Ayelet Shaked har let ved at smile. Et indtagende smil. Og et på mange måder overraskende indtagende smil. For de tillægsord, de fleste hæfter på politikeren Ayelet Shaked er kold, kynisk, beregnende, professionel og teflonagtig. Hun er ikke en kvinde, der giver sig af med følelser. Hvis hun har dem, lader hun sig ikke mærke af dem. Og hun synes selv, at det er en fordel ikke at være i følelsernes vold.
”Det er sådan jeg er. Det er min natur at holde følelserne i baggrunden. Og jeg er glad for de fordele, det giver. For der er mange fordele, og man lærer at leve med ulemperne. Det kunne måske være godt, hvis jeg i særlige situationer kunne overgive mig til mine følelser. Men det kan jeg ikke,” siger Ayelet Shaked til den israelske tv-vært Rafi Reshef, der efter at have plaget hende i mere end et år sidste sommer fik Shaked sat i en blød lænestol i programmet ”Intimsamtale”.
Det er det eneste kig, israelerne nogensinde har fået bag Shakeds politikerfacade.
Det er svært at sige, om det netop er evnen til at fungere uden følelser, der har bragt Ayelet Shaked frem til i dag at være den ubetinget stærkeste kvinde i israelsk politik. Den farligste, ville andre sige.
”Hvis hver eneste kommentar skulle berøre mig, kunne jeg ikke være i politik,” forklarer hun selv om livet som politiker i samme tv-program.
Hun går i dag til valg som leder af partiet Yemina; hebræisk for Mod Højre. Et parti, der over de sidste par år flere gange har skiftet navn og leder, men som i bund og grund er et nationalreligiøst parti, bosætterbevægelsens politiske hjem. Under Naftali Bennett blev det tidligere Nationalreligiøse Parti til Bayit Yehudi: Det Jødiske Hjem. Det blev siden slået sammen med det endnu mere yderligtgående parti Højreunionen under navnet Det Samlede Højre med rabbiner Rafi Peretz som formand.
I midten af august overtog Ayelet Shaked formandsposten og ændrede nok engang partinavnet. Det er første gang nogensinde, at en kvinde leder et religiøst parti i Israel. Og første gang nogensinde en erklæret sekulær person leder et religiøst parti i Israel.
Yemina er bosætternes parti, og den nationalistiske dagsorden overskygger klart den religiøse. Bosætterne er især kritiske over for Israels højesteret, der beskyldes for at være i ledtog med venstrefløjen. Som justitsminister har Ayelet Shaked arbejdet på at begrænse højesterets indflydelse på israelsk politik – en dagsorden, hun fortsat forfølger, og som har gjort hende populær i højrereligiøse kredse.
Ayelet Shaked er et af den slags mennesker, der allerede som barn vidste, hvad hun ville. Hun fortæller, at hun i en alder af otte år så et tv-interview med den daværende israelske premierminister fra Likudpartiet Yitzhak Shamir og på stedet besluttede, at hun ville tilhøre den israelske højrefløj. Det var jo tydeligt, at der ikke var nogen løsning på konflikten med palæstinenserne, har hun siden refereret den oplevelse i utallige interviews. Det var en temmelig skelsættende beslutning, især da hun voksede op i et telavivsk middelklassemiljø – omgivelser, hvor det nærmest var reglen, at man hørte til på den modsatte politiske fløj.
Men ellers var hun en ganske almindelig pige. Hun gik til ballet, var spejder og var lynende matematisk begavet i skolen. Da Ayelet Shaked var 22 år, fik hendes mor kræft i knoglemarven. I halvandet år passede hun sin mor og holdt sammen på familien. Hendes far var alt for følelsesmæssigt slået ud, og hendes bror boede i USA, så hun måtte træde til, fortæller hun i tv-interviewet:
”Der var ikke mange samtaler om livets store spørgsmål. Jeg hører ikke til dem, der tager de dybe sjælesamtaler, heller ikke med dem, der står mig nærmest. Men vi talte sammen. Jeg ligner ikke min mor meget. Hun var en meget talentfuld følelsesladet humanist, kunstner og musiker. Jeg er jo den, der tager beslutninger. Selvfølgelig gik min mors sygdom mig på. I det halvandet år hun var syg, græd jeg hver dag foran skærmen, mens jeg kodede programmer.”
Den 43-årige Ayelet Shaked sætter ikke sit lys under en skæppe. Op til det seneste israelske valg i april i år var Shaked justitsminister. Alligevel optrådte hun i en valgvideo, som var hun en filmstjerne. Filmens titel var ”Fascisme”. Med slowmotion-bevægelser vifter hun sit mørke hår til side, kaster nonchalant en hvid jakke over skuldrene og skrider ned ad en bred trappe, mens hendes politiske valgprogrampunkter bliver læst op af en sexet kvindestemme: ”Revolution af retssystemet, mindre aktivisme, kontrol med dommerudnævnelser, bedre regeringsførelse, magtadskillelse, kontrol med højesteret.” Så rækker Shaked hånden ud, griber en parfumeflaske med navnet Fascisme og sprayer sig med duften med ordene:
”Jeg synes, det dufter af demokrati.”
Videoen blev mødt af voldsom kritik. Shaked forsøgte at forklare, at det var et komisk indslag i valgkampen. Især hendes politiske modstandere havde svært ved at se komikken. Men det er de færreste kvindelige politikere noget sted i verden, der ville have ønsket eller kunnet optræde i en rolle med en så stærk seksuel understrøm.
”Du er smuk,” slår tv-værten fast.
”Det har de altid sagt. Men det er ingen stor sag. Jeg har aldrig brugt det. Jeg har altid været omgivet af mænd, da jeg aftjente værnepligt i hæren, da jeg arbejdede i hightech og i politik. Jeg har ikke brugt det,” slår Shaked fast i det interview, der blev optaget et halvt års tid før valgvideoen.
Modsat har mænd heller ikke brugt det, forklarer hun videre. Hun er aldrig blevet udsat for forsøg på overgreb. Hun mener ikke umiddelbart, at mænd er bange for en stærk kvinde.
Men kvinder er. Eller rettere en kvinde har været. Ayelet Shaked vil ikke tale om den periode af sit tidlige politiske liv fra 2006 til 2008, hvor hun var kontorchef for Likud-lederen Benjamin Netanyahu, den i dag længst siddende premierminister i landets historie. Men i Israel er det en velkendt hemmelighed, at det var den ærekære Sara Ne-tanyahu, der sørgede for at få den alt for kønne og alt for kloge Shaked fyret fra jobbet.
Netanyahu var dengang leder af oppositionen. Og det var i den periode, det gik op for den israelske offentlighed, hvor stor politisk indflydelse Sara Netanyahu har på sin mands beslutninger. Shaked fortæller, at hun kun mødte Benjamin Netanyahu ved den første jobsamtale, men at Sara var til stede ved den anden. Derudover vil hun ikke afsløre, hvad der foregik i forkontoret. Kun hendes mand, jagerpiloten Ofir, og hendes nærmeste veninder kender detaljerne.
”Enhver, der arbejder med en politiker, ved, at det er ikke et fag; det er tillidsjob. Jeg forventer, at mine rådgivere ikke taler om mig, og jeg taler ikke om Sara og Benjamin Netanyahu. I en politikers forkontor er man en tætvævet gruppe mennesker. Jeg havde jobbet i halvandet år, og så vendte jeg tilbage til hightech. Der er ikke mere at sige om det,” lukker Shaked for tv-værtens forsøg på at lirke nye detaljer ud af hende.
Det er samme Sara Netanyahus frygt for Shaked, der har ansvaret for, at Ayelet Shaked nu er partiformand for Yemina. Shakeds samarbejde med Naftali Bennett gik i opløsning efter det seneste valg, og hun spejdede efter et nyt politisk ståsted. Hun forsøgte at vende tilbage til Likud, men blev afvist. Efter sigende af premierministerens hustru.
I slutspurten af indeværende valgkamp har Ayelet Shaked alligevel taget fløjlshandskerne af. Benjamin Netanyahu har brugt den sidste uge af valgkampen til at forsøge at samle alle højrefløjens vælgere, også Yeminas, om sig i Likud, ligesom det er kommet frem, at Netanyahu sidste år overfusede en af sine Likud-ministre for at have samarbejdet med Shaked om et fælles lovforslag.
”Jeg forstår ikke dette irrationelle personlige had imod mig. Jeg ved, at dette land er vigtigt for Netanyahu og inderkredsen omkring ham, men der er en ting, der åbenbart er vigtigere – det er deres angreb på mig. Jeg har altid holdt mig tilbage og har altid afvist at lade mig interviewe om personlige ting. Netanyahu ser gerne, at Yemina bliver et lille ubetydeligt højreparti uden indflydelse, men jeg agter ikke at lade mig tromle af Ne-tanyahu,” sagde hun på en pressekonference i søndags.
Den tidligere justitsminister angreb desuden regeringschefens politik med en påstand om, at hun ved, at Netanyahu har givet samtykke til en længe ventet amerikansk fredsplan, der ifølge Shaked vil gøre de israelske bosættelser på Vestbredden til ”de hundrede øer” i en palæstinensisk stat. Shaked og Yemina kræver, at Israel ikke blot annekterer de jødiske bosættelser, men en tredjedel af arealet på den besatte Vestbred, altså også de store landområder mellem bosættelserne.
Ayelet Shaked har aldrig lagt skjul på, at hendes politiske ambition er en dag at blive premierminister. I lyset af, at Netanyahu, selv hvis han igen vinder i dag, stadig har tre korruptionssager hængende over hovedet, ville Ayelet Shaked inden for Likud være blevet livsfarlig for en premierminister, hvis kones højeste ønske angiveligt er at blive tituleret ”First Lady”. Derfor sagde Netanyahu nej til Ayelet Shaked.
Yeminas partileder er langt mere pragmatisk, end hun er ideolog. Hvis vejen til premierministerposten går igennem formandsposten i det religiøse bosætterparti, så må det være sådan.
Og for en travl sekulær kvinde med to teenagebørn er der fordele ved at være i religiøst parti, har Ayelet Shaked forklaret:
”Vi forsøger at giver børnene almindelige liv. Jeg forsøger at være med til alle forældremøder. Ofir tager morgenerne, og så har vi fredag eftermiddag og lørdagene sammen, alle sammen. Godt, jeg er i et religiøst parti; der er ikke noget politisk arbejde på sabbatten.”