De seneste måneder har Barcelonas politi overvåget to af landets antikvitetseksperter, og da ordensmagten for nylig slog til mod fem steder i den nordspanske by, gjorde de opsigtsvækkende fund. Et sarkofag og antikke mosaik-billeder var blandt artefakter, der stammede fra nogle af Libyen fineste ruiner og var tiltænkt pengestærke samlere. De to mænd er nu sigtet for finansiering af terror. Deres samarbejdspartner var nemlig Islamisk Stat (IS), som havde stjålet kulturarv i Libyen.
Eksemplet fra Barcelona illustrerer to ting: For det første skal ingen bilde sig ind, at IS lukker og slukker, fordi de er presset i Syrien og Irak. For det andet har jihadisterne måske nok erklæret krig mod de vantro, men det forhindrer dem ikke i at udnytte kriminelle forbindelser i Europa.
Jean-Charles Brisard fra Center for Terroranalyse i Frankrig understregede i denne uge under en høring i Europa-Parlamentet, at terrortruslen i Europa stadig er markant. Omtrent 60.000 borgere menes at være radikaliserede, heraf betegnes 10.000 som ”potentielt farlige”. Ser man ud over Europas grænser, lever drømmen om et kalifat desuden videre i Afghanistan, Filippinerne, Yemen og det føromtalte Libyen.
”Vi er inde i en overgangsfase, hvor Islamisk Stat flytter sig til nye områder. Disse undergrupperinger kan allerede nu linkes til terror i Europa, og vi har beviser på, at jihadister, der tog til Syrien fra Europa, er flyttet med videre,” sagde Jean-Charles Brisard og fortsatte:
”Vi er altid bagud i forhold til terroristerne. Islamisk Stat har stadig en stor evne til at mobilisere deres støtter og tiltrække tilhængere.”
PET’s Center for Terroranalyse anslår, at 150 personer fra Danmark har sluttet sig militante islamistiske grupper siden 2012. En tredjedel er vendt hjem, mindst en fjerdedel formodes dræbt, og resten befinder sig enten i Syrien, Irak eller er rejst videre til eksempelvis Afghanistan, Nordafrika eller Sydøstasien.
Af vurderingen af terrortruslen mod Danmark fra januar i år fremgår, at antallet af udrejste er faldet siden 2014, men at der fortsat er personer i de islamistiske miljøer, der ønsker at rejse til konfliktzoner, skriver PET i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Et tilbageblik på 2017 viser, at der blev registreret i alt 62 islamistiske terrorhændelser i EU. 15 angreb blev realiseret, 7 angreb mislykkedes, mens 40 andre forsøg blev optrevlet, inden de blev realiseret. Halvdelen havde Frankrig som mål, mens Storbritannien og Tyskland er de næste i rækken, fremgår det af en statusrapport fra det franske center for terroranalyse.
Det kræver ikke nødvendigvis en stor pengetank at udføre terror. Langt de fleste europæiske terrorceller er selvfinansierende. Pengestrømmene går oftere den anden vej. Eksempelvis har en belgisk mor netop fået 12 måneders betinget fængsel, fordi hun via Western Union sendte 10.000 euro (74.000 kroner) til sin søn i Syrien. Pengene blev brugt til våbenkøb.
Og så er vi tilbage ved de stjålne antikviteter i Barcelona. For Islamisk Stat udviser opfindsomhed, når bevægelsen finansierer sin terrorvirksomhed. Men pengene vender ikke nødvendigvis tilbage til Europa som øremærkede bidrag til faktiske terrorhandlinger. Kun et ud af fire angreb er finansieret udefra. Pengene bliver i stedet brugt til at opbygge den fragmenterede organisation.
”Lige nu fokuserer man kræfterne på at opbygge en ny kvasi-stat og på at producere propaganda for at få nye støtter. Derfor bør vi gøre, hvad vi kan for at udtørre deres indtægtsgrundlag,” sagde Raphael Malagnini fra den belgiske statsanklagers kontor i Belgien under høringen i Europa-Parlamentet.