Israel rækker forsigtigt hånden ud til Europa

Israel frygter, at et fortsat dårligt forhold til EU kan gøre landet til en ud-skældt pariastat. Men israelerne står fast på, at en dialog med EU kun kan bære frugt, hvis EU hører op med at belære Israel om etik

Allan Sørensen

skriver fra Jerusalem

Forholdet mellem Israel og EU har længe været anspændt og rigt på uløste problemer, og i Israels udenrigsministerium hersker der et generelt ønske om at forbedre forholdet til fastlandet, som Europa kaldes.

Ikke mindst på baggrund af, at en hemmelig rapport, forfattet af Udenrigsministeriet i efteråret 2004, konkluderede, at Israel meget vel kan ende som en pariastat på niveau med det daværende apartheid-styre i Sydafrika.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreløbig gør Israel mest ud af at forbedre sine forbindelser til Europa på den økonomiske front, for når det gælder gælder diplomati og mægling i Mellemøst-konflikten, så foretrækker Israel fortsat USA fremfor EU, der opfattes som pro-palæstinensisk.

I det lange løb ønsker Udenrigsministeriet dog at undgå en potentiel pariastatus, og som det første tegn på en lille diplomatisk ændring har ministeriet udtalt sig rosende om en håndfuld israelske meningsdanneres nye initiativ til dialog mellem Israel og EU.

Initiativet, der er designet til at være første skridt i retning af en kritisk og dyb dialog, er søsat af det anerkendte israelske magasin, Eretz Acheret (Et andet Israel).

I den seneste udgave under titlen "Et brev til Europa" ytrer 14 kendte israelske meningsdannere deres respektive syn på Europa. Og det er ikke alt sammen let læsning, selv om de fleste, trods hård kritik af EU, støtter en forbedring af forholdet mellem de to parter.

Europa bliver kritiseret for at fortrænge sin fortid og for at ty til populistisk og nærmest uforståelig kritik af Israel.

Mange israelere spørger ofte sig selv, hvor Europas ofte meget hårde kritik af Israel stammer fra. Et af de seneste eksempler på en for Israel uforståelig europæisk holdning er EU-Kommissionens undersøgelse, der viser, at 59 procent af EU's befolkning ser Israel som den største trussel for verdensfreden. Oven i dette kommer de seneste års markante stigning i overgreb mod jøder og jødiske symboler. Og endelig Europas ofte belærende kritik af Israels behandling af palæstinenserne og statens kamp mod terror.

– Dæmonisering af Israel og tilslutning til den palæstinensiske sag gør det muligt for Europa at lette på sin dobbelte historiske byrde, der består af antisemitisme og kolonialisme, siger den israelske forfatter Yossi Klein Ha-Levi.

Ligesom hos mange andre israelere er det især forholdet til holocaust, der præger Yossi Klein Ha-Levis syn på Europa.

– Ved at gøre jøderne til nutidens nazister lemper Europa på holocaust. Og ved at holde med palæstinenserne beviser Europa, at det har gjort op med sin kolo-nialistiske fortid, siger Yossi Klein Ha-Levi.

– EU opfatter Israel som Goliat, mens palæstinenserne er lille David. Det er at totalt ignorere Israels position mellem de arabiske stater, siger Ha-Levi.

Samtidig afviser EU det rutinemæssige jødehad i den arabiske verden, som om det ikke har indflydelse på de arabiske landes evne til at slutte fred med Israel. EU har så godt som intet at sige til, at den arabiske verden bliver transformeret til den eneste region i verden, hvor holocaust- benægtelse hører til den etablerede mening. For EU er denne nye dæmonisering af jøder næsten ikke nævneværdig, mener Ha-Levy. Lige som mange andre spørger han, hvorfor?

Den israelske professor Michael Ehrlich fra Bar Ilan Universitetet mener imidlertid, at forklaringen på EU's forhold til Israel ikke kun skal hentes i holocaust, men også Israels besættelse af Gaza og Vestbredden under krigen i 1967.

Sejren i 1967 gjorde Israel til en supermagt og en besættelsesmagt, siger Ehrlich. Samtidig kom efterkrigstidens generation til magten i Europa. Det er en katastrofal kombination, siger Ehrlich. Den nye europæiske generation opfattede Israel som en del af den samme imperialisme, den selv kæmpede imod.

I kølvandet på krigen fulgte opførelsen af bosættelser på Vestbredden og i Gaza, Israels invasion af Libanon, massakrerne i Sabra og Shatila og billederne fra to meget blodige intifadaer, hvor Israel i alle tilfælde er blevet opfattet som den stærke og undertrykkende.

– Vi har valgt en række israelere, der alle har dybt kendskab til Europa, til at ytre deres meninger om Europa, siger bladets redaktør, Bambi Sheleg.

– Vi hører så meget om, hvad Europa mener om Israel, og derfor er det på tide, at Europa får at høre, hvad almene og apolitiske israelere mener om Europa.

De 14 bidragydere i Eretz Acheret-magasinet repræsenterer ikke nogen ekstrem fløj i Israel, men regnes for at være moderate og pragmatiske.

Bambi Shelegs magasin repræsenterer ikke den israelske stat, men "Et brev til Europa"-udgaven har som nævnt fået ros fra Udenrigsministeriet. Samtidig har magasinet skabt røre i Tyskland, hvor politikere og akademikere har reageret med vrede – i modsætning til Italien, der har reageret med en vis interesse for den uofficielle israelske invitation til en dybere dialog. Nu håber Bambi Sheleg, at dialog-initiativet vil føre til udveksling af nye ideer mellem Europa og Israel for at bløde op på det anspændte forhold mellem parterne. Indtil videre tygger Europa stadig på de 14 israelske bidragyderes meninger om "fastlandet".

allan@kristeligt-dagblad.dk