Israels regering har godkendt udkastet til en lov om at afskaffe de jødiske ortodokse masseundtagelser fra værnepligt. Det sker som følge af, at mange israelere længe har slået sig i tøjret over de statslige privilegier, der bliver de konservative troende til del. De kaldes haredím, som på hebraisk betyder de, der skælver for Guds åsyn.
Debatten blev hidsigere, da to partier, som gik i brechen mod undtagelserne, vandt valget i januar og sammen dannede den første regering i et årti uden ultraortodokse medlemmer.
LÆS OGSÅ: Israeler: Hvorfor skal min søn dø i hæren, mens din bare læser?
De fleste israelske mænd og kvinder bliver indkaldt til hæren i op til tre år, når de fylder 18. Ofte er de i aktiv tjeneste på den besatte Vestbred og i andre urocentre. Men de ultraortodokse Tora-studerende, religiøse kvinder og arabiske borgere i staten Israel har været undtaget, siden den jødiske stat blev dannet i 1948.
Ifølge lovforslaget vil kun 1800 fremragende Bibel-kyndige kunne opnå en undtagelse ud af de 8000, der årligt menes at nå den værnepligtige alder. Dette brud med traditionen har vakt vrede blandt de ultraortodokse
Regeringens krænkelse af haredi-mindretallet tenderer forfølgelse og grusomhed, udtalte Meir Porush, en ultraortodoks politiker fra partiet Forenet Tora-jødedom, som er i opposition.
Ultraortodokse rabbinere siger, at studiet af den hellige skrift er et grundlag for jødisk liv, og at de bibelkyndige har ret til at hellige sig opgaven på fuld tid.
Det er en skamplet på staten Israel, som er blevet det eneste land i verden, der har besluttet, at studiet af skrifterne ikke er legitim, mente Moshe Gafni, som også er fra Forenet Tora-jødedom.
Ændringer af den såkaldte sekulær-religiøse status quo i Israel har hidtil indebåret betydelig politisk risiko for koalitionsregeringerne, som ofte har været afhængige af støtte fra ultraortodokse partnere.For et par måneder siden demonstrerede omkring 30.000 haredím i traditionel sort beklædning på rabbineres opfordring mod værnepligtreform uden for et af hærens rekrutteringscentre i Jerusalem.
Men skønt lederne af haredím-samfundet har annonceret flere massedemonstrationer mod lovforslaget, udgør de ultraortodokses respons denne gang ikke den store fare for regeringens overlevelse grundet dens sammensætning.
I håb om at undgå omgående konfrontation er regeringen blevet enig om at udsætte enhver form for sanktion mod militærnægtere ved at indføre en fire-årig overgangsperiode, hvor hæren vil begrænse sig til at opmuntre de unge bibelkyndige til at lade sig hverve.
Vi vil gennemføre forandringen gradvist af hensyn til de særlige behov i det ultraortodokse samfund, udtalte Netanyahu på regeringsmødet, hvor 14 ministre stemte for at godkende lovforslaget. Ingen stemte imod, men fire undlod at stemme.
Omkring 3500 ultraortodokse tjener allerede i hæren, og en nylig undersøgelse foretaget af Israels økonomiministerium nåede frem til, at 70 procent af de ultraortodokse soldater gik ind i arbejdsstyrken efter endt tjeneste. Derimod er kun 45 procent af alle ultraortodokse mænd ifølge centralbanken i job.
De ultraortodokse udgør 10 procent af landets befolkning på otte millioner, og der bliver hurtigt flere af dem, idet familier med 10 børn ikke er noget særsyn.
Lovforslaget skal fremlægges for parlamentet og vil altså først blive implementeret fuldt ud om fire år.
Oversat af Sara Høyrup.