Har overfaldsmænd samme ret til at få lægebehandling som offeret?
Det er det vanskelige spørgsmål, israelske ambulancefolk gang på gang står over for under den nuværende optrappede konflikt mellem Israel og palæstinensere.
Ambulancerne har de seneste tre måneder flere gange om ugen måttet rykke ud, når en palæstinenser har overfaldet israelere på gaden. Langt de fleste gange er palæstinenseren blevet skudt af politiet eller sikkerhedsvagter under angrebet og er ofte den værst tilredte, når redningsfolkene ankommer.
Men bør redderne så først give behandling til gerningsmanden i stedet for til ofrene?
Debatten har stået på i flere måneder i Israel, og flere har rejst kritik af ambulancefolkene for bevidst at undlade at redde palæstinenserens liv. Nu har den israelske lægeforenings etiske råd skåret igennem og udgivet nye etiske retningslinjer for læger, redningsfolk og sygeplejerske. De slår fast, at man har pligt til altid at behandle den hårdest sårede først, uanset hvem det drejer sig om.
”Læger er ikke dommere. Implikationerne i de gamle direktiver var, at lægerne var nødt til at undersøge, hvem der var ansvarlig, og straffe vedkommende ved ikke at give ham behandling,” siger Tammy Karni, leder af det etiske panel, ifølge nyhedssiden TimesofIsrael.com.
Også i Danmark prioriterer ambulancefolk udelukkende efter de kvæstedes tilstand, forklarer Diana Sørensen, regionsdirektør hos Falck.
”Hvis politiet vurderer, at et skadessted er sikkert nok til, at vi kan begynde at arbejde, forholder vi os ikke til et skyldsspørgsmål,” siger hun.
De nye retningslinjer har vakt både vrede og forundring i Israel. Den jødisk-ortodokse redningstjeneste Zaka, hvis frivillige reddere også rykker ud ved overfald, nægter at følge reglerne. Zakas direktør udtaler i en pressemeddelelse, at han ”uden at blinke” beder sine reddere om altid at behandle de jødiske ofre først.
”På trods af at de nye etiske regler siger, man skal behandle den hårdest sårede først, bør man være sig bevidst, at selv moral har grænser. Hvis vi ikke laver denne skelnen (mellem offer og gerningsmand, red.), mister vi retningen. Selv den jødiske lov siger, at den, der er barmhjertig mod de onde, ender med at blive ond mod de barmhjertige,” siger han.
Det lægeetiske råds beslutning kommer blandt andet efter flere episoder, hvor en forkert person er blevet udpeget som gerningsmand i kaosset efter et angreb. Ifølge TimesofIsrael.com er én person død efter fejlagtigt at være udpeget som gerningsmand, men kunne muligvis være reddet, hvis han havde fået lægehjælp lige så hurtigt som de andre ofre.
Men det er absurd at skulle tage så drastiske forholdsregler, som lægeforeningen nu har besluttet, siger filosofiprofessoren Asa Kasher, der har været med til at formulere den israelske hærs etiske kodeks. Han mener, at der er flere aspekter end de rent lægefaglige, man må tage højde for ved et terrorangreb.
”Hvad skal vi sige til et offers familie, hvis vedkommende er død, fordi vi behandlede terroristen først? At vi er kede af det, men at vi ikke havde andet valg end at behandle terroristen først,” spørger han retorisk over for avisen Israel Hayom.
Omkring 20 israelere er døde under palæstinensiske angreb, siden konflikten blussede op i slutningen af september.
Cirka 120 palæstinensere har i samme periode mistet livet. Over halvdelen af dem er ifølge israelske oplysninger blevet dræbt efter at have forsøgt at stikke israelere ned. En påstand, palæstinensiske myndigheder betvivler.