Prøv avisen

Israel er det eneste land, der støtter kurdisk uafhængighed fra Irak

Israel øjner chancen for en ny ikke-arabisk stat i regionen. Tyrkerne holder truende militærøvelser, men er i virkeligheden ikke interesseret i at svække Iraks kurdere. For kurderne handler dagens folkeafstemning om at styrke deres position i et Irak efter Islamisk Stat

Tyrkiske kampvogne pisker kæmpestøvskyer op i grænseområdet mellem Tyrkiet og Irakisk Kurdistan. Der er tale om en militærøvelse, der ikke ganske tilfældigt fortsætter til dagen efter den folkeafstemning om selvstændighed, som de irakiske kurdere er fast besluttet på at gennemføre i dag. Og det selvom den føderale højesteret i Bagdad har forbudt valghandlingen og erklæret den grundlovsstridig, fordi kurdisk selvstændighed ifølge retten vil rive det samlede Irak itu. Kurderne fastholder, at der er tale om en vejledende, ikke-bindende afstemning.

Symbolværdien af de mange tyrkiske kampvogne op til grænsen til den kurdiske selvstyreregion er ikke til at tage fejl af. Og Mellemøsten er et sted, hvor der bliver lagt stor vægt på symbolik, samtidig med at de politiske ledere generelt opfører sig, som om de befinder sig i en traditionel tyrkisk basar, hvor både køber og sælger på skift truer med at afbryde handlen, indtil de gensidige trusler udmønter sig i en pris, som ingen er tilfredse med, men som begge parter kan leve med.

USA, Rusland og FN har indtrængende opfordret den kurdiske selvstyrepræsident, Masoud Barzani, til at aflyse afstemningen af frygt for, at den vil destabilisere regionen. Nabolandene Iran og Tyrkiet, som begge har store kurdiske mindretal i grænseområderne, der støder op til Irakisk Kurdistan, har af frygt for uroligheder i egne landområder truet Barzani med fysisk at ville forhindre afstemningen.

USA og FN har også påpeget, at afstemningen vil svække kampen imod Islamisk Stat, hvor kurdiske styrker stadig spiller en central rolle i Syrien som dem, der reelt fører an i kampene med støtte fra amerikanske og allierede bombefly.

Det eneste land i verden, der åbent har erklæret sin støtte til et frit og uafhængigt Irakisk Kurdistan, er Israel.

”Israel støtter det kurdiske folks legitime ret til at få deres egen uafhængige stat,” sagde premierminister Benjamin Netanyahu i en pressemeddelelse forleden.

Forholdet er gensidigt. Ved adskillige valgmøder i Irakisk Kurdistan har flere blå-hvide israelske flag lyst op i mængden af rød-hvid-grøn-gule kurdiske flag.

”Netanyahu repræsenterer ikke nogen ny holdning. Shimon Peres har i sin tid sagt det samme. Israels støtte til kurderne er et udtryk for et mangeårigt nært forhold mellem Israel og kurderne. Israel ønsker, at verden får øjnene op for den uretfærdighed, der ligger i, at 45 millioner kurdere ikke har selvstændighed,” forklarer Ofra Bengio, der er professor og leder studierne i kurdiske anliggender ved Tel Aviv Universitet.

Forholdet mellem Israel og kurderne går tilbage til 1960’erne.

Dengang støttede Israel den nuværende kurdiske præsident Masoud Barzanis far, den kurdiske revolutionsleder Mustafa Barzani, med humanitær hjælp, våben og militærtræning. Til gengæld hjalp kurderne i begyndelsen af 1970’erne med at smugle tusindvis af irakiske jøder ud af landet via Iran til Israel. Det åbne samarbejde mellem Iran, Israel og kurderne standsede med den islamiske revolution i Iran 1979, men ifølge professor Bengio er kontakterne fortsat lige siden – i det skjulte.

Israel ser geopolitisk på mellemøstkortet og opfatter kurderne som en væsentlig ikke-arabisk allieret, forklarer Nimrod Goren, direktør for det israelske institut for regionale forhold, Mitvim.

”Den israelske regering øjner muligheden for oprettelsen af en ikke-arabisk stat i Mellemøsten, der vil være venligsindet over for Israel. Der er også økonomiske interesser. Israelske forretningsfolk handler allerede med kurderne, og så er der olien. I øvrigt vil folkeafstemningen give Barzani legitimitet og vægt i forhandlinger om Iraks fremtid efter Islamisk Stat, også uden at han erklærer selvstændighed,” siger Nimrod Goren.

Ifølge ikke officielt bekræftede rapporter køber Israel i dag omkring 60 procent af sin olie af kurderne. Olien udskibes fra den tyrkiske havn Ceyhan. Stort set al olie, der produceres i Irakisk Kurdistan, udskibes herfra og medfører en ikke uvæsentlig indtægt for Tyrkiet, da hundredvis af tyrkiske firmaer arbejder i og med Irakisk Kurdistan. Avisen Financial Times citerede i sidste uge unavngivne vestlige diplomater i Ankara for, at den store tyrkiske militærøvelse ved grænsen til Irakisk Kurdistan kunne ligne ”blottede tænder”, men at tyrkerne af økonomiske årsager ikke er interesseret i konflikt med Barzanis Kurdistan.