Israels arabere hængt ud i polariseret valgkamp

Benjamin Netanyahus kampagne hænger blandt andet rivalen Gantz ud for at ville danne regering med støtte fra de arabiske partier

Netanyahu spiller på sine kernevælgeres mistillid til de israelske arabere, og det er ikke første gang, han gør det. Benjamin Netanyahu frygter ikke at lade racismen skinne igennem sin kampagne, for han ved, at han taler lige i hjerterne på sine vælgere.
Netanyahu spiller på sine kernevælgeres mistillid til de israelske arabere, og det er ikke første gang, han gør det. Benjamin Netanyahu frygter ikke at lade racismen skinne igennem sin kampagne, for han ved, at han taler lige i hjerterne på sine vælgere. Foto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Uden Tibi kan Gantz ikke danne regering,” står der med sorte bogstaver på skriggul baggrund på de kæmpe bannerreklamer. Advarslen er et budskab fra Benjamin Netanyahu til sine vælgere, forud for det israelsk Knessetvalg, der holdes på mandag.

”Gantz” er Benny Gantz, Benjamin Netanyahus rival, formand for partiet Blå-Hvid. ”Tibi” er Ahmad Tibi, det længst siddende arabiske medlem af det israelske parlament, Knesset, valgt for partiet Fælleslisten, det tredjestørste parti i Knesset.

Det, der i Netanyahus optik gør Ahmad Tibi og Fælleslisten farlige, er alene, at alle fælleslistens Knesset-medlemmer på nær én er arabere. Underforstået: potentielle fjender.

Benjamin Netanyahu frygter ikke at lade racismen skinne igennem sin kampagne, for han ved, at han taler lige i hjerterne på sine vælgere. Det er ikke første gang, Netanyahu spiller på sine kernevælgeres mistillid til de israelske arabere. Ved Knesset-valget i 2015 opfordrede Netanyahu vælgerne til at stemme ved at udskrige, at arabiske vælgere ”i flokkevis” er på vej til valgstederne.

Israels arabiske indbyggere har altid været repræsenteret i Knesset. I årevis havde de jødisk zionistiske partier arabiske medlemmer. Men især efter oprettelsen af det palæstinensiske selvstyre i 1994 har de godt 1,9 millioner arabiske israelere samlet deres stemmer om de arabiske partier: et tidligere kommunistparti, et islamisk parti, et liberalt-kapitalistisk og et arabisk nationalistisk parti. Det sidste mener, at Israel bør ophøre med at være et jødisk hjemland.

I 2015 gik de fire partier trods ideologiske uenigheder sammen i Fælleslisten og blev landets tredjestørste parti. Før valget i april 2019 splittedes de over politiske uoverensstemmelser, men samledes igen og gik styrket ud af valget i september 2019. Fælleslisten anbefalede i september Gantz som regeringsdanner. Af princip nægter listen at indgå i en israelsk regering, så længe konflikten med palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden ikke er løst.

Likudpartiets skræmmekampagne har haft sin virkning. Benny Gantz har i valgkampens sidste uger valgt at følge trop og har forsikret, at han under ingen omstændigheder vil danne regering støttet af Fælleslistens mandater. En Blå-Hvid regering skal dannes på et ”jødisk flertal”.

Men Blå-Hvids eneste naturlige koalitionspartner, det, der er tilbage af den israelske venstrefløj sammenslutningen af det socialdemokratiske Arbejderpartiet, det liberale Gesher og det socialistiske Meretz-parti, har kritiseret Gantz og opfordrer ham til at se arabiske vælgere og deres repræsentanter i Knesset som ligeværdige og velkomne støtter i en regering.

Splittelsen mellem det jødiske flertal og det arabiske mindretal er også dukket op et andet sted i valgkampen: Da USA’s præsident Donald Trump den 28. januar offentliggjorde sin Mellemøsten-vision, blev de israelske arabere rystede over at læse, at planen foreslog, at Israel i en fremtidig grænseregulering kunne overdrage et område med 14 arabiske byer og landsbyer og cirka en kvart million arabiske israelske indbyggere, den såkaldte ”Triangel”, til Palæstina.

Idéen er utvivlsomt kommet direkte fra Netanyahus kontor. Alligevel forsikrer Netanyahu i valgkampen, at ”ingen israelere vil blive flyttet fra deres hjem”. Han tager ikke direkte afstand fra tanken om, at en fremtidig israelsk regering med amerikansk støtte ville kunne fratage over 250.000 israelere deres statsborgerskab og med en ny grænsedragning tvinge dem til Palæstina.

Bortset fra den omfattende debat om ”Trianglen”, har offentliggørelsen af Trumps Mellemøstenvision ifølge meningsmålingsinstitutterne ikke haft indflydelse på, hvordan de israelske vælgere agter at stemme. Heller ikke tiltalen imod Netanyahu, hans diplomatiske tiltag i Afrika eller hans forsøg på at svine Gantz til giver synderlige udsving. Et gennemsnit af meningsmålingerne forudså 10 dage inden valget, at BlåHvid og Likud ligger næsten lige omkring 33 mandater, Fælleslisten 14 og Arbejderpartiet-Gesher-Meretz 8 mandater. De to ultraortodokse partier, Shas og det forenede Tora Parti, får 8 hver, det religiøse højrenationale Yemina får 8 og Avigdor Liebermans Israel er vort Hjem-parti står til 7 mandater.