Israel står mellem to lurende konflikter

Israelske ingeniørtropper forsøger i nord at finde og tilintetgøre Hizbollahs angrebstunneler, der går under grænsen fra Libanon, mens situationen i Gaza mod syd holdes i ro af en skrøbelig våbenhvile. Over det hele lurer Iran, mener israelsk forsker

Israelske soldater på grænsen til Libanon er i denne uge fortsat med at lede efter Hizbollah-tunneler. Her er de fotograferet fra landsbyen Meis al-Jabal i det sydlige Libanon. –
Israelske soldater på grænsen til Libanon er i denne uge fortsat med at lede efter Hizbollah-tunneler. Her er de fotograferet fra landsbyen Meis al-Jabal i det sydlige Libanon. – . Foto: Aziz Taher/Reuters/Ritzau Scanpix.

Iført camouflageuniform, skudsikre veste og elefant-huer, der skjuler næse og mund, holder to israelske soldater blikket stift rettet imod Libanon. Den ene holder sin riffel klar, den anden et kamera.

De to blev i sidste uge fore-viget af en fotograf fra nyhedsbureauet Reuters. Fotografen stod i Libanon og fotograferede de to israelske soldater få meter væk. Lige her er der hverken mur eller hegn mellem de to lande. Grænsen er markeret med et par ruller pigtråd.

Forrige tirsdag afdækkede Israel, at den shia-muslimske Hizbollah-milits over de seneste år har bygget adskillige kamptunneler ind under grænsen mellem Libanon og Israel. Den første tunnel, der blev afsløret, udgår fra et hus i den libanesiske landsby Kileh. Det er hugget ind i klippen 25 meter under jorden, når 40 meter ind i Israel og kommer til jordoverfladen nær det yderste hus i byen Metullah.

Nu arbejder israelske ingeniørtropper med tunge gravemaskiner langs grænsen for at blokere den og afsløre og tilintetgøre yderligere tunneler. Israel er nøje med udelukkende at bevæge sig på den israelske side af grænsen og holder USA, Rusland og den fredsbevarende FN-styrker i Sydlibanon, Unifil, informeret om sit arbejde. Vel vidende, at situationen er sprængfarlig, for ligesom pressefotograferne kan medlemmer af Hizbollah fra Libanon observere hvert et skridt, israelerne tager.

Ordren til at bygge angrebstunneler fra Libanon til Israel er kommet fra Iran og inspireret af den succes, som Hamas har haft med sine tunneler under grænsen fra Gaza til Israel, vurderer Kobi Michael, der er seniorforsker ved tænketanken Det Israelske Institut for Nationale Sikkerhedsstudier, INSS.

”Hizbollah så hysteriet i Israel omkring de tunneler, Hamas har gravet under grænsen fra Gaza, og tænkte: ’Godt patent, det prøver vi også’. De har arbejdet på det i fire-fem år. Orden og finansieringen af tunnelerne kom fra Iran. Men i de år har de israelske ingeniørtropper på grund af Hamas-tunnelerne i Gaza udviklet avanceret teknologi, der gør det muligt at finde og ødelægge disse tunneler,” siger Kobi Michael.

Den israelske forsker, der tidligere har været vicedirektør i det israelske forsvarsministerium, forklarer, at både det, der sker i Sydlibanon og i Gaza, er en del af et større billede af Mellemøsten:

”Situationen i Sydlibanon, i Gaza og i Syrien er alle dele af det puslespil, jeg vil kalde ’det ustabile Mellemøsten’. Fællesnævneren er Irans ønske om at blive en bestemmende faktor i fremtidens Mellemøsten, og en del af den iranske strategi er at holde Israel beskæftiget på tre fronter i en form for udmattelseskrig, hvor det er Iran, der bestemmer flammernes højde. Iran har haft travlt i Syrien og satset på at opbygge og opgradere Hizbollahs missilarsenal i Libanon. Derfor har de skruet op for Gaza-indsatsen for at holde Israel beskæftiget der,” siger han med henvisning til iransk støtte til Hamas i form af tunneler, ugentlige fredagsdemonstrationer og brændende drager, der har sat ild til store israelske landbrugsområder langs Gazastriben.

I midten af november var faren for endnu en krig i Gaza overhængende. I to døgn blev over 500 raketter affyret fra Gaza mod israelske byer, og Israel bombede Hamas-mål i Gaza. Situationen blev dæmpet ned ved hjælp af Egypten og Qatar, der lykkedes at få etableret en uofficiel våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas. En væsentlig del af aftalen har været Israels accept af Qatars tilbud om hver måned at betale for diesel til kraftværkerne i Gaza og en engangsudbetaling på 15 millioner dollars, næsten 99 millioner kroner, i kontanter til Hamas. Gaza har nu elektricitet i op til 12 timer i døgnet mod tre-fire timer hele sommeren, og læger, lærere og stats- og kommunalt ansatte får atter løn.

Den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, i Ramallah har siden foråret forsøgt at presse den rivaliserende Hamas-regering i Gaza ved at nægte at sende brændstof og lønninger. Gaza blev bogstaveligt drænet for kontanter – og elektricitet.

Våbenhvilen har betydet, at Hamas ikke længere tillader demonstranter at nå til grænsehegnet for at provokere Israel. Til gengæld lod Israel i sidste uge den anden sending af dollarfyldte kufferter fra Qatar krydse ind i Gaza.

”Det er en skrøbelig våbenhvileaftale, men den opfylder Israels, Hamas’ og Egyptens ønske om ro – og fortsat ro. Forhåbentlig vil våbenhvilen kunne udvides, så situationen bliver stadig mere stabil. Der er planer om økonomiske projekter i Gaza som afsaltnings- og rensningsanlæg,” siger Kobi Michael, der har fulgt våbenhvilen nøje.

Der er i dag reelt to palæstinensiske regeringer, det islamistiske Hamas-styre i Gaza og det sekulære selvstyre i Ramallah. Israels naturlige partner er Mahmoud Abbas i Ramallah, men situationen i Gaza har gjort Hamas til den partner, man indgår aftaler med. Det betyder, at Israel befinder sig i en slags Catch 22-situation: Man skubber Abbas fra sig for at få ro i Gaza, konkluderer Kobi Michael. For Israel har brug for ro fra Gaza i syd nu, hvor situationen langs grænse til Libanon i nord kan blusse op til åben konflikt hvert øjeblik, det skal være.

Læs i morgen en reportage fra israelsk landsby på grænsen til Gaza.