I disse dage høres lyden af hamren og saven i gaderne omkring Mar Meena-kirken i byen Bani Mazar, som ligger 180 kilometer syd for Kairo. Bag den tre meter høje betonvæg, som omgiver kirken, er frivillige fra menigheden i dag i fuldt vigør med at reparere de skader, som kirken fik, da islamister i de sene aftentimer den 14. august brød igennem jernporten og angreb kirken.
Angrebene skete samme dag, som egyptisk militær ved overdreven magtanvendelse ryddede Det Muslimske Broderskabs demonstrationer ved Al-Nahda Square og Rabaa al-Adawiya-moskéen, hvor flere end 620 mennesker blev dræbt.
I Bani Mazar blev tre kirker angrebet. På landsplan er flere end 80 kirker blevet beskadiget. Til trods herfor afviser fader Abraham, som er en af Mar Meena-kirkens to præster, at de islamistiske angreb skal tolkes som en konflikt imellem landets kristne og muslimske indbyggere:
LÆS OGSÅ: "Islamisme er vor tids kommunisme"
Forestillingen om, at Egypten er plaget af en sekterisk konflikt mellem de to religioner, er fejlagtig, og både egyptiske og udenlandske medier er skyld i den fremstilling. Her i Bani Mazar bor vi side om side som venner. Vi deltager ved hinandens bryllupper og begravelser og betragter først og fremmest hinanden som medborgere. Da vores kirke blev angrebet, kom alle i nabolaget til undsætning, både kristne og muslimer. Der var ingen forskel, siger han.
Bag Fader Abraham bakser tre unge mænd i dag med en boremaskine og en ny solid trædør, som skal sættes i. Det var igennem denne indgang, at en gruppe mænd ved omkring 22-tiden trængte ind i kirken og begik hærværk, smadrede vinduer og stjal udstyr til messer, ikoner og andre værdier.
Vi havde en forventning om, at kirken ville blive angrebet, da optøjer og angreb på kirker og andre bygninger begyndte andre steder i byen, men vi havde ingen mulighed for at beskytte os selv, siger Fader Abraham.
Egypten er det land i Mellemøsten, som har det højeste antal kristne indbyggere. Rundt regnet 10 millioner ud af en samlet befolkning på 84 millioner. Provinsen Minya, hvor Bani Mazar ligger, og hvor en femtedel af provinsens fem millioner indbyggere er kristne, har været vidne til en lang række af de angreb, som fandt sted i august måned. Minya er en af de regioner, hvor Det Muslimske Broderskab har størst tilslutning.
Ifølge Andrea Zaki, som er vicepræsident for Protestant Community of Egypt og direktør for Coptic Evangelical Organization for Social Services, blev angrebene udført af ekstremistiske muslimske grupper med tilknytning til Det Muslimske Broderskab med det formål at straffe kristne for deres opbakning til militærrådet.
Med angrebene forsøgte de at skabe et billede af, at der er en sekterisk konflikt i Egypten for at få det internationale samfund til at blande sig. Det er korrekt, at der er sket angreb på kristne egyptere før i Egyptens historie, men årsagerne er komplekse og kan ikke forklares som en sekterisk konflikt, siger han.
Fader Abraham og andre præster og kristne i Bani Mazar, som Kristeligt Dagblad har talt med, tilslutter sig den forklaring.
I forbindelse med angrebene rettede også den koptiske kirkes overhoved, pave Tawadrose II, en skarp kritik af de vestlige medier for at tegne et falsk billede af situationen i landet og gå Det Muslimske Broderskabs ærinde.
Angreb på kristne kirker og andre bygninger er ikke et nyt fænomen. Til gengæld er det en ny drejning, at grupper af islamister har gjort kristne til syndebukke for det folkelige oprør mod tidligere præsident Mohamed Mursi og det efterfølgende militærkup, forklarer Human Rights Watchs Adam Coogle, som har rejst rundt i Egypten for at dokumentere angrebene.
Tidligere har konflikterne mellem kristne og muslimer typisk været lokale og udspillet sig mellem individer, hvor de to parter tilfældigvis var kristen og muslim. En uoverensstemmelse opstår, og de involverer derefter familie og venner. Hurtigt efter eskalerer tingene og tager så karakter af en sekterisk konflikt, siger Adam Coogle.
Fem minutters gang fra Mar Meena-kirken ligger den Evangeliske Kirke eller resterne af den. Her brød en gruppe ind, hældte benzin ud over gulvene og bænke og satte ild til. Medlemmer af kirken fortæller, at nogle af gerningsmændene var lokale medlemmer af Det Muslimske Broderskab og islamister udefra. Human Rights Watch har kritiseret egyptisk politi for ikke at beskytte de kristne bygninger og institutioner, som kom under angreb.
Vores undersøgelse viser, at i stort set alle sagerne forsøgte politiet ikke at komme til undsætning og forhindre angrebene. I Minya by fortalte politichefen, at de også blev angrebet og derfor ikke kunne sende folk ud. Det er der også en grad af sandhed i. Problemet er blot, at sikkerhedssituationen ikke er blevet forbedret siden da, og at de kristne stadigvæk er sårbare, siger Adam Coogle.
29-årige Wassem Youssef, som er medlem af den Evangeliske Kirke, åbner ind til menighedsbygningen. Døren er ulåst. Synet, der møder én indenfor, forklarer hvorfor. Væg og loft i den to etagers høje bygning er kulsorte fra ildens flammer, og på gulvet ligger i tusindvis af glasskår og afsvedent inventar. Wassem Youssef træder forsigtigt over glasskårene og finder vej til præstens kontor. Han samler et eksemplar af en bibel, som flammerne har haft fat i, op fra gulvet.
Det er så sørgeligt, siger han.
Her i denne bygning holdt kirken arrangementer og undervisning for børn. Den fungerede også som bolig for præsten, som var udenbys, da angrebene begyndte. Han og familien stod uden bolig i flere uger, men militæret har genhuset dem og lovet at genopbygge kirken.
Vi kontaktede politiet og bad dem komme hurtigst muligt, men de kunne ikke sende nogen, fordi de selv blev angrebet. Jeg bebrejder dem ikke. Da klokken var to om natten, kom de herned i tanks og skød op i luften for at jage bøllerne væk, men da var det for sent. Ilden havde fat i kirken, siger Wassem Youssef.
Opførsel af kirker har ifølge Human Rights Watch tidligere været årsag til konflikter med muslimer.
Vi har brug for en lovgivning, der regulerer kirkebyggerier og en forfatning, der ikke muliggør diskrimination. Kristne skal leve sikkert og trygt i Egypten under en lov, der beskytter deres rettigheder. Ikke som nu, hvor vores sikkerhed er bundet op på, at vores muslimske brødre accepterer, at vi lever side om side, siger Andrea Zaki.
Generelt er det vanskeligt for kristne egyptere at få lov til at opføre eller reparere kirkebygninger. I adskillige årtier var det ikke muligt for kristne at opføre kirker uden et præsidentielt dekret, hvilket bundede i en lovgivning, der stammede helt tilbage til den ottomanske periode. I 1999 ændrede daværende præsident Hosni Mubarak denne praksis, således at kristne skulle søge om tilladelse på lige vilkår med andre trossamfund.
Ikke desto mindre er det stadigvæk svært at få byggetilladelser, og selv når de udstedes, sker det, at de lokale myndigheder modsætter sig.