Islands første moské vækker debat

Island vil bygge en moské til landets 841 muslimer, men landets to muslimske samfund er ikke glade for at skulle dele

Udsigt over Islands hovedstad Reykjavik, hvor byggeriet af landets første moské begynder til sommer.
Udsigt over Islands hovedstad Reykjavik, hvor byggeriet af landets første moské begynder til sommer. Foto: Robert Harding Images.

Snart vil Islands muslimer få en moské. Byggeriet begynder til sommer, og når den er klar, kan en del af landets muslimer dermed flytte ud af det center i hovedstaden, Reykjavik, hvor de i øjeblikket holder fredagsbøn.

Antallet af muslimer i Island er gennem indvandring vokset i løbet af de seneste år, men muslimer udgør fortsat en forsvindende del af befolkningen. Der findes to muslimske samfund i Island Islands Muslimske Forening og Islamisk Kulturcenter. Island registrerer borgeres religion, og ifølge Islands Statistik er der 841 muslimer tilknyttet de to samfund, hvilket er langt under én procent af befolkningen.

Selvom begge foreninger tilhører sunniislam, har der allerede været uro imellem dem ved udsigten til, at de skal dele bygning. Lederen af Islands Muslimske Forening anklager det andet samfund for at have ekstremistiske holdninger og har sagt til avisen Fréttabladid om det at dele bygning med den anden gruppering: Det svarer til at bede statskirken om at være hos Jehovas Vidner.

LÆS OGSÅ: Pengemangel sætter mosképrojekter i stå

Det er svært at sige noget om den generelle stemning over for islam i Island, mener Göran Larsson, professor i religiøse studier ved Göteborg Universitet. Han har redigeret antologien Islam in the Nordic and Baltic Countries, hvor han har skrevet kapitlet om Island og Færøerne. Islam fylder for lidt i landet til at sige noget generelt om Islands forhold til religionen, men debatten ligner den, vi også ser herhjemme, mener han.

Der er enkelte eksempler af antimuslimsk natur, ligesom i Sverige og Danmark, men på samme tid flere eksempler på dialog og samvær på tværs af religioner, siger han.

Da Göran Larsson skrev til antologien, havde de muslimske samfund endnu ikke fået tilladelse til at bygge moskéen. Det tolkede de muslimske samfund som forskelsbehandling på islam og andre mere etablerede trossamfund, lyder det i bogen.

I Island er kristendommen statsreligion, og 95 procent af befolkningen er kristne. Herefter følger buddhisme og nordisk tro på anden og tredjepladen, mens islam er den fjerdestørste religion i Island.

Siden det blev bestemt, at der skulle opføres en moské i Reykjavik, har få, men højlydte stemmer råbt op. En protestforening er blevet oprettet, og Reykjaviks tidligere borgmester Ólafur F. Magnússon har sagt, at den kan true landets kultur og nationale sikkerhed. Ellers har den største debat, ifølge Göran Larsson, gået på, hvem der finansierer byggeriet. Ligesom andre steder i Europa er man bange for, at støtten vil komme fra fundamentalistiske grupper.