Professor Aeyal Gross er Israels førende forsker i forfatningsret. Han underviser på Tel Aviv Universitet, men taler med Kristeligt Dagblad fra London, hvor han holder en række gæsteforelæsninger.
Justitsminister Ayelet Shaked beskylder ofte højesteret for at være juridisk aktivistisk, og der er netop udnævnt fire nye højesteretsdommere, som bliver betragtet som konservative. Hvad betyder det for højesterets rolle som demokratiets vogter?
”Først er det vigtigt at vide, at højesteretsdommere i Israel ikke bliver udnævnt af politikerne, ikke af Knesset og ikke af præsidenten som for eksempel i USA. I Israel udnævnes dommerne af et udvalg bestående af andre dommere, advokatsammenslutningen og repræsentanter for Knesset. Dommere kan have politiske holdninger, men vi ved det ikke. De fire nye højesteretsdommere bliver kaldt konservative, men det er svært at definere; én er en kristen araber, én en ortodoks kvinde, og en anden bor i en bosættelse, men de er først og fremmest professionelle dommere,” forklarer professor Gross og henviser desuden til, at justitsminister Shaked har sagt, at hun ønsker at se højesteret blive mindre aktivistisk.
Hvad betyder ”juridisk aktivisme” i israelsk sammenhæng?
”Det betyder, at dommerne agerer som overordnede aktører. At højesteret – den dømmende magt – stiller sig over den udøvende og den lovgivende magt. Shaked har beskyldt højesteret for at blande sig for meget i regeringens politik. For eksempel da højesteret tre gange sendte et lovforslag om tilbageholdelse af illegale immigranter retur til Knesset, fordi loven tilsidesatte individers almindelige frihedsrettigheder,” siger han.
”Israel har ingen grundlov, men en række basale love, der beskytter individet, domstolene, den private ejendomsret og så videre. Ayelet Shaked har ikke lagt skjul på, at hun gerne så, at Israel ændrede balancen mellem Knesset og højesteret. Så Knesset kan lovgive, selvom højesteret erklærer en lov ulovlig. Et sådant system findes i Canada,” forklarer professor Gross.
For nylig er den balance blevet udfordret.
Knesset vedtog i begyndelsen af februar regeringens såkaldte reguleringslov. Den giver mulighed for med tilbagevirkende kraft at godkende omkring 4000 bosætterhjem, som med eller uden overlæg er blevet bygget på palæstinensisk privatejet jord. Loven vil forhindre ejerne i at kræve deres jord tilbage, men de kan blive kompenseret økonomisk.
Allerede tidligt i lovgivningsforløbet advarede kammeradvokaten regeringen om, at loven er ulovlig, både i forhold til israelsk lov og i forhold til folkeretten. Kammeradvokaten påpegede, at Knesset ikke har ret til at lovgive for de besatte områder, for de er ikke under israelsk suverænitet, men hører under militærlovgivning. En række israelske og palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer har allerede indklaget loven for højesteret.
”Det kommende store opgør mellem politikerne og højesteret vil komme til at handle om reguleringsloven. Loven om at bosættere kan blive boende i huse bygget på privat palæstinensisk jord og blot betale ejeren kompensation. Det er en slags prøvesag. Kammeradvokaten har advaret regeringen om, at den lov er ulovlig, og han vil ikke forsvare regeringen og loven over for højesteret. Men hvis eller når højesteret annullerer den lov, vil der uden tvivl være øget pres på lovgiverne om at vedtage en ændring af den basale lov,” vurderer Aeyal Gross.
Er det israelske demokrati i fare?
”Det er vigtigt at understrege, at domstolene stadig er uafhængige. Der er et øget pres på de demokratiske institutioner, men det, der undergraver det israelske demokrati allermest, er den fortsatte besættelse af millioner af palæstinensere, der lever uden rettigheder,” siger professor Aeyal Gross.