Israelsk professor forudså tidligt, hvordan pandemien ville forløbe. I dag tvivler han på, om den vil drive over

Coronavirussen er blevet en tidsmaskine til fremtiden. Udviklinger, der før tog årtier, sker nu på få måneder. Dem, der ikke kan følge med, er pandemiens store tabere, mener professor og iværksætter Yesha Sivan

Illustration: Morten Voigt

For to år siden, før de første tilfælde af coronavirus begyndte at ramme Europa og hans eget hjemland, Israel, modtog professor Yesha Sivan en besked fra en ven med eget firma i den kinesiske by Wuhan, coronapandemiens ground zero . Vennens detaljerede beskrivelser af smittens tidlige spredning i Kina og hans advarsel om, at corona også ville ramme resten af verden, var for Yesha Sivan det, der kaldes en øjenåbner.

Som grundlægger og direktør for det israelske konsulentfirma I8 Ventures og uden nogen erfaring med virologi kastede han sig ud i et studie af pandemiernes historie. For når pandemier rammer, ændrer verden sig. Som i det 14. århundrede, hvor den sorte død fik England og Frankrig til at indstille alle krigshandlinger. Eller i slutningen af det 15. århundrede, hvor spaniernes ankomst til de caribiske øer smittede lokalbefolkningen med virusser, der næsten udryddede de lokale. Yesha Sivan, der til dagligt beskæftiger sig med innovationsprojekter, ledte efter svar på, hvad en pandemi i det 21. århundrede ville få af betydning.

Han begravede sig ikke i dødstal eller smittesporing, men fokuserede på, hvilken overordnet virkning en pandemi vil få på en moderniseret og globaliseret verden. Få måneder efter at have modtaget beskeden fra Wuhan var han en af Israels skarpeste og mest visionære stemmer i debatten om covid-19, der i mellemtiden havde lagt sig som en tung dødelig dyne over verden.

Et af hans budskaber fra den tidlige sommer 2020 lød, at vi er nødt til at vinke farvel til den verden, vi kendte inden corona.

”Det gamle normale vender aldrig tilbage,” sagde han på et tidspunkt, hvor konsensus i de fleste virusramte nationer var, at så snart den første bølge var overstået, ville alt blive, som det var tidligere. Yesha Sivan forudså dengang den ene virusbølge efter den anden – og fik ret. Han talte – og taler stadig – om nødvendigheden af at vænne sig til tanken om, at forandringer vil ske i høj hast. Hans pointe er, at den gradvise forandring, som samfund undergår over længere tidsperioder, nu finder sted på meget kort tid. Som om coronavirussen spoler tiden fremad i høj hastighed. Et eksempel er den markante stigning af indkøb via internettet. Et andet er de enorme prisstigninger forårsaget af skyhøje fragtpriser. Et tredje er den lynhurtige omstilling til videokonferencer og onlinemøder verden over.

”Før covid-19 var det næsten umuligt at få folk til at holde videomøder som alternativ til fysiske møder. Nu er det lige omvendt. Og se, hvilken betydning det har. Vi har opdaget, at det er muligt at spare tid og kontorlokaler. Og vi har opdaget, at det er muligt at undervise via videokonferencer,” siger Yesha Sivan.

Med et let skjult smil på det zoom-videomøde, Kristeligt Dagblad ”møder” ham på, tilføjer han ordene:

”Jeg fik ret.”

En corona-teori med tre faser

Dengang i 2020, da vacciner mod corona stadig ikke var hverken udviklede eller markedsført, og den herskende fornemmelse var, at coronavirussen højest ville vare en bølge eller to, udviklede Yesha Sivan en teori bestående af tre faser.

Den første fase har de fleste lande ifølge Yesha Sivan hevet sig selv igennem. Det er nedlukningsfasen, hvor alt eller næsten alt lukkes. Lige fra skoler, storcentre, fitness-centre, restauranter, biografer, fodboldkampe og til forlystelser generelt. Fasen, hvor økonomien lider allermest, og hvor arbejdsløsheden stiger voldsomt.

Den anden fase er en elastisk fase, hvad angår tid. Nogle lande vil komme hurtigt igennem denne fase. Andre vil flyde frem og tilbage mellem fase et og to. Essensen af anden fase er ifølge Yesha Sivan, at samfundet så småt begynder at åbne op igen. Der kommer gang i hjulene igen, og store dele af hverdagen synes at ligne tiden før corona. Men den fysiske afstand, de mange hensyn og listen af forskellige begrænsninger findes stadig. Efter markedsføring af de forskellige vacciner er det på den måde blevet en del af den helt almindelige hverdag, at der er ting, som uvaccinerede personer ikke kan. Der er lande, de ikke kan rejse til, restauranter, de ikke kan spise på, og fodboldkampe, de ikke kan se – for bare at nævne nogle få eksempler.

”Det gamle normale vender aldrig tilbage,” siger Yesha Sivan.
”Det gamle normale vender aldrig tilbage,” siger Yesha Sivan. Foto: Creative commons CC-BY-SA

”Lige nu befinder Israel og vel også Danmark sig i slutningen af den anden fase på vej ind i det, jeg kalder den tredje fase,” siger Yesha Sivan.

Tredje fase lader vente på sig

Han er ikke meget for at dele karakterer ud til de forskellige lande, fordi debatten meget hurtigt bliver politisk betændt. Så han nævner hverken Israels tidligere regering under Benjamin Netanyahu eller den nuværende under Naftali Bennett. Han afholder sig også fra at stille sig som dommer over, om Sverige eksempelvis har tacklet coronavirussen bedre end Norge og Danmark.

For sagen er, at verdens lande og samfund først vil blive målt på deres indsats under coronapandemien, når de træder ind i den tredje fase. Oprindeligt definerede Yesha Sivan denne fase som tiden efter corona. Når virussen dør af sig selv, eller vaccinerne sørger for at holde den på afstand. I mellemtiden har verden erfaret, at vaccinerne ikke slår virussen ihjel, men derimod er med til at holde antallet af alvorligt syge nede på et minimalt niveau.

”Der er to problemer med vaccinen. Det ene er, at den mister sin virkning efter nogle måneder. Det andet er, at virussen konstant ændrer sig. Sådan er vores nye normale tilstand. En tilstand, hvor vi tager et skridt frem og et eller to tilbage igen. Fra den ene bølge til den anden. Det ene stik i armen efter det andet,” siger han og fremhæver den pointe, at vi på grund af virussens evne til at overleve, stadig ikke kan tage hul på tredje fase.

Og det er ikke nogen let erkendelse at nå frem til for manges vedkommende. Om det så gælder beslutningstagere eller den generelle befolkning. Alle vil gerne have en afklaring på, hvornår det her cirkus stopper, som han siger.

”Der eksisterer en slags psykologisk mur, som mange ikke er i stand til at overvinde. Det er ikke let at acceptere, at der er tale om en vedvarende krise,” siger Yesha Sivan.

I Israel er antallet af børn og unge, der søger hjælp hos psykologer eksempelvis steget med mere end 100 procent siden coronapandemiens udbrud. Antallet er stadig stigende.

Pandemien har skabt skel

Yesha Sivan tør ikke længere spå om, hvor lang tid der vil gå, før verdens lande kan træde ind i den tredje fase. Måske vil den nuværende krisetilstand med forskellige grader af begrænsninger vare i årevis.

Men det fænomen, der for alvor skiller sig ud fra alle andre, og som allerede kan siges at være en af coronapandemiens helt store ændringer, er de skel, som virussen skaber. Mellem lande, mellem personer. Mellem dem, der er omstillingsparate, og dem, der ikke er.

”Ham eller hende, der har en have og som kan arbejde hjemmefra, og samtidig har et netværk af gode venner, blomstrer under pandemien. Men dem, der ejer en lille forretning eller en restaurant, eller fabriksejeren, hvor halvdelen af medarbejderne pludselig ikke møder op; de har det ikke godt. Her skaber pandemien nogle skel i befolkningen, som det bliver vanskeligt at rette op på,” siger han.

Her er Yesha Sivan en smule forsigtig, men det er hans opfattelse, at den politiske stemning i USA, der ifølge mange var på tærsklen til kaotiske tilstande omkring stormen på Kongressen i januar 2021, i høj grad blev næret af de skel, som coronakrisen har skabt. Og som han siger, kan ingen garantere, at lignende situationer ikke vil gentage sig i USA eller andre steder.

Det afgørende element er, at coronakrisen sætter alting på en spids og kræver hurtig handling, hurtig omstilling. Hvis man læner sig tilbage og venter på, at virussen driver over, så man kan vende tilbage til den gamle normale situation, har man tabt. 

Yesha Sivan

De skel, der opstår i de forskellige lande, vinder ifølge Yesha Sivan også frem mellem nationer. Nogle er mere omstillingsparate end andre. Nogle vil komme styrket ud af krisen, andre vil sakke bagud. Her tænker han først og fremmest på den betydning, som digitalisering allerede har og vil få i fremtiden.

”Alting går meget meget hurtigt, og vi har helt fantastiske muligheder for at skabe digitale platforme, en slags digital infrastruktur på tværs af lande med et væld af nye arbejdspladser,” siger den israelske iværksætter og nævner udviklingen af coronavaccinen som et eksempel:

”Vaccinen blev udviklet på to dage. Resten af tiden gik med forsøg. Alt blev delt digitalt på den mest effektive vis mellem en række forskellige lande.”

Omstillingsparathed fremfor alt

Men det eksempel bekræfter også hans frygt for de skel, som coronavirussen skaber. For mens især vestlige samfund er hurtige til at omstille sig rent teknologisk, bliver andre lande hægtet af.

På blot to år har de mange coronabølger skabt stribevis af eksempler på den udvikling. Mens lande som Israel, Indien, USA og nogle europæiske lande er i fuld gang med at skabe teknologiske platforme, der vil blive nødvendige i fremtiden, er mange andre slet ikke parate til denne omstilling. Netop her mener Yesha Sivan, at coronakrisen er med til at fremme en markant opdeling mellem vindere og tabere.

”Det afgørende element er, at coronakrisen sætter alting på en spids og kræver hurtig handling, hurtig omstilling. Hvis man læner sig tilbage og venter på, at virussen driver over, så man kan vende tilbage til den gamle normale situation, har man tabt,” siger han.

Her hentyder den israelske professor både til de helt almindelige borgere og virksomheder og nationer. Han bruger eksempler fra coronakrisen, hvor blandt andet små special-hospitaler eller mindre virksomheder ikke har været i stand til at klare sig selv.

”De kan kun overleve, hvis de er en del af et større netværk. Og det, mener jeg, er en positiv udvikling, da det i sidste ende skaber en infrastruktur, et sundhedssystem, en undervisningssektor, en forskningsverden, der vil være mere effektiv og mere digitaliseret end den eksisterende,” siger han.

Men igen, som Yesha Sivan har erfaret gennem de seneste to år, vil nogle nå til fremtidens målstreg i god form. Andre vil miste pusten halvvejs og der vil endda være dem, der ikke kom ud af starthullerne.