Israel dropper mur gennem palæstinensisk verdensarv

Efter årelange stridigheder har Israels højesteret sat en stopper for statens byggeri af en adskillelsesmur gennem 4000 år gamle landbrugsterrasser på Vestbredden

 De specielle og velbevarede stenterrasser i Battir blev i 2014 optaget på Unescos liste over verdensarv. De er sammen med Fødselskirken i Betlehem de eneste to steder, palæstinenserne har på verdensarvlisten. -
De specielle og velbevarede stenterrasser i Battir blev i 2014 optaget på Unescos liste over verdensarv. De er sammen med Fødselskirken i Betlehem de eneste to steder, palæstinenserne har på verdensarvlisten. - .

Palæstinensere slipper for at have en flere meter høj betonmur til at skære igennem et af de få steder på det palæstinensiske selvstyreområde Vestbredden, som FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, Unesco, har erklæret som verdensarv.

Det besluttede den israelske højesteret for få dage siden. Dermed er der efter adskillige års retssager sat punktum i en kontroversiel og meget omdiskuteret strid om Israels plan om at bygge en mur ved den palæstinensiske landsby Battir få kilometer fra Jerusalem.

Muren skulle gå igennem et unikt område med 4000 år gamle landbrugsterrasser, der er lavet, så man kan dyrke jorden på bakkeskråningen. Terrasserne bliver stadig dyrket af palæstinenserne, hvor de blandt andet bruger en flere tusinder år gammel vandingsteknik.

De specielle og velbevarede stenterrasser blev i 2014 optaget på Unescos liste over verdensarv. De er sammen med Fødselskirken i Betlehem de eneste to steder, palæstinenserne har fået optaget på verdensarvlisten.

Højesterets beslutning kom, efter at den israelske forsvarsminister, Moshe Ya'aron, for tre måneder siden udtalte, at muren på ingen måde er en prioritet for forsvarsministeriet. Derudover er det ikke lykkes politikerne at blive enige om et budget for 2015, så reelt var der heller ikke penge til byggeriet.

Afgørelsen er blevet modtaget med glæde af både naturværnsfolk, lokale palæstinensere og israelske bosættere, der alle - af hver deres grunde - har været imod byggeriet.

”Denne triumf i Battir er en sejr for Palæstina som helhed,” siger Akram Badir, leder af Battirs byråd, til det palæstinensiske nyheds-bureau Ma'an.

Samtidig har flere personer de seneste dage udtrykt forundring over, hvorfor man har skullet igennem så omfattende juridisk ballade de seneste år, hvis det israelske militær ikke mener, at det er vigtigt at bygge muren.

Muren ved Battir skulle have været 500 meter lang og været en del af den flere hundrede kilometer lange barriere, som Israel har opført rundt om store dele af Vestbredden. Byggeriet begyndte under den anden intifada i 2000 for at sætte en stopper for palæstinensiske selvmordsbomber.

Palæstinensere mener dog, at muren i lige så høj grad handler om at stjæle palæstinensisk jord, da den mange steder er bygget langt inde på palæstinensisk område.

Selvom Højesteret nu har afsluttet sagen, har den ikke endegyldigt forbudt den israelske stat at bygge muren ved Battir. Et byggeri vil dog kræve, at hele den juridiske proces starter forfra, hvilket vil være en særdeles langtrukken affære.

Palæstinenserne kæmper i øjeblikket en lignende kamp mod et murbyggeri ved dalen Cremisan tæt ved Betlehem. Her har Israel planlagt at bygge muren gennem et kristent område, hvor en lang række familier vil få inddraget deres jord af byggeriet. Samtidig vil muren gå tværs gennem et klosters jord og afskære munkene fra deres vinmarker og adskille både et nonnekloster og munkekloster fra kirken i den nærliggende by.