Israel sætter efterretningstjenesten ind imod corona: Smittede bliver overvåget

Elektroniske metoder udviklet til terrorovervågning sættes de næste 30 dage ind mod den israelske civilbefolkning for at følge coronasmittede og sende personer, de eventuelt har mødt og som kan være blevet smittet, i hjemmekarantæne. De udstrakte beføjelser vækker kritik

To nonner er blandt de få, der i disse dage kan ses i gadebilledet omkring de normalt så proppede gyder omkring Gravkirken i Jerusalems gamle bydel, efter at Israel har indført to ugers karantæne for alle, der rejser ind i landet. – Foto: Emanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix.
To nonner er blandt de få, der i disse dage kan ses i gadebilledet omkring de normalt så proppede gyder omkring Gravkirken i Jerusalems gamle bydel, efter at Israel har indført to ugers karantæne for alle, der rejser ind i landet. – Foto: Emanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix.

Som et led i en række nødforanstaltninger, der er blevet indført i et forsøg på at inddæmme coronavirussens spredning i den israelske befolkning, har premierminister Benjamin Netanyahu i en nødbeføjelse givet den interne efterretningstjeneste, Shabak, lov til at følge israelske borgeres bevægelser og rapportere dem til sundhedsmyndighederne. Tilladelsen blev givet natten til tirsdag uden om Knessets udenrigs-og forsvarsudvalg, der normalt skal overvåge efterretningstjenestens beføjelser, fordi parlamentet er blevet sendt hjem på ubestemt tid på grund af corona. Netop fordi der er tale om en nødforanstaltning, vil overvågningen kunne ske uden en dommerkendelse.

”Vi vil tage digitale metoder i brug, der hertil er blevet brugt i terrorbekæmpelse. Frem til i dag har vi undgået at bruge disse metoder over for civilbefolkningen, men der er ikke noget valg,” sagde Benjamin Netanyahu til den israelske befolkning ved en tv-transmitteret pressekonference lørdag aften.

Han havde da fået rigsadvokatens godkendelse til at bruge Shabak-teknologi i coronabekæmpelsen, nu da 304 israelere er smittede.

Det blev forklaret, at efterretningstjenesten vil få beføjelser til at overvåge registrerede coronasmittedes mobiltelefoner og med tilbagevirkende kraft via mobiltelefonnettet kortlægge, hvor de har befundet sig i perioden op til, at de blev bekræftet smittede. Med den information skal efterretningstjenesten ved hjælp af mobiltelefoner registrere, hvilke mennesker, de smittede har været så tætte på, at de pågældende kan være blevet smittet uden at vide det. De mennesker, det drejer sig om, skal så varsles og sendes i hjemmekarantæne.

Netanyahus beslutning førte i søndags til en over seks timer lang debat i regeringen – via telefonkonference på grund af corona. Flere ministre erklærede deres utryghed ved en så drastisk indgriben i borgernes personlige frihed. Men efter dette lange møde, hvor ministrene krævede garantier for forordningens midlertidige karakter, var der enstemmighed om at acceptere overvågningen som et nødvendigt middel til at bekæmpe virussens spredning.

”Ordningen vil kun være gældende i 30 dage, og alle indsamlede informationer vil derefter blive tilintetgjort. Desuden vil det kun være ganske få personer i sundhedsministeriet, der vil have et samlet overblik med samtlige informationer. Alt andet sundhedspersonale, politi med flere, vil hver kun have den del af den indsamlede information, der er relevant for deres arbejde,” forsikrede transportminister Betzalel Smotrich om efter regeringsmødet i Israels Radio.

Natten til tirsdag stemte regeringen endnu engang om de nye beføjelser, der nu er trådt i kraft. Det viser sig, at forordningens ordlyd giver mulighed for forlængelse af de nævnte 30 dage, og at sundhedsministeriet kan opbevare informationerne i op til 60 dage derefter for at bruge dem statistisk. Det er ikke tilladt at benytte de indsamlede oplysninger til andet end til coronabekæmpelse.

”Det ville være synd ikke at bruge den viden og de evner, vores efterretningstjeneste har, og vi sikrer, at den enkelte borgers information ikke bliver spredt. De, der får en sms om, at de skal gå i karantæne, får ikke at vide, hvem den smittede er, eller hvor de har mødt den pågældende,” forklarede økonomiminister Eli Cohen tirsdag morgen til den israelske militærradio.

Ikke desto mindre har de nye beføjelser skabt kritik og uro i det israelske samfund. Moshe Ya’alon, der er tidligere forsvarschef og en af stifterne af oppositionspartiet Blå-Hvid, har beskyldt Netanyahu for en ”kynisk udnyttelse af situationen”, mens formanden for det lille venstrefløjsparti, Meretz, Nitzan Horowitz, mener, at når staten tager avancerede teknologiske metoder i brug for at overvåge sine borgere, så er der tale om ”et hårdt slag imod basale liberale rettigheder og den personlige frihed, hvorfor den slags er forbudt i demokratiske lande”.

En lignende kritik lyder fra Tehilla Shwartz Altshuler, der er tilknyttet tænketanken Det Israelske Demokrati Institut, IDI. Hun er især bekymret for samfundsudviklingen, når regeringen tilsidesætter befolkningens personlige frihed, og sammenligner det med, hvordan nødloven the Patriotic Act, der blev vedtaget i USA efter terrorangrebet den 11. september 2001, gav den amerikanske stat udvidede beføjelser til at overvåge sin befolkning:

”En nødsituation betyder ikke, at det er acceptabelt at gøre Israel til en politistat, der overvåger sin befolkning. Det er meget bekymrende – en 11. september-situation. Og vi ved alle sammen, hvad der så skete,” advarer Shwartz Altshuler.