Prøv avisen
Bibelsk vin

Israel vækker vintraditionen fra Jesu tid til live

Det er druer som disse, der høstes i den jødiske bosættelse Ofra på Vestbredden, og som bruges til at producere Merlot hos vinproducenten Psagot nær Ramallah, der årligt producerer 250.000 flasker vin. 70 procent af vinen eksporteres, det meste til USA. – Foto: Debbie Hill/UPI/Polfoto

Der blev drukket masser af vin i Israel på Bibelens tid. Men vinproduktionen forsvandt, da muslimerne erobrede landet, og produktionen er først for alvor vendt tilbage i løbet af de seneste årtier. Nu forsøger jødiske forskere at styrke landets vintradition yderligere ved at genskabe vinen fra Jesu tid

Det vakte meget forståeligt opsigt, da Jesus ifølge Det Nye Testamente reddede en bryllupsfest for 2000 år siden ved at forvandle simpelt drikkevand til god vin.

Forvandlingen er beskrevet som Jesu første mirakel, der var med til at gøre ham kendt og i visse kredse berygtet i det land, der i dag er Israel.

Nu forsøger israelske forskere og vinmagere til dels gøre ham kunsten efter. Målet er at genskabe den vin, man drak i landet på Jesu tid for at udbrede kendskabet til israelsk vin.

”Vi producerer god vin her i landet, men den har det svært i konkurrencen med de klassiske vindistrikter som Bordeaux og Bourgogne, der har en stor og unik historie knyttet til sig. Men her i landet har vi måske den bedste historie, som noget vinland overhovedet kan præsentere, og den bliver vi nødt til at vise, at vores produktion i dag er en del af,” siger ønologen Shivi Drori, der leder et forskningshold på Ariel Universitet på Vestbredden, der er i gang med at genskabe den vin, der blev drukket i landet på Bibelens tid.

Forskningsarbejdet er endnu et eksempel på, hvordan Israel er i gang med at vække en flere tusinde år gammel vintradition til live. Der er blevet produceret vin i landet i måske helt op til 5000 år, men vinproduktionen har været forsvundet fra området i flere århundreder.

Og det er kun inden for de seneste par årtier, at produktionen af kvalitetsvin for alvor er vendt tilbage. I dag bliver der produceret omkring 36 millioner flasker vin om året i Israel, og landet er så småt begyndt at markere sig på det internationale vinmarked.

Dermed begynder det at ligne situationen, som den var i landet for godt 2000 år siden, forklarer professor Zohar Kerem, der er leder af en nyoprettet kandidatuddannelse i vindyrkning på Jerusalems Hebraiske Universitet.

”Dengang var landet overlæsset med anlæg til at brygge vin. Det var et statussymbol at eje udstyr til at brygge vin lidt på samme måde, som det i dag er et statussymbol at eje en terrængående, firhjulstrukket bil, selvom man bor midt inde i byen. Vi kan se ud fra arkæologiske fund, at mængden af vinproduktionsfaciliteter langt overgik den mængde af druer, man har været i stand til at dyrke,” siger han.

Der er forskellige meninger om, hvornår den første vinproduktion præcist fandt sted i landet, og ifølge Zohar Kerem bliver det hurtigt kontroversielt at skulle afgøre, hvem der var de første til at brygge vin.

”Men vi kan se, at det formentlig har toppet under det romerske imperium lige omkring år 0. Her har vi fundet avancerede anlæg med underjordiske rørledninger af bly, der ledte vinen fra produktionen over til lagringen,” siger han.

Vinen på Bibelens tid har langt hen ad vejen mindet om den vin, vi drikker i dag, om end den formentlig har været til den simple side.

Alkoholstyrken har også været svagere, da det var kompliceret med datidens udstyr at få alkoholprocenten op omkring de 13 procent i et så varmt land. På samme måde har vinen næppe været tør og kompleks, men snarere sød og frugtrig.

”Jeg tror ikke, at man er gået hele vejen med fermenteringen, men i stedet har sørget for, at der stadig var noget sukker tilbage i vinen. Jo mere man skubber vinen i retningen af en god, tør vin, des større er risikoen for, at man skubber den for langt, så den bliver til eddike. Og den risiko har man ikke villet løbe,” siger Zohar Kerem.

Derudover er der også tegn på, at der er blevet produceret mere hvid- end rødvin. Især når man kom frem til den byzantinske tid i det 4. århundrede, kan man se på vin-aflejringer ved arkæologiske udgravninger, at der var opstået en større forkærlighed for den hvide vin.

Vinen var dengang en almindelig hverdagsdrik, når man kom over et vist socialt niveau. Her var den et velset alternativ til det ofte forurenede drikkevand. Men vinen havde også en både religiøs og ceremoniel betydning dengang.

”Vi ved, at når kongen eller herskeren på den tid ville holde store ceremonier, ønskede han, at folk skulle være glade og glemme deres problemer. Dér spillede vinen en meget funktionel rolle,” siger Zohar Kerem.

Men vinens historie i det bibelske land fik en brat slutning i det 7. århundrede, hvor området blev indtaget af muslimer. Herefter blev der indført forbud imod alkohol, og da vin var den bedste måde at få vindruer til at holde sig på efter høsten, forsvandt vindyrkningen stort set fra landet.

Det var først, da jøderne begyndte at rejse til området igen i slutningen af det 19. århundrede, at vinproduktionen for alvor blev genoplivet.

”Jøder havde længe været engageret i vinproduktion i Europa. Da de kom her til landet, begyndte de at undersøge, hvilke muligheder der var for dem. Og da de så, at der var en stor historie i landet med vindyrkning, og at klimaet var velegnet til det, men at ingen udnyttede det, begyndte det hele at passe sammen for dem,” siger Zohar Kerem.

Efter at staten Israel blev oprettet i 1948, fortsatte vindyrkningen med at vokse. For de driftige zionister var målet udelukkende at producere så meget vin som overhovedet muligt på jordarealerne.

Det betød, at det meste af vinen i Israels unge dage var af en meget lav kvalitet. Og det er først i løbet af de seneste par årtier, at man er begyndt at forfine produktionen og satse mere på kvalitet.

Alligevel er Israel stadig blot en lille spiller på det internationale vinmarked. En af udfordringerne for landet er, at den israelske vinindustri blev baseret på importerede, europæiske druer som Cabernet Sauvignon og Merlot. Det er vin, som franskmændene og andre vinlande allerede har forædlet til perfektion, og hvor det er svært for israelske vinproducenter at gøre sig bemærket.

Blandt andet derfor gik Shivi Drori fra Ariel Universitet for fem år siden i gang med at forsøge at genopdage, hvilke druesorter der oprindeligt har vokset i landet, og som blev brugt til vindyrkning på både Jesu og kong Davids tid.

I dag er det blevet et større forskningsprojekt støttet af Den Jødiske Nationalfond med 10 personer ansat, deriblandt både kemikere, vinmagere og arkæologer.

De er i gang med at finkæmme naturområder i Israel og på Vestbredden for at undersøge, hvilke typer vindruer der vokser vildt i landet. Shivi Drori forklarer, at de allerede har fundet omkring 200 unikke sorter. Langt de fleste er dog ikke egnede til vinproduk- tion, men kan kun bruges som almindelige spisedruer.

Samtidig er forskerne i gang med at lave dna-analyser af vinaflejringer, man har fundet i arkæologiske udgravninger, der går op til 3500 år tilbage.

Det er kompliceret at få entydige resultater ud af analyserne, understreger Shivi Drori. Men indtil videre mener de at have lokaliseret to slags druer i området omkring Betlehem på Vestbredden, der været brugt til vindyrkning tilbage i tiden. Druesorterne hedder jandali og marawi og er desuden nævnt i tidlige jødiske skrif-ter som de druer, man brugte til vin omkring år 0.

”Selvom vindyrkning har været forbudt i århundreder, har den fortsat i et meget lille omfang i det traditionelt kristne område ved Betlehem. Det handlede formentlig om at få brygget vin til nadveren. Og her har disse druesorter overlevet,” siger Shivi Drori.

Det er allerede lykkedes det store israelske vinhus Recanati at præsentere de første par tusinde vinflasker med de oprindelige lokale druer.

Men som med så mange andre spørgsmål i denne del af Mellemøsten er genopdagelsen af det hellige lands druer også løbet ind i politiske stridigheder.

Israelere og palæstinensere har længe kappedes om, hvem der kan påvise de stærkeste historiske bånd til det omstridte land. Og spørgsmålet om, hvem der har ejerskabet over landets oprindelige druer, er også blevet en del af den strid.

Palæstinensere har beskyldt Israel for at forsøge at tage patent på druesorter, som palæstinenserne har dyrket i generationer, og som de betragter som deres. Blandt andet har munkene på klosteret Cremisan lidt uden for Betlehem lavet vin på den druesort i adskillige år.

Ifølge Shivi Drori er det dog en håbløs diskussion, om druerne er palæstinensiske eller israelske.

”Det her handler ikke om politik. Det handler om at finde områdets lokale druer, og de kan hverken kaldes israelske eller palæstinensiske og er ikke afhængige af, hvem der regerer i området,” siger han.

Israelske vinbønder høster vin på deres marker i en bosættelse på Vestbredden. Det er først i løbet af de seneste år, at Israel for alvor har genoptaget landets vintradition og er begyndt at brygge kvalitetsvin. – Foto: Debbie Hill/UPI/Polfoto
Den israelske vinproduktion bør knyttets tættere til den flere tusinde år gamle vinhistorie, der er i landet, mener ønologen Shivi Drori, der arbejder på et forskningsprojekt med at genopfinde landets oprindelige druer. – Foto: Ariel Universitet