Ved at placere en stor konference om bekæmpelse af antisemitisme i Malmø – byen, som jøder er flyttet fra i årtier på grund af verbale og fysiske overgreb – sender den svenske regering et signal. Ikke kun om at antisemitisme er et problem, der skal bekæmpes, men også at Sverige ønsker at gå forrest, når EU’s og det internationale samfunds indsats mod jødehad planlægges fremover.
For 21 år siden blev det første internationale forum om holocaust afholdt i Stockholm, og Sverige var værtsland for etableringen af den internationale alliance til erindring om holocaust, IHRA. I 2016 vedtog netop denne alliance en definition på antisemitisme, som siden har dannet grundlag for alt fra undervisning til bekæmpelse af fænomenet i flere end 35 lande. Og den internationale konference i Malmø, der begynder i dag med deltagelse af flere EU-ledere, er endnu et skridt i kampen mod det jødehad, der stadig trives på de to yderste politiske fløje og i dele af de muslimske miljøer.
Men trods det faktum, at der er bred enighed om, at antisemitisme i enhver afskygning skal og bør bekæmpes, er der opstået en debat om selve definitionen af begrebet. IHRA’s definition fra 2016 bliver udfordret. Især fordi der under den fem år gamle definition gives 11 eksempler på nutidig antisemitisme, og hele syv af disse eksempler handler om staten Israel.
”Definitionen fra 2016 bruges politisk, og det er dybt problematisk,” siger professor Amos Goldberg fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, som er en af initiativtagerne til en alternativ definition fra 2021.
”Det skader ytringsfriheden og forskningsfriheden. Folk udøver selvcensur, fordi de ikke vil udstilles som antisemitter. Det skader kampen mod den egentlige antisemitisme, og hvis det er antisemitisk eller racistisk at kæmpe for lige rettigheder for israelere og palæstinensere, så skader definitionen også vores helt basale værdier,” siger Amos Goldberg.
I slutningen af marts skrev han og over 300 andre fremtrædende forskere under på en anden definition af antisemitisme i protest mod IHRA’s definition. Den kaldes JDA, Jerusalem-erklæringen om antisemitisme. Og siden har den delt kampen mod antisemitisme i to lejre. Forud for dagens konference i Malmø advarer gruppen af forskere, der støtter JDA-definitionen, igen mod misbrug af begrebet antisemitisme.
”Vi glæder os over og støtter det erklærede formål med Malmø Forum. At tage konkrete skridt i fællesskab i arbejdet med holocaust-erindring og bekæmpelse af antisemitisme. Samtidig advarer vi imod den politiske instrumentalisering af kampen mod antisemitisme. Af hensyn til denne kamps integritet, troværdighed og effektivitet opfordrer vi lederne på Malmø Forum til at afvise og modvirke denne instrumentalisering,” står der i et åbent brev.
Uffe Gjerding, der er bestyrelsesmedlem i organisationen Betlehems Venner, kan tælle flere eksempler, hvor IHRA’s definition er blevet brugt politisk. Det er ikke selve definitionen, men de syv eksempler, hvori Israel nævnes, der udgør et problem, mener han.
”Det var nok ikke hensigten tilbage i 2016, men IHRA’s definition er blevet misbrugt. Blandt andet af Israels tidligere premierminister Benjamin Netanyahu til at beskylde menneskerettighedsorganisationer for antisemitisme. Denne brug af begrebet flytter fokus væk fra antisemitisme og over på en politisk konflikt mellem Israel og palæstinenserne. Og det skader anliggendet, som jo er et etisk anliggende,” siger han.
Cecilie Felicia Stokholm Banke, historiker og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, rejste i går til Sverige som en del af Danmarks delegation til konferencen i Malmø. Hun kender debatten om definitionen af antisemitisme og fortæller, at det faktisk var Danmark, der i 2016 var med til at få de 11 konkrete eksempler adskilt fra selve definitionen på antisemitisme.
”Mange mener, at det er et godt og vigtigt redskab at have en definition at arbejde ud fra i skoler og på museer. Man er enig om, hvad antisemitisme er. Men nogle af de 11 eksempler, der står under definitionen, skaber forvirring og fører til misbrug af begrebet,” siger hun.
Selvom emnet konstant debatteres blandt forskere og nu også er blevet påtalt i det åbne brev fra JDA’s støtter, mener Cecilie Felicia Stokholm Banke ikke, at kampen om at definere antisemitisme vil overskygge konferencen i Sverige.
”Helt overordnet synes jeg, at det er godt, at der er en debat om en definition. Sådan er det jo med samfundsspørgsmål. Vi skal hele tiden stille spørgsmål og diskutere. Og i denne konferences sammenhæng tror jeg, at Sverige vil lede opmærksomheden mod konkrete og aktive tiltag og handlingsplaner i kampen mod antisemitisme,” siger hun og antyder, at der bliver mindre plads til at tale om selve definitionen.
Jonathan Rynhold, der underviser på det israelske Bar-Ilan Universitet i Tel Aviv, er blandt dem, der støtter IHRA’s definition fra 2016. I en udtalelse til Deutsche Welle siger han, at ”JDA’s definition fra 2021 er et tilbageskridt”.
”JDA er mere interesseret i at understrege, hvad der ikke er antisemitisme, end at hjælpe folk med at forstå, hvad antisemitisme er,” siger han.
Artiklen er blevet rettet, da statsminister Mette Frederiksen (S) modsat de oplysninger, Kristeligt Dagblad oprindeligt fik, ikke deltager i konferencen.