Islamiske lande dropper FN-kriminalisering af religionskritik

57 muslimske lande opgiver at få vedtaget en FN-resolution, der kan gøre religionskritik til en kriminel handling

Efter offentliggørelsen af den amerikanske film og de nye Muhammed-karikaturer i det franske magasin Charlie Hebdo, skrev EU's udenrigschef Catherine Ashton - sammen med OIC-landene og Den Arabiske Liga - under på en erklæring, der fordømmer ethvert forsvar for religiøst had.
Efter offentliggørelsen af den amerikanske film og de nye Muhammed-karikaturer i det franske magasin Charlie Hebdo, skrev EU's udenrigschef Catherine Ashton - sammen med OIC-landene og Den Arabiske Liga - under på en erklæring, der fordømmer ethvert forsvar for religiøst had. Foto: REHAN KHAN Denmark.

Det ligner en klar vestlig sejr i den 14 år lange debat om ytringsfrihed, hvor Organisationen for Islamisk Samarbejde, OIC, siden 1998 har forsøgt at få vedtaget en FN-resolution, der kriminaliserer religionskritik.

Gang på gang er initiativet blevet nedstemt af vestlige lande, der frygter, at det vil indskrænke ytringsfriheden. Nu siger formanden for OIC, tyrkiske Ekmeleddin Ihsanoglu, at OIC ikke længere vil bringe forslaget om en såkaldt religionskritik-paragraf til afstemning.

LÆS OGSÅ: At demonstrere imod ytringsfrihed er da paradoksalt?

"Vi kunne ikke overbevise dem. EU stemmer imod, og USA stemmer imod, lyder det fra Ekmeleddin Ihsanoglu.

Debatten om ytringsfrihed og religionskritik er igen blusset op i kølvandet på den amerikanskproducerede film om muslimernes profet Muhammed, Innocence of Muslims. Filmen har været anledning til en række demonstrationer i muslimske lande, og sammenstød med sikkerhedsstyrker har kostet flere end 20 menneskeliv.

Men spørgsmålet er, om OIC, der tæller 57 muslimske lande, helt har indstillet sin kamp for at beskytte islam fra kritik, eller om organisationen i virkeligheden blot kæmper på nogle andre fronter, fordi man ser, at det ikke er muligt at vinde et flertal i FN bag resolutionen om et generelt forbud mod religionskritik.
Jacob Mchangama, dansk chefjurist for den liberale tænketank CEPOS, mener, at der er tale om en taktisk ændring og ikke en anerkendelse af nederlag fra OICs side.

Han henviser til, at OIC på det seneste er begyndt at referere til såkaldt hate speech, hadfyldt tale, i sine udmeldinger.

Hadfyldt tale er et bredt begreb, som de fleste kan være enige om at være imod. Men OIC bruger så samtidig udtrykket i samme ombæring som tilsmudsning og krænkelse af religion, anfører han.

OIC-landene fokuserer nu på hadfyldt tale, og de forsøger at få begrebet til at indbefatte religiøse krænkelser på linje med andre krænkelser, siger Jacob Mchangama.

Han ser hentydningerne til hadfyldt tale som OICs nye redskab til at få international opbakning. Ikke nødvendigvis som en FN-resolution, men helt konkret, når islam eller Muhammed næste gang udsættes for hån eller kritik. Og faktisk er EU og USA allerede godt med på denne vogn, mener den danske chef-jurist.

Efter offentliggørelsen af den amerikanske film og de nye Muhammed-karikaturer i det franske magasin Charlie Hebdo, skrev EUs udenrigschef Catherine Ashton sammen med OIC-landene og Den Arabiske Liga under på en erklæring, der fordømmer ethvert forsvar for religiøst had.

OIC-landene mener tydeligvis, at den amerikanske film og Charlie Hebdos karikaturer er hadfyldt tale, og på det seneste føler man, at der er forståelse for dette standpunkt fra europæisk og amerikansk side, siger Jacob Mchangama.