Prøv avisen

Israel og Hamas - nyt papir, samme våbenhvile

Glæde i Gaza. To palæstinensiske politibetjente hilser på hinanden uden for det ødelagte politihovedkvarter. Trods de massive ødelæggelser ser mange palæstinensere våbenhvilen som en sejr. Foto: Mahmud HamsAFP.

Våbenhvilen mellem Israel og Hamas ligner til forveksling den, parterne underskrev i 2009. Vil den holde denne gang? Optimismen er ikke stor

Skift tallet 2009 ud med 2012, og det vil være næsten umuligt at vide, hvilken våbenhvile der er tale om. Til trods for at Israels netop afsluttede krig mod Hamas både var kortere og på mange måder hårdere end daværende premierminister Ehud Olmerts offensiv i 2009, står parterne med samme uløste problemer som for snart fire år siden. De kommende måneder vil vise, om noget trods alt har ændret sig, efter at Egypten har fået ny ledelse, og Hamas har brudt med Syrien på grund af præsident Bashir al-Assads krig mod sin egen befolkning.

LÆS OGSÅ: USA roser Egypten efter våbenhvile i Gaza

Indtil videre lyder politikerne som i 2009. I Israel siger man, at stilhed vil blive mødt med stilhed, og at raketter vil blive mødt med styrke. En sætning, der efterhånden preller af på de mange kynikere i den israelske befolkning. De hørte samme mantra efter Israels rømning af bosættelserne i Gaza i 2005 og efter krigen i 2009 og husker tydeligt, hvordan de første 500-1000 raketter fra Gaza ikke blev mødt med den ellers lovede israelske styrke.

Det store spørgsmål, parterne nu skal finde løsninger på, er først og fremmest Israels krav om at stoppe for al våbensmugling til Gaza via Sinai i Egypten. Samtidig skal man nå til enighed om, hvad det præcist omfatter at imødekomme Hamas krav om åbning af grænseovergangene.

På krigens sidste dag i 2009 underskrev Israel og USA en aftale om at oprette en særlig mekanisme til at dæmme op for våbensmugling til Hamas. Siden har denne gruppe holdt møder på flotte hoteller i Europa, siger det israelske dagblad Haaretzs korrespondent Barak Ravid.

Han hentyder til det, alle i forvejen ved. Nemlig, at Hamas aldrig har modtaget flere og bedre våben end i de år, hvor denne særlige mekanisme har været aktiv.

LÆS OGSÅ: Hamas - hvem, hvad og hvorfor?

Hamas har også grund til at frygte, at Israel heller ikke vil leve op til sine løfter om at åbne for grænseovergangene ved Gaza.

Fri bevægelse kommer ikke på tale, siger en højtstående officer i den israelske hær, som Kristeligt Dagblad mødte, kort før våbenhvilen trådte i kraft.

Det betyder, at Israel måske vil lempe på grænseforholdene, men ikke give Hamas, hvad bevægelsen forventer.

Den eneste faktor, der har mulighed for at ændre på den fastlåste og negative udvikling mellem Hamas og Israel, er Egypten.

Med sin nye ledelse fra Det Muslimske Broderskab og med præsident Mohammed Mursi i spidsen har Egypten en enestående mulighed for at spille en konstruktiv rolle, når det gælder om at løse problemerne mellem Israel og Hamas, siger den israelske analytiker Ehud Yaari.

Men alt dette er teori. For i Egyptens tilfælde vil det blive vanskeligt, hvis ikke umuligt at standse smuglingen af til Gaza via Sinai, så længe landet ikke har massiv tilstedeværelse af egyptiske soldater i grænseområdet. Men et af punkterne i fredsaftalen mellem Egypten og Israel fra 1979 forhindrer Egypten i at sende tropper til Sinai. Så selvom Egypten skulle besidde viljen til at dæmme op over for smugleriet, vil det blive yderst vanskeligt at leve op til Israels krav.