Prøv avisen

Israels ultraortodokse vil med på den højteknologiske bølge

Den 29-årige Avreimi Wingut arbejder med at skabe kontakt mellem ultraortodokse iværksættere og store investorer. Han ville aldrig kaste sig over it-branchen, hvis hans rabbiner ikke havde givet ham lov til det, siger han selv. – Foto: Nikolaj Krak

En stigende del af Israels ultraortodokse jøder er begyndt at arbejde, og det er blandt andet den højteknologiske branche, der lokker. Men udfordringerne er enorme på et sekulært arbejdsmarked

Umiddelbart ligner det et sjældent umage par.

Israels ultraortodokse jøder er kendt for at leve et liv, hvor de forkaster alt moderne og lever isoleret i deres egen religiøse verden. Som en skærende kontrast står landets blomstrende højteknologiske branche, der er noget af det mest progressive og hypermoderne, det israelske samfund kan præstere.

Alligevel er det netop disse to størrelser, der er begyndt at knytte bånd. Inden for blot ganske få år er en voksende del af Israels ultraortodokse jøder blevet en del af den højteknologiske industribølge og har kastet sig over computerprogrammering, udvikling af apps og anden avanceret innovation.

”Det er intet mindre end en social revolution. Normalt tager sociale ændringer af denne størrelse årtier, men dette er sket i løbet af blot få år,” siger Stuart Hershkowitz, vicedirektør ved Jerusalems Teknologiske Universitet, der har specialiseret sig i at uddanne ultraortodokse til det sekulære arbejdsmarked.

Op mod 10.000 ultraortodokse skønnes i dag at arbejde i forskellige dele af den højteknologiske industri. Det er mere end en fordobling over ganske få år.

Antallet af ultraortodokse jøder i det israelske samfund er i stor vækst, og de udgør i dag omkring 10 procent af befolkningen. Men da ultraortodokse generelt lever isoleret fra det sekulære samfund, hvor især mændene traditionelt har stået uden for arbejdsmarkedet og i stedet helliget sig et liv med Tora-studier på offentlig forsørgelse, er de med årene blevet til et økonomisk problem for samfundet.

Som følge af en blanding af politisk pres og udbredte fattigdomsproblemer hos ultra-ortodokse har tendensen de senere år været, at stadig flere kommer i arbejde. I 2003 var blot 37 procent af ultra-ortodokse mænd i arbejde. I år rundede tallet for første gang 50 procent. Og i samme periode er andelen af ultra-ortodokse kvinder på arbejdsmarkedet steget fra 51 til 71 procent. Men hvor de tidligere primært tog simple, lavtlønnede job, er de senere års tendens, at stadig flere får avancerede stillinger i Israels voksende branche med udvikling af højteknologi.

Den tendens mærker man især på Jerusalems Teknologiske Universitet, der i dag har omkring 2000 ultraortodokse studerende, primært inden for fag, der knytter sig til programmering.

”Når vi holdt åbent hus på vores skole for blot et par år siden, ville vi måske se en enkelt eller to ultraortodokse, der gik og gemte sig. I dag kommer de i horder,” siger Stuart Hershkowitz.

Men udfordringerne er enorme for de ultraortodokse, der ønsker at tage springet. For hvordan kan man studere avancerede teknologier og finde arbejde i store it-virksomheder, når man er vokset op uden computer og internet og har gået i religiøs skole, frem til man er i midten af 20’erne, hvor fag som matematik, engelsk og naturvidenskab er byttet ud med Tora-undervisning?

”Umiddelbart lyder det som det mindst oplagte valg for dem. Men det handler om, at det her er den nemmeste måde at lære en videnskab, de kan bruge og komme ud og tjene en god løn med. Medicin eller bioteknologi vil være urealistisk. Men især computerprogrammering er der en bestemt logik over, som er realistisk at lære med deres baggrund,” siger Stuart Hershkowitz.

Udviklingen er dog langtfra ukontroversiel i ultraortodokse kredse, og Stuart Hershkowitz siger, at han stadig mangler at se en rabbiner, der vil tale positivt om hans universitet.

Samtidig vil tendensen, hvor især kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, højst sandsynligt også komme til at ændre det ultraortodokse samfund på sigt, lyder det fra sociologen Menachem Friedman, en af Israels førende eksperter på det ultraortodokse samfund.

”Selvom de vil sige noget andet, så er det urealistisk, at kvinder, der arbejder i ikke-religiøse omgivelser, ikke før eller siden vil blive påvirket,” siger han til netavisen Times of Israel.

Udviklingen bunder dog også i et mentalitetsskifte blandt ultraortodokse ledere, siger Avreimi Wingut, der selv er ultraortodoks og leder et firma, der skaber kontakt mellem ultraortodokse iværksættere og store investorer såsom Facebook og Google.

”Jeg ville aldrig gøre det her, hvis min rabbiner ikke havde sagt god for det først,” siger han og forklarer, at det aldrig har været forbudt for ultraortodokse at arbejde.

”Men fordi ingen har computere derhjemme og ingen lærer engelsk, er den teknologiske verden altid blevet afskrevet på forhånd. Nu har vi vist, at sådan behøver det ikke at være. Og langsomt er det ved at gå op for vores ledere, at man godt kan arbejde i den højteknologiske verden på en kosher måde, hvor man holder fast i sin religiøse livsstil,” siger han.

Alligevel er det ikke helt uproblematisk, erkender Avreimi Wingut. Han tilhører det såkaldte Gur-samfund, der er en yderst striks forgrening af ultraortodoksien, hvor mænd og kvinder næsten aldrig ses sammen. Derfor undgår Avreimi Wingut også behændigt at tale om sin hverdag blandt sekulære, når han er i synagogen.

Og selvom han jævnligt samarbejder med blandt andre Facebook, kunne han aldrig drømme om selv at oprette en profil eller at se en video på Youtube på sin smartphone.