Israels bosættere er uenige om annekteringer

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil begynde annekteringerne af de israelske bosættelser og dele af Jordandalen i juli, men en stor gruppe bosættere frygter, at det vil føre til en palæstinensisk stat i henhold til Trumps fredsplan

Flere tusinde israelere protesterede i søndags i Tel Aviv imod Netanyahus planer om at annektere dele af Vestbredden samt israelske overgreb på palæstinensere. Her ses demonstranter med ansigtsmasker og et skilt, der er inspireret af den sorte Black Lives Matter-bevægelse, hvor det fastslås, at palæstinensiske liv har betydning. – Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix.
Flere tusinde israelere protesterede i søndags i Tel Aviv imod Netanyahus planer om at annektere dele af Vestbredden samt israelske overgreb på palæstinensere. Her ses demonstranter med ansigtsmasker og et skilt, der er inspireret af den sorte Black Lives Matter-bevægelse, hvor det fastslås, at palæstinensiske liv har betydning. – Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix.

Der var uforholdsmæssigt mange halvskaldede herrehoveder med hæklede kalotter i forgrunden på tv-billederne, da USA’s præsident, Donald Trump, sammen med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sidst i januar præsenterede Trumps såkaldte vision for fred i Mellemøsten i Det Hvide Hus.

Den israelske bosætterbevægelses ledere var rejst til Washington for at overvære offentliggørelse af planen, der blandt andet skulle cementere deres drøm. Gennemførelsen af Trumps vision vil betyde, at Israel annekterer dele af Vestbredden, nemlig størstedelen af Jordandalen og alle mere end 200 bosættelser, som derved bliver en del af Israel. Bosættelserne kan så aldrig fjernes.

På den baggrund er det kommet som en overraskelse, muligvis også for Benjamin Netanyahu selv, at dele af bosætterbevægelsen nu skarpt tager afstand fra den israelske premierministers planer om pr. 1. juli med Washingtons velsignelse at begynde at annektere de israelske bosættelser.

En af bosætterbevægelsens veteraner, den nu 93-årige Elyakim Haetzni, kortlagde forleden sammen med sin søn Boaz i en klumme, offentliggjort på den kristne TV7 News’ webside, problematikken:

”Vi må under ingen omstændigheder indføre (israelsk) suverænitet over nogen områder inden for Trump-planens rammer, for gør vi det, aktiverer vi automatisk en mekanisme for anerkendelsen af en palæstinensisk stat og indefrysning af byggeriet i bosættelserne,” skrev Haetzni og sammenlignede en israelsk annektering som en del af Trumps vision med en person, der sparker stolen væk under sine fødder for at tage sit eget liv.

En palæstinensisk stat er heller ikke en pris, som Bezalel Smotrich, tidligere trafikminister for bosætterpartiet Yemina, der nu er i opposition, vil betale.

”Det er enten eller. Enten har bosættelserne en fremtid eller også har en palæstinensisk stat en fremtid – ikke begge dele,” siger Smotrich til avisen The New York Times.

De protesterende bosættere ser to problemer. Dels, at Trumps plan udstikker en palæstinensisk stat. Det uanset, at Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, har afvist planen. Og dels, at 17 israelske bosættelser med i alt omkring 16.000 indbyggere i givet fald vil komme til at ligge som ”øer” inde i palæstinensisk område og kun vil være forbundet til de områder, Israel annekterer, med en landevej. Samt at Trump-planen forbyder disse 17 bosættelser at bygge sig større – undtagen i højden.

En anden gruppe bosættere er uenige. Borgmesteren for bosættelsen Efrat, Oded Revivi, mener, at man bør tage det, der bliver tilbudt, også selvom det ikke er perfekt.

Han sammenligner i et interview med Israels Radio situationen med Israels første premierminister, David Ben-Gurions, dilemma, da denne i 1947 sagde ja til FN’s delingsplan for Palæstina, selvom den stat, jøderne fik tilbudt, end ikke inkluderede Jerusalem.

Revivi siger også til The New York Times, at man bør ”spise isen, før den smelter”. En hentydning til usikkerheden om udfaldet af det amerikanske præsidentvalg til november, der kan ændre USA’s holdning til annekteringerne, som Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, er modstander af.

Lige siden sin tiltrædelse i januar 2017 har Donald Trump stået last og brast med Benjamin Netanyahu. Det blev slået fast med syvtommersøm, da Israels premierminister den 28. januar i år deltog i pressekonferencen i Det Hvide Hus, hvor den amerikanske præsident fremlagde sin fredsplan for Mellemøsten, som har titlen ”Fred til velstand: En vision om at forbedre det palæstinensiske og det israelske folks liv”. – Foto: XXX/Ritzau Scanpix.
Lige siden sin tiltrædelse i januar 2017 har Donald Trump stået last og brast med Benjamin Netanyahu. Det blev slået fast med syvtommersøm, da Israels premierminister den 28. januar i år deltog i pressekonferencen i Det Hvide Hus, hvor den amerikanske præsident fremlagde sin fredsplan for Mellemøsten, som har titlen ”Fred til velstand: En vision om at forbedre det palæstinensiske og det israelske folks liv”. – Foto: XXX/Ritzau Scanpix.

Netanyahu er ikke glad ved den voldsomme bosættermodstand og mødtes i sidste uge med gruppen. Efter sigende blev der talt med store bogstaver ved mødet, men ingen ændrede holdning. I søndags mødtes pre-mierministeren så med de Vestbred-borg-mestre, der støtter annekteringsplanen. Han forklarede dem ifølge avisen Ha’aretz, at han endnu ikke havde fået amerikansk grønt lys til at annektere de meget omtalte 30 procent af Vestbredden, men at han planlægger at annektere omkring tre procent pr. 1. juli. Det ville betyde, at 139 bosættelser med i alt 450.000 indbyggere kommer til at blive en del af staten Israel.

Ifølge den israelske militærradio skal Ne-tanyahu desuden have forsøgt at dæmpe bekymringen hos dem, der frygter, at Trumps plan vil føre til en palæstinensisk stat. Trump-planen forpligter Israel til at vise vilje til at forhandle med palæstinenserne, men da Abbas har afvist planen, vil forhandlinger ifølge Netanyahu næppe blive til noget. Desuden forsikrede Netanyahu bosætterborgmestrene, at selvom Trump-planen opfordrer til oprettelse af en palæstinensisk stat i Gaza og på Vestbredden i de områder, som Israel ikke annekterer, så vil Israel aldrig betragte dette som en stat.