Islamkritiske reklamer puster til debat om ytringsfrihed

Antiislamisk kampagne i New Yorks metrosystem opfordrer til at støtte Israel og bekæmpe jihad

Reklamerne, der er opsat af to antiislamiske grupper, American Freedom Defense Initiative (Inititativet for forsvaret af Amerikas frihed) og Stop the Islamization of America (Stands islamiseringen af Amerika), har hele ugen hængt til skue på væggene i 10 af New Yorks underjordiske metrostationer.
Reklamerne, der er opsat af to antiislamiske grupper, American Freedom Defense Initiative (Inititativet for forsvaret af Amerikas frihed) og Stop the Islamization of America (Stands islamiseringen af Amerika), har hele ugen hængt til skue på væggene i 10 af New Yorks underjordiske metrostationer. . Foto: Per Morten Abrahamsen Denmark.

Mens en antiislamisk amerikanskproduceret YouTube-video sætter sind i kog i dele af Mellemøsten og Nordafrika, tilføjer en række islamkritiske reklameplakater i New Yorks metrosystem nu et nyt kapitel i debatten om sondringen mellem fri tale og hate speech (hadsk tale).

LÆS OGSÅ: England - et land med fri presse

Reklamerne, der er opsat af to antiislamiske grupper, American Freedom Defense Initiative (Inititativet for forsvaret af Amerikas frihed) og Stop the Islamization of America (Stands islamiseringen af Amerika), har hele ugen hængt til skue på væggene i 10 af New Yorks underjordiske metrostationer. I en hvilken som helst krig mellem det civiliserede menneske og barbaren: Støt den civiliserede. Støt Israel. Bekæmp jihad, lyder det i reklameteksten, der er garneret med to jødiske davidstjerner.

Mens de fleste debattører bakker op om gruppernes ret til ytringsfrihed, advarer mange om, at reklameplakaterne kan puste til den allerede spændte situation, som er opstået i slipstrømmen på den antiislamiske YouTube-video. Voldelige protester mod videoen, der håner den muslimske profet Muhammed som en bedrager og en seksualforbryder, har igennem de seneste uger kostet flere mennesker livet.

Undervurder aldrig den kraft, som hadsk tale har, fremfører eksempelvis Linda Sarsour fra gruppen ArabAssociation of New York.

Pamela Geller, der er formand for Stop the Islamization of America og en kendt højreorienteret debattør, har ikke meget til overs for advarslerne om, at reklamerne kan anspore til vold.

Jeg vil aldrig krybe sammen over for voldelig intimidering og ophøre med at fortælle sandheden, blot fordi det er farligt. Frihed må forsvares energisk, siger hun til avisen New York Times.

New Yorks trafikmyndighed, Metropolitan Transit Authority, MTA, forsøgte oprindeligt at hindre opsætningen af reklamerne med henvisning til et forbud mod nedsættende sprog, men en forbundsdomstol fastslog i juli, at plakaterne er beskyttede af ytringsfriheden. Grupperne bag reklamerne agter også at købe plads på undergrundsstationer i Washing-ton, men trafikselskabet i forbundshovedstaden nægter indtil videre med henvisning til den offentlige sikkerhed i lyset af nylige begivenheder i verden.

Reklameskiltene vil ifølge MTA hænge i New Yorks undergrundsstationer i en måned.