Prøv avisen

Israels bosættere vil rejse sig fra asken af Amona

Rømningen af Amona var resultatet af flere års politiske og juridiske tovtrækkerier og er et af de største nederlag for bosætterbevægelsen længe. Alligevel vejrer Israels bosættere morgenluft midt i asken fra Amona. Foto: Polfoto

Det var et af de største nederlag i årevis for den israelske bosætterbevægelse, da politiet i denne uge jævnede bosættelsen Amona med jorden. Alligevel vejrer bosætterne morgenluft. Vi står midt i en historisk situation for at ændre virkeligheden, lyder det fra bosætterleder

Efter at flere tusinde israelske politifolk og soldater havde taget opstilling langs vejen op til den lille jødiske bosættelse Amona på en forblæst bakketop på Vestbredden, virkede dens skæbne ubrydeligt forseglet.

Alligevel herskede der en bemærkelsesværdig sejrsikker stemning blandt de flere hundrede unge aktivister, der onsdag morgen havde barrikaderet sig i bosættelsens simple træhuse. Mens nogle maskerede unge havde travlt med at blokere vejene med pigtråd og brændende dæk, dansede andre rundt til dundrende høj musik og satte scenen til noget, der lignede en blanding af fest og begravelse.

”Jeg har boet her hele mit liv. Og så kommer de løgnagtige arabere og påstår, det er deres jord. Politikerne må holde op med at tro på dem. Det her er vores land,” sagde den 15-årige Amona-beboer Reuven Ronen.

Og den påstand kan meget vel være ved at blive til politisk virkelighed. Ganske vist brød de første politifolk få minutter efter igennem afspærringerne til bosættelsen og havde efter halvandet døgn ryddet alle husene på bakketoppen. Rømningen af Amona var resultatet af flere års politiske og juridiske tovtrækkerier og er et af de største nederlag for bosætterbevægelsen længe. Alligevel vejrer Israels bosættere morgenluft midt i asken fra Amona.

”Vi står i en historisk situation for at ændre virkeligheden i Judæa og Samaria (bibelske navne for Vestbredden, red.),” siger Shilo Adler, der er administrerende direktør for bosætternes paraplyorganisation Yesha.

Han var taget op til Amona for at vise sin støtte til de familier, der er ved at blive evakueret.

Mens flere unge begynder at kaste sten og flasker mod politiet, forklarer han, at efter at Donald Trump er kommet til magten i USA, begynder alt at se lysere ud.

”Det, vi ser i Amona, gør ufattelig ondt. Men herfra vil det begynde at gå frem, og vi kommer til at bygge mere i området end nogensinde før. I 50 år har vi forgæves forsøgt at opnå fred med araberne. Nu er tiden kommet til, at der skal ske noget markant andet,” siger han.

Mens USA under Barack Obama var en skarp kritiker af Israels bosættelser, har det længe set ud til, at Obamas efterfølger vil stå for en væsentligt anden linje. Trump har sagt, at han ikke kan se, hvorfor de skulle være en hindring for en fredsaftale med palæstinenserne. Samtidig har han udpeget David Friedman, der er en højlydt forkæmper for bosættelserne, som ambassadør i Israel.

Det har givet et mærkbart løft til bosætterbevægelsens selvtillid og har fået den til at lægge pres på premierminister Benjamin Netanyahu for at føre en langt mere ekspansiv politik i de områder, det internationale samfund ellers betragter som palæstinensisk. I øjeblikket forsøger den at få vedtaget et omstridt lovforslag i parlamentet, Knesset, der vil lovliggøre bosættelser, som er bygget på privat palæstinensisk land. Et lovforslag, der er blevet kritiseret kraftigt af FN.

Samtidig er den magtfulde uddannelsesminister, Naftali Bennett, fra det bosætterstøttede parti Jødisk Hjem begyndt at føre kampagne for, at Israel skal tage det endelige skridt og annektere store dele af Vestbredden og officielt gøre den til en del af Israel.

”Fra dette nederlag (i Amona, red.) vil vi starte på at arbejde for den israelske stats suverænitet over hele Judæa og Samaria,” siger han ifølge Jerusalem Post.

Det har sat Netanyahu i en vanskelig situation. Han er afhængig af bosætternes opbakning, da hans regeringskoalition hviler på deres støtte. På den anden side bliver han nødt til at finde en balance i forhold til, hvad den israelske højesteret, Trump og resten af verdenssamfundet vil finde sig.

I løbet af ugen har hans regering godkendt 3000 nye byggetilladelser i bosættelserne som et plaster på såret oven på rydningen af Amona. Samtidig har premierministeren nedsat et udvalg, der skal se på mulighederne for at oprette en helt ny bosættelse til familierne fra Amona. Det vil i så fald være første gang i næsten 25 år, at den israelske stat opretter en ny bosættelse.

For bare få uger siden ville den slags tiltag have været en stor sejr for bosætterbevægelsen. Men efter at Obama er udskiftet med Trump i Det Hvide Hus, skal der mere til for at tilfredsstille de næsten en halv million bosættere, der bor på Vestbredden, siger Shilo Adler fra Yesha:

”Det er på tide, at Netanyahu tager situationen seriøst og viser, at han også er den leder, vi giver ham mandaterne til at være.”

Men noget tyder på, at bosætterne kan have overvurderet Trumps velvilje. Fredag dansk tid lød det fra den amerikanske regering, at oprettelsen af nye bosættelser ikke er gavnligt for at opnå fred i Mellemøsten. Udtalelsen adskiller sig fra, hvilke signaler Trump tidligere har sendt, men det er stadig uklart, hvor lang linje han i sidste ende har tænkt sig at give de israelske bosættelser. Noget af svaret vil formentlig vise sig om halvanden uge, hvor Netanyahu tager til Washington og mødes med Trump for første gang efter det amerikanske valg. Mødet finder sted blot en måned efter, at 72 lande mødtes i Paris til en fredskonference for at opfordre Israel og palæstinenserne til at tage tostatsløsningen alvorligt.

202360660
”Jeg har boet her hele mit liv. Og så kommer de løgnagtige arabere og påstår, det er deres jord. Politikerne må holde op med at tro på dem. Det her er vores land,” siger den 15-årige Amona-beboer Reuven Ronen. Foto: Nikolaj Krak