Israel overvejer modtræk til Irans atomaftale

Frygten for et atombevæbnet Iran får israelske medier til at diskutere muligheden for et angreb på Irans atominstallationer

Vi forbereder os på alt, der er nødvendigt for at forsvare os selv, siger den israelske højrefløjspolitiker, undervisningsminister og medlem af landets sikkerhedskabinet Naftali Bennett.
Vi forbereder os på alt, der er nødvendigt for at forsvare os selv, siger den israelske højrefløjspolitiker, undervisningsminister og medlem af landets sikkerhedskabinet Naftali Bennett. . Foto: AFP PHOTO / GALI TIBBON.

Det værst tænkelige er sket, og alle muligheder er i spil for, hvordan vi skal reagere.

Sådan lyder det gennem-gående træk i udtalelser fra politikere og kommentator i Israel, efter at de fem vetomagter i FN's Sikkerhedsråd sammen med Tyskland og EU i tirsdags nåede til enighed med Iran om en atomaftale.

”Vi forbereder os på alt, der er nødvendigt for at forsvare os selv,” siger den israelske højrefløjspolitiker, undervisningsminister og medlem af landets sikkerhedskabinet Naftali Bennett i et interview med tv-stationen CNN.

Selvom atomaftalen har som mål at forhindre, at Iran udvikler atomvåben, er opfattelsen i Israel, at den utvivlsomt vil føre til, at Iran bliver en atommagt. Israel frygter, at aftalen vil medføre et regionalt våbenkapløb, og at et styrket Iran også vil betyde, at iransk-støttede terrororganisationer som Hamas og Hizbollah bliver styrket.

Derfor melder spørgsmålet sig i Israel, hvordan man skal reagere på den nye virkelighed, hvor ærkefjenden Iran står til at blive en regional supermagt. Israels forsvarsminister, Moshe Ya'alon, sagde kort inden, at aftalen blev underskrevet, at ”vi ved, hvordan vi skal forsvare os selv ved egen magt”.

Dermed antyder han, at Israels trussel om at angribe de iranske atomfaciliteter stadig står ved magt. Israelske jagerfly satte i 1981 en ende på et irakisk atomanlæg, mens det i 2007 var atominstallationer i Syrien, der blev ramt af et israelsk angreb.

”Israel har formentlig indtil midten af december til et forebyggende angreb på Irans atomprogram,” skriver kommentatoren Yonah Jeremy Bob i avisen The Jerusalem Post.

Logikken i vurderingen er, at FN's sanktioner mod Iran først vil være endegyldigt ophævet sidst på året. Så længe der er sanktioner mod præstestyret i Teheran for ikke at overholde den internationale ikke-spredningsaftale, der overvåges af FN's Atomenergiagentur, vil det internationale samfund formentlig se mildere på et israelsk angreb.

Selvom muligheden for et militært angreb bliver flittigt debatteret i de israelske medier, ser de færreste det dog som en realistisk mulighed. Sammenlignet med angrebene på Iraks og Syriens atomanlæg vil et angreb på Iran være langt mere omfattende og medføre risiko for en uoverskuelig regional krig.

Journalisten Mitch Ginsburg bemærker dog i en analyse i nyhedsmediet Times of Israel, at en række af det israelske militærs største succeser også på papiret har været umulige missioner.

Mens et militært angreb er tvivlsomt, står det derimod helt klart, at den israelske efterretningstjeneste nu kommer til at arbejde på højtryk. Det forklarer Mordechai Kedar, lektor ved det israelske Bar-Ilan Universitet og med en 25 år lang karriere bag sig i den israelske militære efterretningstjeneste.

”Israel kommer til at øge sit efterretningsarbejde markant for at overvåge, hvad der sker i Iran,” siger han.

Hensigten er at presse det internationale samfund til at genindføre de økonomiske sanktioner mod Iran, siger Mordechai Kedar.