Italien er på kostbar konfrontationskurs med EU

Regeringen i Rom trodser EU-Kommissionen og står fast på dyrt budget. Det sker for at holde på vælgerne frem til EU-valg i foråret, mener professor

Vicepremierministrene Luigi Di Maio og Matteo Salvini, der henholdsvis står i spidsen for Femstjernebevægelsen (M5S) og Lega Nord og ses som de egentlige magthavere i regeringen, gør intet for at imødekomme EU's kritik af landets økonomi.
Vicepremierministrene Luigi Di Maio og Matteo Salvini, der henholdsvis står i spidsen for Femstjernebevægelsen (M5S) og Lega Nord og ses som de egentlige magthavere i regeringen, gør intet for at imødekomme EU's kritik af landets økonomi. Foto: Scanpix/Tiziana Fabi.

EU-Kommissionen truer Italien med milliardbøder, der vil være ødelæggende for landets i forvejen pressede økonomi, men det får ikke regeringen i Rom til at gøre noget for at finde en løsning. Tværtimod benytter de to regeringspartiers ledere enhver lejlighed til at afvise EU.

Vicepremierministrene Luigi Di Maio og Matteo Salvini, der henholdsvis står i spidsen for Femstjernebevægelsen (M5S) og Lega Nord og ses som de egentlige magthavere i regeringen, gør intet for at imødekomme kritikken. De nægter at ændre den finanslov, de har fremsat, selvom den ifølge EU-Kommissionen bruger langt flere penge end det gældsatte land kan tillade sig i henhold til de budgetregler, eurolandene har tilsluttet sig. Det gør tilsyneladende heller ikke indtryk, at samtlige andre lande i eurozonen tager kraftigt afstand fra Rom.

”Når de beder os om at respektere reglerne, så beder de os om tårer og blod, og det er det modsatte af, hvad italienerne forlangte på valgdagen den 4. marts,” sagde Di Maio forleden til en stribe pressefolk.

”Alternativet er nemlig, at pensionister, arbejdsløse og virksomheder massakreres endnu mere.”

Efter at EU-Kommissionen i oktober skrev historie ved for første gang at afvise et lands finanslov, skulle Rom i den forgangne uge aflevere et nyt forslag.

”Vi står fast,” erklærede den anden vicepremierminister, indenrigsminister Matteo Salvini, på forhånd, og der blev da heller ikke ændret mange kommaer.

Regeringen tilføjede nye planer om at privatisere mere af statens ejendom, som skal give en ekstra indtægt på 18 milliarder euro, hvilket af avisen La Repub-blica og de fleste andre me-dier blev erklæret som ”et umuligt mål”.

Det virker, som om den italienske regering snarere søger konflikten end en løsning med Bruxelles, og det er der en grund til, siger Lucrezia Reichlin. Hun er italiensk professor i økonomi på London Business School og var blandt de navne, der blev nævnt som mulig premierminister i sommer, da præsident Sergio Mattarella overvejede at indsætte en teknokratregering efter forårets valg.

”Jeg tror, at de gør det med vilje. For de forsøger at være både regering og opposition på en gang. Det er en mærkelig situation, som vi ikke ser i andre lande,” siger hun.

Den bastante og konstante kritik af Bruxelles fra regeringens topledere skal ifølge den italienske økonom maskere, at de med garanti får problemer med at levere, hvad de lover.

”De vil ikke kunne holde løfterne, så de er nødt til at få det til at se ud, som om de gør noget meget radikalt for folket, som EU ikke vil have. Der skal være europa-parlamentsvalg i maj. Alt, hvad de gør, peger mod det valg.”

Regeringen øger underskuddet for at få råd til blandt andet borgerløn og en nedsættelse af pensionsalderen og siger, at det vil sætte gang i væksten og dermed på lidt længere sigt mindske budgetunderskuddet. Men stort set alle andre økonomer end regeringens egne siger, at finansloven kun vil få underskuddet og ikke væksten til at gro.

”Jeg tror ikke på, at deres finanslov vil øge væksten, og hvis den ikke har gjort det om seks måneder, så kan det udløse en reaktion fra markederne,” forudser Lucrezia Reichlin med henvisning til, at den italienske banksektor og økonomi i forvejen er svag.

Indtil nu har finansmarkederne reageret nervøst, men ikke så voldsomt, som mange kommentatorer har frygtet.

”Lige nu venter de og ser, hvad der sker,” siger hun.

Italien venter også på at se, om EU-Kommissionen vil sætte gang i den proces, der kan føre til sanktioner og milliardbøder. Imens koster usikkerheden landet penge, som får gælden på 130 procent af bnp til at vokse endnu mere. Den såkaldte spread – forskellen på, hvad det koster Italien og Tyskland at låne penge – er vokset kraftigt. Den italienske nationalbank sagde forleden, at de italienske skatteborgere har mistet 1,5 milliarder euro de seneste seks måneder.

Ifølge Lucrezia Reichlin viser hele forløbet, at EU bliver nødt til at reformere budgetreglerne. Som det er nu, har Kommissionen problemer med at agere og stoppe et land som Italien, ”der helt klart er kommet med et budget i modstrid med reglerne”. Kommisssionen skal kunne agere, så det ikke kan opfattes, som om den handler som ”en fjende af folket”, siger professoren.

”For desværre er det blevet sådan nu i Europa, at det er blevet for nemt for politikerne at sige, at det er Bruxelles’ skyld,” siger hun.

De seneste meningsmålinger giver ikke Salvini og Di Maio grund til at ændre kurs. Deres to partier Lega Nord og M5S står til at få over 55 procent af stemmerne, hvis der var valg nu, og samtidig vokser den italienske skepsis over for EU. Ifølge en måling i oktober fra Eurobarometer vil kun 44 procent af italienerne i dag stemme for at blive i Den Europæiske Union, som Italien var med til at grundlægge.