Israels undervisningsminister Naftali Bennett reddede i går Israels regering. Han bliver.
Bennet er leder af det nationalreligiøse bosætterparti Det Jødiske Hjem og stillede i sidste uge premierminister Benjamin Netanyahu et ultimatum. Bennett krævede at blive forsvarsminister efter Avigdor Lieberman, som i onsdags trak sig og sit parti Israel Vort Hjems seks mandater ud af regeringen i protest mod en våbenhvile, som regeringen havde indgået med Hamas i Gaza. Derved efterlod Lieberman Netanyahus højrenationale koalition med kun en stemmes flertal – 61 mandater ud af Knessets 120. Og hvis ikke han blev udnævnt til forsvarsminister, ville Bennett og hans parti med sine otte mandater forlade regeringen og dermed vælte den, lød det.
Men Benjamin Netanyahu ignorerede Bennett og indtog selv søndag aften posten som forsvarsminister. Netanyahu er ud over at være premierminister Israels udenrigsminister og sundhedsminister.
I sin tiltrædelsestale i forsvarsministeriet rumlede Netanyahu med krigstrommerne, da han opfordrede sine koalitionspartnere til ikke at vælte regeringen netop nu, hvor landet befinder sig en ”særlig kompleks sikkerhedssituation”:
”I tider som disse er det fuldstændig uansvarligt at vælte en regering. Der er et helt år til, at der skal være valg. Vi befinder os i en eskalerende kamp, og midt i en kamp forlader vi ikke vore poster, og midt i en kamp spiller man ikke politisk spil. Nationens sikkerhed står hævet over politiske interesser og over personlige interesser,” fastslog Netanyahu.
Netanyahus første tale som forsvarsminister har været genstand for megen kritik både blandt israelske politikere og politiske kommentatorer. Mange beskylder ham for politisk spin, når han taler om en ”særlig sikkerheds- situation”.
Yair Lapid, lederen af det næststørste oppositionsparti Yesh Atid (Der er en Fremtid), slog i et interview med den israelske militærradio mandag morgen fast:
”Jeg tror ikke på, at Avigdor Lieberman var gået af, hvis Israel befandt sig en overhængende sikkerhedsfare, og det er jo ikke ændret halvanden timer efter, at Lieberman er gået.”
Naftali Bennett gav heller ikke meget for Netanyahus tale:
”Fjenderne er de samme, og sikkerhedssituationen er ikke værre i dag, end da premierministerens selv (i december 2014, red.) væltede regeringen for politisk vindings skyld,” sagde Bennett og slog fast, at problemet er et helt andet, internt israelsk problem.
Der er tale om en tillidskrise i de israelske sikkerhedsstyrker, som har givet sig udtryk i en manglende evne til at gøre, hvad Bennet mener, der skal gøres:
”I en række år, inklusive de 10 år, Netanyahu har siddet ved magten, er Israel holdt op med at vinde,” slog Bennett fast og sagde, at israelske soldater siden krigen i Libanon i 2006 har været bange for at blive retsforfulgt for deres handlinger.
Hans krav har længe været at ”give de israelske forsvarsstyrker mulighed for at vinde”. Han mener, at regeringen skal tage det fulde ansvar og lade hæren slå til uanset, at der eventuelt foretages krigsforbrydelser.
Bennett opfordrede Netantahu til at huske på, at de 61 mandater bag regeringskoalitionen udgør Israels mest højrenationale og religiøse regering nogensinde, som uden Lieberman vil kunne føre en ”ægte højrepolitik”.
Både han og Netanyahu ved dog at, når og hvis vinterinfluenzaen sætter ind, så kan blot en enkelt parlamentarikers følsomme – fysiske eller politiske – helbred risikere at vælte regeringen.