Islamisk Stats drøm om kalifatet lever stadig i Afrika

Det afrikanske kontinent huser en lang række islamistiske oprørsgrupper, og coronapandemien gør intet godt for kampen mod dem, vurderer eksperter. Senest har et brutalt drab på en nøgen kvinde sat fokus på situationen i det nordlige Mozambique

Ifølge FN’s fødevareprogram, WFP, er flere end 300.000 personer flygtet fra Mozambiques Cabo Delgado-provins, som den islamistiske oprørsgruppe Al-Shabaab har indtaget dele af. Mange flygter i båd og går blandt andet i land igen på denne strand ved Pemba længere mod syd i Mozambique. - Foto: Ricardo Franco/epa/Ritzau Scanpix.
Ifølge FN’s fødevareprogram, WFP, er flere end 300.000 personer flygtet fra Mozambiques Cabo Delgado-provins, som den islamistiske oprørsgruppe Al-Shabaab har indtaget dele af. Mange flygter i båd og går blandt andet i land igen på denne strand ved Pemba længere mod syd i Mozambique. - Foto: Ricardo Franco/epa/Ritzau Scanpix.

36. Det er antallet af skud, der blev affyret, da fire militærklædte mænd tidligere på måneden dræbte en nøgen kvinde på landevej R-698 ved byen Awasse i det nordlige Mozambique.

Det har menneskerettighedsorganisationen Amnesty International talt sig frem til i en analyse af den video fra nedskydningen, som en af de fire mænd optog. Ifølge Amnesty kommer mændene på videoen fra Mozambiques hær, og kvinden blev dræbt, fordi hun ikke ville fortælle soldaterne, hvor lokale islamistiske oprørere gemte sig.

Mozambiques indenrigsminister Amade Miquidade har derimod på nationalt tv luftet den teori, at det var oprørere klædt i uniformer fra hæren, der foretog den brutale henrettelse i et forsøg på at miskreditere landets væbnede styrker.

Uanset hvem, der dræbte kvinden, har videoen sat fornyet internationalt fokus på kampene mellem regeringsstyrker og den islamistiske oprørsgruppe Al-Shabaab i Mozambiques Cabo Delgado-provins. En konflikt, der begyndte i 2017, da Al-Shabaab, der ikke er relateret til den somaliske gruppe af samme navn, udførte sine første angreb.

Siden har gruppen ifølge ngo’en Armed Conflict Location and Event Data Project dræbt anslået 1000 civile, mens over 300.000 personer ifølge FN’s fødevareprogram, WFP, er flygtet fra provinsen. Et tal, der steg markant, da Al-Shabaab i sidste måned erobrede havnebyen Mocimboa da Praia.

Konflikten i Mozambique i det sydøstlige Afrika er kun en af mange på det afrikanske kontinent mellem regeringsstyrker og islamistiske oprørsgrupper, der kontrollerer flere landområder. Mens nogle af grupperne har sværget troskab til terrornetværket al-Qaeda, er de fleste grupper tilknyttet rivalerne i Islamisk Stat (IS).

”Da IS begyndte at miste sit territoriale kalifat i Irak og Syrien, vidste IS-lederne, at organisationen fremover blev nødt til at støtte sig til eksterne provinser – kaldet wilayat – for at holde sit globale projekt kørende. Provinserne skulle angribe en række mål og være loyale over for IS. På den måde kunne IS sige, at nok ekspanderer ’kalifatet’ ikke længere, men det eksisterer fortsat. Tilbageslag i Afghanistan og Filippinerne gjorde, at Afrika blev det eneste kontinent, hvor IS kunne operere, som organisationen gjorde i sin storhedstid i Syrien og Irak. Så længe IS går frem i Afrika, lever drømmen om kalifatet,” skriver Jacob Zenn, professor på Georgetown University i USA med speciale i væbnede bevægelser og voldelige ikke-statslige aktører i Afrika, i en analyse for den amerikanske tænketank Center for Global Policy.

Og Islamisk Stat går frem i Afrika. Det mener i hvert fald Hassan Abu Haniya, jordansk ekspert i islam og ekstremistiske bevægelser, som ser en sammenhæng mellem coronapandemien og ekstremisternes fremgang.

”IS fokuserer på at afsløre de samme fejl i et land, som coronavirussen nu afslører. Nemlig nationalstatens kollaps, en dårlig sikkerhedssituation samt økonomiske, politiske, kulturelle og sekteriske kriser,” siger Hassan Abu Haniya til nyhedsmediet Christian Science Monitor.

Ifølge Haniya har Afrika syd for Sahara, mens verden har været optaget af corona, oplevet, at IS’ strategi i området har udviklet sig fra at ”fylde hullerne” til at skabe sammenhængende territorier. Og her har især de vestafrikanske lande betragtet fra et IS-synspunkt et stort potentiale, fordi forholdene er modne for at være mere til stede.

Og Hassan Abu Haniya er ikke alene med det synspunkt. Nikita Malik fra center for radikalisering og terrorisme hos den London-baserede tænketank Henry Jackson Society kalder over for Christian Science Monitor coronavirussen og islamistiske grupper for et ”giftigt miks”. Hun mener, at verden meget vel ”på længere sigt kan opleve stigende ekstremisme og terror”.

Professor Jacob Zenn fremhæver i sin analyse, at det er vigtigt at huske på, at de islamistiske bevægelser og specifikt IS på ingen måde er ved at indtage Afrika. Bevægelsen kontrollerer under én procent af kontinentets areal, men alligevel vurderer han, at det er med god grund, at næsten alle afrikanske lande frygter den.

”Ikke blot kan IS udføre sofistikerede angreb i Afrika. Bevægelsen kan også indtage landområder og vinde over hære. Kombinationen af hurtigt voksende befolkninger, drømme om at genskabe tidligere tiders førkoloniale islamiske regimer samt problemer, der stammer fra svag regeringsførelse og sikkerhedsstyrkers misbrug, gør, at IS finder frugtbar jord på kontinentet,” skriver han.