Israelsk overvågningsteknologi kan meget – måske for meget

Israelske firmaer er under mistanke for, at deres ansigtsgenkendelse og mobilovervågning bruges til blandt andet at krænke palæstinenseres menneskerettigheder

En israelsk tekniker ses her installere et overvågningskamera på en gade i det palæstinensiske kvarter Ras al-Amud med Klippemoskéen i baggrunden. – Foto: Ahmad Gharabli/AFP/Ritzau Scanpix.
En israelsk tekniker ses her installere et overvågningskamera på en gade i det palæstinensiske kvarter Ras al-Amud med Klippemoskéen i baggrunden. – Foto: Ahmad Gharabli/AFP/Ritzau Scanpix.

Det så lovende ud, da it-giganten Microsoft i sommer investerede 31 millioner dollars i den israelske start-up virksomhed AnyVision, der har udviklet en banebrydende ansigtsgenkendelsesteknologi. Det passede lige i Microsofts portefølje. Men en reportage fra det amerikanske medie NBC afslørede i oktober, at AnyVisions såkaldt taktiske overvågningsprogram Better Tomorrow muligvis har en mørk bagside. Microsoft har fået kolde fødder, og et af USA’s største advokatfirmaer er blevet sat til at undersøge forholdene.

NBC’s reportage rejser mistanke om, at AnyVisions teknologi bruges på en måde, der kan være en overtrædelse af palæstinenseres menneskerettigheder. AnyVision forklarer selv, at teknologien bruges af det israelske militær og efterretningstjenesten ved kontrolposter og grænseovergange, men NBC har af fem kilder fået bekræftet, at den avancerede ansigtsgenkendelse også bruges til at finde og overvåge mennesker dybt inde i det palæstinensiske samfund. Mennesker, der befinder sig langt fra Israel, og som ikke ved, at de bliver overvåget. Er det tilfældet, er Microsoft klar til at trække sine penge ud.

AnyVision blev grundlagt i 2015. I bestyrelsen sidder blandt andre den tidligere chef for efterretningstjenesten Mossad Tamir Pardo. Selskabet forklarer på sin hjemmeside, at dets helt unikke teknologi ved hjælp af kunstig intelligens kan genkende ansigter, kropsbygning og særlige genstande. Det kan bruges ved grænseovergange, i lufthavne, på stadioner, i kasinoer og i skoler, foreslås det.

Den nye teknologi kan monteres på et hvilket som helst kamera, for eksempel på en mobiltelefon eller et almindeligt overvågningskamera i et supermarked, der så ikke kun overvåger, om nogen stjæler, men også kan registrere, hvilke varer der tiltrækker kunderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den israelske erhvervsavis, TheMarker, kastede i sommer den første mistanke på Better Tomorrow-programmet. Teknologien er udviklet sammen med militæret, og den bruges til en lettere og hurtigere ekspedition af palæstinensere, der krydser israelske kontrolposter. Med ansigtsgenkendelsen behøver ingen vise arbejdstilladelse, id-kort med mere. Men avisen afslørede, at teknologien også bruges på kameraer, som den israelske efterretningstjeneste har sat op ”dybt inde på Vestbredden for at holde øje med eventuelle palæstinensiske gerningsmænd”.

NBC’s undersøgelse af AnyVision bekræfter, at den avancerede teknologi benyttes på Vestbredden. På hebraisk slang har systemet fået øgenavnet ”Google Ayosh”. Ayosh er den hebraiske forkortelse for Vestbredden. Google har her intet med firmaet Google at gøre, men henviser til, at militæret ”kan google”, altså opspore en hvilken som helst person, og at det ved hjælp af de mange kameraer udstyret med genkendelsesteknologi kan finde ud af, hvor på Vestbredden personen befinder sig.

Den type overvågning er ikke i overensstemmelse med amerikanske frihedsprincipper, lyder det fra Shankar Narayan, der er teknologiansvarlig ved borgerretsorganisationen American Civil Liberties Union, ACLU.

”Ansigtsgenkendelse er nok det mest effektive middel til at give en regering fuld kontrol over det offentlige rum, så vi må være yderst varsomme med det. Det er svært at forestille sig, hvordan det kan være i overensstemmelse med Microsofts principper at bruge en sådan teknologi over for palæstinenserne på Vestbredden,” siger han til NBC.

AnyVisions direktør Eylon Etshtein svarer NBC, at han ikke kan udtale sig på vegne af fremmede regeringer men, at det ”helt basalt er vores mål at øge menneskers sikkerhed, forbedre dagliglivet og gøre det på en etisk måde. Vi arbejder hårdt på at forbedre vores produkt, men aldrig på bekostning af etikken.”

Også et andet israelsk teknologifirma, NSO, er mistænkt for ikke at holde den etiske balance. NSO har udviklet overvågningsprogrammet Pegasus og blev i maj sagsøgt af den Facebook-ejede chattjeneste WhatsApp. Det uafhængige CitizenLab ved universitetet i Toronto har afsløret, at Pegasus bruges af undertrykkende regimer til at overvåge mindst 100 menneskerettighedsaktivister og journalisters telefoner. NSO’s teknologi blev sandsynligvis brugt af Saudi-Arabien til at overvåge den kritiske journalist Jamal Khas-hoggis telefon op til mordet på ham på det saudiske konsulat i Istanbul sidste år.

Tehilla Shwartz Altshuler, seniorforsker ved tænketanken Israels Demokrati Institut, IDI, mener, at dele af Israels teknologiske eksport bør underlægges mindst lige så strenge restriktioner som våbensalg for at forhindre, at den falder i forkerte hænder, og fordi det kan være til skade for Israel.

”Hvis rapporterne er sande, så er der flere og flere israelske firmaer, der skader landets omdømme. Ligesom våbeneksport bliver det, bør teknologieksport overvåges,” siger hun til det israelske netmedie Times of Israel.