Israel vender skråen

Israelerne diskuterer, om atomaftalen med Iran nu også er helt så slem

Irans atomaftale med verdens fem stormagter faldt ikke i god jord hos Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
Irans atomaftale med verdens fem stormagter faldt ikke i god jord hos Israels premierminister Benjamin Netanyahu. Foto: Haim Zack.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har igen og igen advaret mod en atomaftale mellem Iran på den ene side og USA samt fem andre stormagter på den anden side.

Så da en aftale faldt på plads i sidste uge, blev den mildest talt køligt modtaget af den nylig genvalgte regeringsleder.

”Jeg mener, at denne aftale er en drømmeaftale for Iran og en mareridtsaftale for verden,” sagde Netanyahu, efter at aftalen var blevet fremlagt i Lausanne i Schweiz.

Men ikke alle i Israel deler Netanyahus bekymring, og israelske analytikere og kommentatorer diskuterer nu, hvad aftalen vil betyde for landet. Barak Ravid, politisk journalist ved avisen Haaretz, har ikke de samme mareridt som premierministeren. Han kalder aftalen ”ikke dårlig” og vurderer, at så længe Iran lever op til aftalen, vil atomtruslen bliver markant mindre.

”Israel vil have svært ved at kæmpe mod denne aftale eller fremstille den som dårlig,” skriver Barak Ravid i Haaretz.

Ron Ben-Yeshai, militæranalytiker ved avisen Yedioth Ahronoth, jubler ikke over aftalen, men under overskriften ”En bedre aftale end vi forventede” skriver han, at den er overraskende detaljeret. Netanyahu bør se muligheder i at påvirke den endelige version af aftalen, mener han.

”Kort sagt rækker Obama en olivenkvist til Netanyahu i et forsøg på at samarbejde om udformningen af den endelige aftale over de næste måneder. Den israelske regering bør tage varmt imod tilbuddet uden at fortrække en mine,” skriver Ron Ben-Yeshai på avisens hjemmeside, ynetnews.com.

Flere aviser og journalister enige i Netanyahus beskrivelse af atomaftalen som en historisk fejltagelse. Journalisten Amnon Lord vurderer i centrum-højreavisen Maariv, at Obama er i gang med at svække demokratiet.

”Irans ledere, Khamenei og Rohani, får et sympatiknus, økonomiske fordele og tilladelse til at dræbe,” skriver han i en kommentar i avisen.

Skelettet til en atomaftale mellem Iran og de såkaldte P5+ lande (USA, Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien plus Tyskland) faldt på plads i sidste uge. Aftalen er blevet beskrevet som historisk og modtaget med positiv overraskelse i en række lande. Den iranske præsident, Hassan Rouhani, kalder selv aftalen et første skridt på vejen mod at skabe et bedre forhold mellem Iran og resten af verden.

Senest i slutningen af juni skal den nuværende rammeaftale være omdannet til en endelig aftale.

Aftalen indeholder indrømmelser fra begge sider: En lang række sanktioner mod Iran bliver fjernet, så længe landet lever op til sin del af aftalen. Iran er til gengæld blandt andet gået med til at skære antallet af atom-centrifuger ned fra 19.000 til godt 6000 centrifuger. Bryder landet aftalen, vil sanktionerne blive genindført.

Nahum Barnea, politisk kommentator ved Yedioth Ahronoth, mener alligevel, at der er god grund til israelsk skepsis over for aftalen.

”I de fleste tilfælde er Obama-administrationens træk i regionen endt i fiasko. De har demonstreret naivitet, svaghed, manglende forståelse for virkeligheden i regionen og konstant frygt for militært engagement,” skriver Nahum Barnea.

I avisen Israel Hayom spørger udlandsredaktør Boaz Bismuth, hvorfor israelerne skulle begynde at stole på iranerne nu.

”Hvorfor bliver de (iranerne, red.) belønnet? For at lyve? For at støtte terrorisme? For at underminere andre regimer over hele Mellemøsten?”, lyder det fra Boaz Bismuth.

Mandag fremlagde den israelske regeringen en liste af krav til den endelige aftale. På listen står blandt andet, at inspektører skal have adgang til at kontrollere alle anlæg, når som helst. Men selv hvis den endelige aftale kommer til at se ud som den nuværende rammeaftale, ”kan selv Israel lære at leve med det”, skriver Ron Ben-Yeshai, militæranalytiker ved avisen Yedioth Ahronoth.