Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Israelernes valg bliver en folkeafstemning om Netanyahu

Vinder Netanyahu ikke valget, er der ikke mere noget værn mellem ham og den retssag, der uvægerligt vil begynde på baggrund af rigsadvokatens anklageskrift imod ham, der peger på korruption, bestikkelse og mandatsvig i tre forskellige sager. Foto: Ronen Zvulun/Ritzau Scanpix

Premierminister Benjamin Netanyahu og korruptionsanklagerne mod ham har domineret den israelske valgkamp. Hovedpersonen selv har op til dagens valg måttet ty til en panikkampagne

Benjamin Netanyahu er gået i panik. I slutspurten op til dagens parlamentsvalg har Israels premierminister gennem de seneste 10 år tyet til en panik-kampagne – en ”gevalt-kampagne” – som det kaldes i Israel. Gevalt er et udråb på det centraleuropæiske jødiske sprog jiddish, der betyder ”Hjælp! Fare!”.

For vinder Netanyahu ikke valget, er der ikke mere noget værn mellem ham og den retssag, der uvægerligt vil begynde på baggrund af rigsadvokatens anklageskrift imod ham, der peger på korruption, bestikkelse og mandatsvig i tre forskellige sager.

Udfordreren, Netanyahus tidligere forsvarschef Benny Gantz, og dennes nye parti Blå-Hvid bejler til de af de 5,8 millioner vælgere, der ikke kan holde ud, at Israels regeringsleder er anklaget for korruption og svindel. Partiet går til valg på at vælte ham, og det kan siden i går endda pryde sig med opbakning fra den tidligere Likud-justitsminister og vicepremierminister Dan Meridor som et eksempel på de mange, der betragter Neta-nyahus opførsel som amoralsk.

Meningsmålingerne forudser, at halvdelen af vælgerne vil stemme på enten Likud, Netanyahus parti, eller på det nye parti, der har taget navn efter Israels farver. Den anden halvdel af vælgerne vil lægge deres stemmer hos 12 mindre partier. Mindst 10 af dem forventes at komme over spærregrænsen, og det gør Benjamin Netanyahu nervøs. For selvom langt de fleste af småpartierne naturligt hører til den højre-blok, som Netanyahu står i spidsen for, er han ikke sikker på deres loyalitet.

Derfor råber han gevalt:

”Medierne forsøger at narre jer til at tro, at ’Netanyahu under alle omstændigheder bliver premierminister’, men det passer ikke. Hvis der ikke er 61 (parlamentsmedlemmer), der anbefaler mig, så vil præsidenten bede lederen af det parti, der har fået flest stemmer, om at danne regering. Men vi har ikke 61, der anbefaler os, og Gantz fører med fire-fem mandater. Derfor stem Likud,” lyder det fra Netanyahu i adskillige videoer og utallige interviews, han har givet til de israelske medier de seneste dage.

Netanyahus påstande er dog til diskussion. Alle meningsmålinger har i ugevis givet Likud og Blå-Hvid stort set lige mange mandater. Det, han i virkeligheden frygter, er, at de små partier, der dyster om de israelske højrefløjsvælgere, dræner stemmer fra Likud. Hans gevalt-kampagne er et forsøg på at stoppe drænet.

Netanyahu føler sig truet af Det Nye Højre, De Forenede Højrepartier og Zehut, der tilsammen står til at vinde i alt 16-18 mandater. Likud-lederen så dem gerne alle tre reduceret til lige over spærregrænsen med fire mandater til hver.

Det kan være svært for den israelske højrevælger at se forskel på de tre små højrepartiers politik. De er alle imod en palæstinensisk stat og for en annektering af dele af eller hele Vestbredden. Derfor er det en del af Ne-tanyahus kamp for at vinde vælgerne tilbage til Likud, at han i søndags meldte ud, at også han efter valget vil begynde at annektere Vestbredden, ”fordi en palæstinensisk stat sætter Israel i fare”.

Partiet Blå-Hvids mål er at erstatte Netanyahu med en regering, der efter eget udsagn har moralen i behold og ikke sælger ud af landets sikkerhed. Udover Gantz er der to andre tidligere forsvarschefer i partiets top, og for at markere, at partiet ligger på midten i israelsk politik, har Gantz undladt at udtale sig direkte for eller imod to-stats-løsningen – altså oprettelsen af en palæstinensisk stat side om side med Israel. Han har blot tåget talt om, at hans Israel er en ”sikker og demokratisk stat”.

Det vil være svært for Gantz at mønstre en centrum-venstreblok med 61 mandater alene ved hjælp af Arbejderpartiet, det lille venstrefløjsparti Meretz og de arabiske partier. Derfor har han allerede taget kontakt til de to ortodokse jødiske partier og flere andre småpartier, der går til valg på en stærk social dagsorden, og som ligger lige omkring spærregrænsen.

Det kan vælte forholdet mellem højre- og centrum-venstreblokken, og det er det, der gør Netanyahu nervøs.