Samtidig med, at islamistisk terror og salafistiske organisationer forsøger at udbrede fundamentalisme, har kvinders rettigheder i de seneste måneder taget flere små skridt fremad i både Nordafrika og Mellemøsten. De nationale konservative regeringer er nødt til at vise, at de adskiller sig fra terroristerne, siger Sophie Bessis, specialist i den arabiske verden ved tænketanken Iris i Paris.
”Selv de mest konservative regeringer er under pres fra jihadisterne, og de er nødt til at vise, at de tager afstand fra og skiller sig ud fra jihadismen. De kan ikke både kritisere jihadisterne og opretholde den mest formørkede lovgivning. Det går langsomt, men truslen fra jihadisterne betyder, at styrkeforholdet mellem kvindeorganisationerne og de konservative i nogen grad tipper til kvindernes fordel,” siger hun.
Hun peger på flere nylige lovændringer som et tegn på, at de konservative kredse er under pres.
I september fik de tunesiske kvinder lov til at gifte sig med ikke-muslimske mænd. Og inden for de næste uger træder en ny lov i kraft, der skal bekæmpe vold mod kvinder, herunder også hustruvold, med mulighed for at bortvise en voldelig ægtemand fra hjemmet. Loven afskaffer desuden den bestemmelse, der hidtil har gjort det muligt for voldtægtsforbrydere at slippe for straf, hvis de giftede sig med deres offer.
Og Tunesien er ikke det eneste land, som har afskaffet denne regel, et af de mest hårrejsende fællestræk i lovgivningen i arabiske lande. Libanons parlament ophævede den i august, og måneden efter var det Jordan, der afskaffede dette smuthul for voldtægtsforbrydere og samtidig ophævede reglerne om formildende omstændigheder for drab på kvinder.
Selv Egypten, hvis hovedstad, Kairo, er udråbt til verdens farligste by for kvinder, har netop lanceret en national kampagne mod traditionelle, religiøse ægteskaber for mindreårige piger, som fortsætter, selvom det er i strid med loven.
Sophie Bessis’ analyse deles af Halima Jouini, der er ansvarlig for ligestillingsområdet i Tunesiens Menneskerettighedsliga, LTDH.
”De seneste initiativer i Tunesien er en udmøntning af det princip om kønsligestilling, som kvindeorganisationerne efter hård kamp fik indskrevet i den nye forfatning efter revolutionen i 2011 og diktaturets fald. Derefter var to politiske drab på oppositionspolitikere i 2013, formentlig begået af radikale islamister, med til at skabe en national bevidsthed om truslen fra den radikale islamisme. Og siden har terrorangrebene mod Bardo-museet og i badebyen Sousse i 2015 mobiliseret civilsamfundet mod islamismen og skabt større lydhørhed for kvindeorganisationernes krav,” siger Halima Jouini.
Forandringerne gælder også et land som Saudi-Arabien, som er baseret på den fundamentalistiske wahabisme og har leveret det ideologiske grundlag for jihadisterne. I september udsendte kong Salman et dekret, som til næste år giver kvinderne lov til at køre bil, og sidste år fik kvinderne ret til at underskrive og få en kopi af deres vielsesattest, som hidtil kun blev underskrevet af manden.
”De ultrakonservative kræfter i de arabiske lande, og herunder i Saudi-Arabien, er lidt mere i defensiven end tidligere,” konstaterer Hussein Aburumman, forskningsdirektør ved Al-Quds Center for Politisk Videnskab i Jordans hovedstad, Amman.
”Men det skyldes især det internationale pres for ligestilling og også de lokale kvindeorganisationers kamp. For eksempel indførte Jordan i 2003 en kvote for kvindelige parlamentsmedlemmer, og kvindernes adgang til politik har været med til påvirke både civilsamfundet og lovgivningsarbejdet,” påpeger Hussein Aburumman.
Men vejen til ligestilling er lang. I det anerkendte indeks for kønsligestilling, Global Gender Gap Report, der udgives af organisationen World Economic Forum, er 18 af de 20 lavest rangerende lande arabiske eller muslimske. Og denne rangliste, der blandt andet måler kvindernes økonomiske og politiske ligestilling, er ikke ved at ændre sig, advarer Corinne Fortier, antropolog og kønsforsker med speciale i den arabiske verden ved det franske forskningsorgan CNRS.
”Saudi-Arabien vil for eksempel gerne tækkes Vesten og sender derfor nogle signaler om, at man imødekommer krav om ligestilling. Men selv i lande, der ikke længere giver voldtægtsforbrydere straffrihed, hvis de gifter sig med deres ofre, vil familierne i mange tilfælde stadig forsøge at tvinge pigerne til at gifte sig for at undgå skam,” siger Corinne Fortier.
Kvindeorganisationerne er da også klar til at fortsætte kampen. I Jordan arbejder en national koalition af kvindeorganisationer på en reform af familieloven og en skærpet kamp mod vold mod kvinder. I Marokko er kvindeorganisationerne, inspireret af Tunesien, gået sammen om at kræve en tilsvarende lov mod vold mod kvinder. Og Tunesien har nedsat en kommission, der skal undersøge muligheden for at afskaffe den islamiske regel om halv arveret for kvinder.
”Kvindeorganisationerne i de arabiske lande er i tæt kontakt med hinanden, og vi står sammen om at forsøge at presse ændringer igennem. Vi giver ikke op,” lyder det fra Halimi Jouini.