Der er blevet drømt store drømme på den israelske højrefløj, efter at Donald Trump kom til magten i USA.
At dømme ud fra de udsagn, den republikanske milliardær kom med i valgkampen, tydede meget på, at Israel ville få en hidtil uset frihed til selv at sætte dagsordenen i de palæstinensiske selvstyreområder uden konstant at komme på kant med en amerikansk regering.
Det har blandt andet fået den magtfulde uddannelsesminister, Naftali Bennett fra bosætterpartiet Jødisk Hjem, til at føre kampagne for, at Israel nu bør annektere Vestbredden.
Men bosætterne på højrefløjen kan meget vel have forregnet sig med den nytiltrådte amerikanske præsident. For en række nylige udtalelser fra Trump tyder på, at hans tilgang til Israel og palæstinenserne gradvist er ved at ændre sig, i takt med at han kommer mere ind i sit embede.
”Nej, jeg er ikke en, der mener, at det gavner freden at gå videre med disse bosættelser,” lød det overraskende fra Trump i et større interview i fredags i den israelske avis Israel Hayom.
Det er dermed anden gang siden valget i november, at Trump-regeringen udtrykker forbehold over for Israels bosættelser. Og selv om hans udtalelser befinder sig i den mildere ende af skalaen end den kritik, Obama-regeringen har rejst de seneste otte år, står de i kontrast til, hvad han gav udtryk for under valgkampen.
Det har skabt fornyet spænding om udfaldet, når Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på onsdag mod-tages af Trump i Det Hvide Hus i Wash-ington.
Ud over de jødiske bosættelser kommer de to ledere formentlig også til at diskutere placeringen af den amerikanske ambassade. Trump sagde i sin valgkamp, at han vil flytte ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem.
Det vil i så fald sende et signal om, at USA anerkender den nuværende situation, hvor Israel gør krav på hele byen. En bærende del af tostatsløsningen lyder ellers, at den østlige del af Jerusalem skal være palæstinensernes fremtidige hovedstad.
Den jordanske konge, Abdullah II, har de seneste uger arbejdet intenst på at overbevise Trump om, at en ambassadeflytning vil medføre voldsomme protester i store dele af den arabiske verden. Og noget tyder på, at hans indsats har båret frugt.
”Jeg studerer ambassadespørgsmålet, og vi får at se, hvad der sker. Det er ikke nogen nem beslutning,” siger Trump til Israel Hayom, mens andre medier skriver, at ambassadeflytningen ikke længere har en høj prioritet for hans regering.
Det, der ligner et kursskifte fra Trumps side, har sat Netanyahu under pres. Hans regering hviler på støtten fra bosætterbevægelsen, og den har stillet klare krav til regeringschefen op til denne uges møde i Washington. Bosætterne vil se Trumps udtalelser fra valgkampen omsat til en ny virkelighed på Vestbredden og kræver, at Netanyahu ikke taber den i deres øjne historiske mulighed på gulvet.
”Disse to ord – palæstinensisk stat – er en historisk katastrofe. (...) De må ikke blive nævnt. Det er vores test,” skriver uddannelsesminister Naftali Bennett på Facebook op til Netanyahus afrejse og lover ”et jordskælv”, hvis tostatsløsningen kommer på dagsordenen i Washington.
Ikke desto mindre er der noget, der tyder på, at Trump seriøst overvejer, hvordan han kan blive manden, der skaber fred mellem Israel og palæstinenserne.
Han har sat sin jødisk-ortodokse svigersøn Jared Kushner på opgaven, og ifølge en rapport i avisen The New York Times arbejder de på en strategi om at inddrage en række arabiske lande, deriblandt Egypten og Saudi-Arabien, i fredsprocessen for at bryde de seneste års hårdknude.
Det er dog stadig uforudsigeligt, hvilken udgave af Trump det er, Netanyahu kommer til at møde på onsdag. Men skal man dømme ud fra de seneste par ugers udmeldinger, ligner Trumps regering snarere en variation over de seneste årtiers amerikanske politik i regionen, end den ligner det historiske frikort, den israelske højrefløj havde håbet på.