Israels 75 år lange balance mellem ”normalitet” og undtagelsestilstand

Trods interne uenigheder og konstante sikkerhedsmæssige udfordringer markerer Israel sine første 75 år med stolthed og som rollemodel for nogle af regionens mindretal

“Israels eksistens er en revolution for verdens jøder,” siger den israelske forfatter og mellemøstekspert Jonathan Spyer. Billedet viser en mand iført det israelske flag ved fejringen af uafhængighedsdagen i Tel Aviv, 26. april 2023.
“Israels eksistens er en revolution for verdens jøder,” siger den israelske forfatter og mellemøstekspert Jonathan Spyer. Billedet viser en mand iført det israelske flag ved fejringen af uafhængighedsdagen i Tel Aviv, 26. april 2023. Foto: Corinna Kern/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mellem Nazitysklands totale ødelæggelse af polske Warszawas jødiske ghetto og den seneste særlige FN-rapport fra 2023, hvor staten Israel – kun overgået af Finland, Danmark og Island – figurerer som verdens fjerdelykkeligste land, er der et spænd på præcis 80 år. Et spænd fra truslen om total udslettelse til noget så banalt som at ligge mageligt højt på listen over verdens lykkeligste lande. Israel, det lille mellemøstlige land, som den 14. maj 1948 opstod af askerne fra holocaust, markerer nu 75 års uafhængighed. Og selvom mange pr. automatik forbinder staten med krige, konflikter og på det seneste også et betændt internt opgør om landets retssystem, er Israel i dag et sammenkog af normalitet og sporadisk undtagelsestilstand.

“Et menneskeskabt mirakel” og “en forbløffende triumf for den menneskelige ånd” er to af de sætninger, som den israelske forfatter Ari Shavit bruger til at beskrive staten Israel i bogen “Mit forjættede land”. På den ene side er Israel kompliceret og konfliktfyldt. Oprettelsen af staten førte til det palæstinensiske flygtningeproblem, og konflikten mellem de to parter er stadig langtfra løst. Palæstinenserne mindes naiba (katastrofen), mens Israel fejrer uafhængighed. På den anden side er Israel en demokratisk velfærdsstat med en stærk økonomi og et militær af en sådan styrke, at jøder i dag med sikkerhed i stemmen kan sige ordene “aldrig igen”.

“Israels eksistens er en revolution for verdens jøder,” siger den israelske forfatter og mellemøstekspert Jonathan Spyer.

En gentagelse af historien er umulig

I øjeblikket følger han de intense kampe mellem Israel og Islamisk Jihad i Gaza. I den sammenhæng nævner han, at Israel er dét sted i verden, hvor flest jøder bliver dræbt, alene af den grund at de er jøder. De ydre trusler eksisterer stadig. Men han mener ikke, at den situation kan sammenlignes med tiden før Israels oprettelse.

“Jødernes historie er tæt pakket med eksistentielle trusler. Anden Verdenskrig er ikke den eneste gang, men den seneste. Dengang var jøderne hjælpeløse. Hver dør i verden var lukket for dem, og de sad fanget over for et magtfuldt land, der ønskede at myrde dem. Så simpelt er det. Og for at sige det ligeud så gør Israels eksistens og det faktum, at Israel råder over de mest magtfulde våben i verden, en gentagelse af historien til en umulighed,” siger Jonathan Spyer.

75 år efter Israels fødsel er minderne og læren fra holocaust stadig friske. Ikke mindst fordi Israel i dag er garantien for, at enhver jøde har et hjemland at føle sig sikker i. Det gælder også de eksiljøder, der måske til dagligt udtrykker sig kritisk om den israelske regerings politik. Og det gælder de jøder, der støder på antisemitisme i deres vestlige hjemlande.

“Israel giver jødiske forældre muligheden for at opdrage børn uden at leve i antisemitismens skygge,” siger Jonathan Spyer og deler af sin egen erfaring fra mødet med andre etniske og religiøse mindretal i Mellemøsten.

Med de mange år, der er gået siden 1948, er den sagnomspundne generation af israelere, der oprettede landet, gået bort. Billedet viser Israels stamfader, Ben Gurion (i midten), grundlægge Israel den 14. maj 1948.
Med de mange år, der er gået siden 1948, er den sagnomspundne generation af israelere, der oprettede landet, gået bort. Billedet viser Israels stamfader, Ben Gurion (i midten), grundlægge Israel den 14. maj 1948. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Kurderne og yazidierne i Syrien og Irak eksempelvis. Ifølge Jonathan Spyer er Israel en rollemodel for begge disse folkeslag. Ikke kun fordi Israel er en selvstændig stat, men fordi Israel er et eksempel på, at et religiøst mindretal kan lære at forsvare sig selv. I august 2014 blev Iraks yazidi-befolkning truet med udryddelse, da Islamisk Stat udførte et folkemord på det lille religiøse mindretal.

Et helt almindeligt land

Jonathan Spyers pointe er, at mens yazidierne er blevet slæbt igennem et gigantisk traume og et folkemord i det 21. århundrede, så lever Israels jøder en normal tilværelse. De går på arbejde, tager huslån, får børn, har hobbyer og lægger planer, som man gør i alle andre “normale” lande. I historisk perspektiv kalder han det for “en ekstraordinær præstation”.

Med årene er den generation af israelere, der oprettede landet, gået bort. En næsten sagnomspundet generation er blevet afløst af nye generationer. Og selvom Israel stadig udkæmper sporadiske krige og slag, er 1948-generationens bortgang for manges vedkommende det tydeligste tegn på, at Israel er blevet et helt almindeligt land som mange andre.

En erfaren svensk journalist sagde for nogle år siden i en diskussion i sin vennekreds, at Israel engang vrimlede med mytiske og heroiske personligheder. “I dag er Israel bare et helt almindeligt land,” næsten klagede han.

For andre er 1948-generationens forsvinden ikke nødvendigvis en negativ udvikling. Israel står ikke længere over for en eksistentiel trussel. Hærledere og generaler er ikke omgivet af den samme glans som tidligere. Israel har ændret sig med årene.

Med zionismens fødsel og jøders tilbagevenden til det historiske Palæstina og med Israels oprettelse blev det hebraiske sprog genoplivet. I dag taler omkring 10 millioner mennesker dagligt et sprog, der kun eksisterede i de hellige skrifter for 120 år siden. Og det har lagt fundamentet til den stadig bredere kultur, der kaldes israelsk. På den måde har Israels oprettelse også banet vej for hebraisk og israelsk musik, poesi, litteratur og sport. Fænomener, der ikke fandtes for 75 år siden.

“Det er en enorm succes,” siger Israels ambassadør i Danmark, David Akov.

Han tilslutter sig Jonathan Spyers pointe om, at Israel først og fremmest er exceptionel, fordi staten var og er et sikkert sted for hele verdens jøder. Og han vedkender, at Israel lige nu står i en intern krise, der medfører splittelse. Debatten om retsreformen beskriver han som et tegn på, at man stadig former sig selv og sine institutioner i et ungt land, hvor store dele af befolkningen deltager aktivt.

“Men se, hvor Israel stod i 1948, og hvor jøderne stod få år før statens oprettelse. Og se så, hvor Israel står i dag,” siger David Akov.

Han hentyder ikke kun til Israels uafhængighed og militærets styrke, men også landets økonomi, Israels anerkendte it-branche og historiske fredsaftaler med Egypten og Jordan samt nylige normaliseringsaftaler med fire andre arabiske lande.

“Når vi ser tilbage på, hvad Israel har opnået, så vil jeg helt bestemt kalde det for et mirakel,” siger David Akov.