommunikationen om terrorismen kommet til at spille en stor rolle,” siger Charlie Winter.
Han minder om, at IS har to målgrupper. Den ene er ”os”, fjenden, de ikke-rettroende, som skal gøres frygtsomme og handlingslammede af terroren. Den anden er tilhængerne af IS, som terroren skal overbevise om bevægelsens potens og relevans.
”Tilhængerne er det vigtigste publikum. Og de tror mere på IS, end de tror på myndighederne. Så hvis IS tager skylden for et angreb, er gruppen næsten sikker på succes,” siger han.
Den danske ph.d. studerende Tore Refslund Hamming, der særligt fokuserer på islamisk terrorisme, er overrasket over Islamisk Stats tilsyneladende grundløse markering.
Han minder om, at efterforskningen kun lige er begyndt, hvorfor det stadig er muligt, at politiet finder en forbindelse mellem Stephen Paddock og IS, men han undrer sig alligevel over den hastige udmelding.
”IS plejer at være godt forberedte, inden de går i medierne med en erklæring. Noget tyder på, at de er pressede. De har brug for at udnytte alle chancer for at koble sig sammen med et angreb,” siger Tore Refslund Hamming, der forsker ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.