Kan en korruptionstiltalt politiker blive premierminister?
Ifølge israelsk lov må en person, der er tiltalt for kriminelle forseelser, ikke være minister. Men lovgiverne forestillede sig ikke en situation, hvor en tiltalt ville kunne være premierminister. Derfor er der i lovens bogstav intet til hinder for, at den tiltalte Benjamin Netanyahu igen forsøger at blive premierminister. På trods af retssagen, der begynder om få uger.
Borgerretsgrupper har forsøgt at udfordre den absurde situation ved at bede den israelske højesteret slå fast, at præsidenten ikke kan udpege en regeringsdanner, der er anklaget for kriminalitet. Højesteret har foreløbig afslået at tage stilling ved at kalde situationen for ”hypotetisk”.
Det er tredje gang inden for et år, Israel går til valg. Hvorfor?
De israelske vælgere fordeler sig stort set lige mellem de to blokke, højreblokken og center-venstreblokken. Resultaterne af de to forrige valg, henholdsvis i april og i september sidste år, gav ingen af blokkene en klar sejr. Både Benjamin Netanyahu og formanden for det rivaliserende Blå-Hvid-parti, Benny Gantz, forsøgte begge gange – uden held – at samle en flertalskoalition. Israel har ikke tradition for mindretalsregeringer.
Hvor mange mandater kræver et flertal i Knesset?
Knesset har 120 medlemmer. Der skal samles mindst 61 mandater for at danne en flertalsregering.
Hvilke partier er der i de to blokke?
Højreblokken ledes af Likudpartiet og Benjamin Netanyahu. Han støttes – uden forbehold – af både ashkenaziske og sefardiske ultraortodokse, partierne Forenede Tora-jødedom og Shas. Og af det nationalreligiøse Yemina (Mod højre) og af det ultra-højrereligiøse Otzma Yehudit (Jødisk styrke), der dog ikke forventes at komme over spærregrænsen, der er på 3,25 procent. De to sidste partier accepterer ikke Donald Trumps Mellemøsten-vision, men er tilhængere af en annektering af hele Vestbredden og mod oprettelsen af en palæstinensisk stat. Ifølge de seneste meningsmålinger vil højreblokken få omkring 57 mandater.
Center-venstreblokken ledes af Blå-Hvid-partiet med Benny Gantz i spidsen. Valg-sammenslutningen af tre mindre partier, det socialdemokratiske Arbejderpartiet, det liberale Gesher, og det socialistiske Meretz, er Gantz’ naturlige koalitionspartnere. Fælleslisten, der er sammenslutningen af fire arabiske partier, betragtes som en del af blokken, men har på forhånd erklæret, at de ikke vil indgå i en regering. Ifølge meningsmålingerne vil center-venstreblokken, der betragter sig som et bolværk for Israels demokrati, mod endnu en Netanyahu-regering, få omkring 56 mandater.
Knesset har 120 mandater, og de to blokke står til at få omkring 113 mandater. Hvem står til at få de sidste 7 mandater?
Den tidligere forsvarsminister Avigdor Lieberman, hvis parti Israel er Vort Hjem hovedsageligt deler holdninger med højrefløjen, har placeret sig mellem de to blokke. Meningsmålinger anslår, han får 7-8 mandater. Efter valget i september krævede Lieberman uden held, at Netanyahu og Gantz skulle danne en samlingsregering, som hans parti så ville deltage i. De to partiledere kunne ikke enes om vilkårene.
Op til dette valg har Lieberman gjort det klart, at han ikke vil sidde med i en regering under Netanyahu, at han ikke vil sidde med i en regering med de ultraortodokse partier, og at han ikke vil sidde i en mindretalsregering, der hviler på den arabiske Fælleslistes støtte. Lieberman har samtidig slået fast, at der vil blive 61 mandater til en regering, og at der ikke vil blive udskrevet et fjerde valg.
Hvordan ser det regnestykke ud?
Det er ikke klart. Der går rygter om, at Netanyahu-trætte medlemmer af Likud muligvis vil flygte til en regering med Blå-Hvid og Lieberman. Men det er kun rygter.