Fire timers kø i Ben Gurion-lufthavnen. Besøgende, der afvises ved Genesaret Søs strande, fordi de er fyldt til bristepunktet. Alle israelere kender fænomenet. Især når der er sommerferie eller helligdage i det lille land, kan det mærkes, at befolkningen er vokset med over 4 millioner til 9,5 millioner de seneste 30 år. Prognosen for de næste 30 år viser, ifølge en rapport fra miljøorganisationen Zafuf, at Israels befolkning næsten vil fordoble sig og ramme 17,5 millioner i 2050. Et tal, der vil gøre Israel til det tættest befolkede land i Vesten med mere end 800 personer per kvadratkilometer.
Sammenlignet med resten af de vestlige landes befolkningsstatistikker er Israel på mange måder en undtagelse. Mens de vestlige landes gennemsnitlige befolkningsvækst ligger på 0,5 procent, har Israels årlige vækst ligget på omkring 2 procent i en årrække. Mens en kvinde i gennemsnit føder 1,7 børn i de vestlige lande, er det tilsvarende tal i Israel 3,1 børn. Israel transformerer årligt 24 kvadratkilometer af grønne eller ubeboede områder til nybyggeri, og ifølge Knesset-medlem og miljøaktivist Alon Tal, der udtaler sig til dagbladet Yediot Aharonot, vil tempoet for beslaglæggelse af grønne områder accelerere i takt med befolkningsvæksten.
I en artikel i dagbladet Haaretz kaldes denne udvikling for en linedans mellem Nigeria og Holland. På den ene side eksploderer befolkningen som i Nigeria, og på den anden side forsøger Israel at opretholde en levestandard som i Holland.
Hidtil er det lykkedes Israel at bevare en forholdsvis høj levestandard sideløbende med, at næsten alle israelske regeringer støtter og endda forsøger at fremme høje fødselstal via økonomiske fordele og udvidet understøttelse til større børnefamilier.
Men spørgsmålet er, om det også er muligt, hvis befolkningen næsten fordobler sig over de næste 30 år. Kan boligmarkedet holde til det? Har Israel råd til at udvikle sin infrastruktur så hurtigt? Og hvad med understøttelse og bidrag? Her bliver debatten om fødselstal og mulig kontrol af befolkningsvækst hurtigt til et tabuemne. Ikke mindst fordi det er de to fattigste mindretalsgrupper i befolkningen – ortodokse jødiske kvinder og arabiske kvinder – der er med til at hæve det gennemsnitlige fødselstal væsentligt. Ortodokse kvinder får i gennemsnit syv børn, mens arabiske kvinder i Israel får tre.
En undersøgelse foretaget af Taub Center for Sociale og Politiske Studier viser, at selvom sekulære jødiske israelere i gennemsnit får færre børn end både ortodokse jøder og arabere, ligger de stadig på 2,2, hvilket er langt over gennemsnittet i resten af de vestlige lande.
Ifølge Rachi Hain, grundlægger af Merkaz Panim, en organisation, der yder støtte til kvinder med fertilitetsproblemer, adskiller Israel sig fra andre vestlige lande i debatten om fødselstal af kulturelle og religiøse årsager.
“Børn er en velsignelse,” siger hun og citerer direkte fra Salmernes Bog. En vending, der også er omkvædet i en moderne israelsk popsang.
“Jeg tror, det er en kombination af kulturelle og religiøse årsager, der stammer fra Bibelen, hvor store familier og børn er en velsignelse. Dette er meget dybt forankret i vores kultur, uanset om du er sekulær eller religiøs,” siger hun.
Det er ifølge Rachi Hain især to bibelske referencer, der har betydning for mange af Israels jøder, når det gælder befolkningsvækst. Den ene er sætningen “Og Gud velsignede dem og sagde til dem: Bliv frugtbare og talrige” fra det første kapitel i Første Mosebog.
Denne sætning står eksempelvis skrevet med store bogstaver på fødselsklinikken på Rambam Hospitalet i Haifa. Den anden bibelske reference er den smerte og lidelse, der ramte matriarken Rachel, der ikke kunne få børn.
“En anden årsag til høje fødselstal er, at det er kulturelt accepteret. Samfundet giver relativt gode forhold til store familier og tilskud, der gør det muligt,” siger Rachi Hain.