Prøv avisen

Israel isoleret efter angreb på skib med nødhjælp

A protester shouts anti-Israeli slogans during a demonstration in front of the White House in Washington, DC, on May 31, 2010. US President Barack Obama told Israeli Prime Minister Benjamin Netanyahu it was important to find out ""all the facts"" of Monday's deadly flotilla raid as soon as possible, the White House said. The two leaders spoke by telephone Monday as Netanyahu cancelled his visit to Washington, due on Tuesday, to return to Israel to deal with the crisis after an assault by Israeli forces on a Gaza-bound flotilla left at least nine dead. AFP PHOTO/Jewel Samad Foto: JEWEL SAMAD Denmark

EU står side om side med de mellemøstlige lande i fordømmelsen af Israels angreb på tyrkisk nødhjælpsskib. USA beklager, og FN udtrykker chok

Stærke fordømmelser og krav om en grundig efterforskning. Det var i går det gennemgående budskab i de mange internationale reaktioner på Israels angreb på et tyrkisk nødhjælpsskib undervejs til Gaza. Det israelske frømandskorps? angreb, der efterlod mindst 10 døde og op imod 50 sårede, har ført til, at fordømmelserne hagler ned over Israel, som nu står isoleret i verdensopinionen.

Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, forlangte i går, at elitesoldaterne bliver straffet. Den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, talte om "en massakre". Ban Ki-moon, FN's generalsekretær, var "chokeret", og EU krævede, at begivenhederne skal undersøges, og at grænserne til Gaza skal åbnes for nødhjælp, handel og personer.

Israelske ambassadører i mange lande blev kaldt til udenrigsministerierne for at forklare, hvorfor Israel skyder aktivister, der sejler med nødhjælp. Således indkaldte Danmarks udenrigsminister, Lene Espersen (K), Israels ambassadør, Arthur Avnon, til samtale og bad om en redegørelse for soldaternes aktion i Middelhavet.

"Vi har information om, at organisationen IHH (muslimsk hjælpeorganisation, red.) med base i Tyrkiet står bag det her. Det er en ekstrem organisation, som er klædt på som humanitære hjælpere. De er på blandt andet CIA's liste over organisationer, der støtter terrorisme," sagde Arthur Avnon.

"Det her handler ikke om nødhjælp, men om propaganda og sågar våben," sagde Avnon og tilføjede, at de israelske soldater ikke har gjort noget, som soldater fra andre lande ikke ville have gjort.

EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, sagde i går gennem sin talsmand, at hun på vegne af EU kræver en fuldstændig undersøgelse af, hvad der er sket. Hun opfordrede samtidig til en øjeblikkelig, vedvarende og betingelsesløs åbning for humanitær bistand, varehandel og personer til og fra Gaza. Selvstyrepræsidenten, Mahmoud Abbas, opfordrede Den Arabiske Liga til at holde et hastemøde, og han erklærede tre dages sorg i Det Palæstinensiske Selvstyre. Hamas-bevægelsen i Gaza opfordrede Mahmoud Abbas til at indstille de indirekte forhandlinger med Israel, der begyndte for blot tre uger siden.

Lederen af Den Arabiske Liga, Amr Mussa, kaldte ifølge det franske nyhedsbureau AFP aktionen "en forbrydelse" mod en humanitær mission og tilføjede, at den 22 lande store organisation vil mødes for at drøfte det næste skridt.

Den mildeste kritik af Israel kom fra Washington, der – lige som Israel selv – sagde, at man "beklagede" de mange dødsofre.

"USA beklager dybt de tabte menneskeliv og skader, der er påført, og det arbejder på at forstå omstændighederne ved denne tragedie," udtalte Det Hvide Hus i en erklæring.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, skulle i dag have mødt USA's præsident Barack Obama i Det Hvide Hus, men i går blev det meddelt, at mødet er aflyst, og at Netanyahu ville rejse hjem til Israel fra sit besøg i Canada.

allan@kristeligt-dagblad.dk