Pakker med grisehoveder, der bliver sendt til fremtrædende jøder. Fodboldsfans, som kommer med antisemitiske tilråb, når de håner modstanderne. Og især grafitti, på mure, vægge og andre offentlige rum, der bliver svinet til med hadske budskaber og hagekors.
Der er jævnligt nye eksempler på antisemitisme i Italien til det store flertals forargelse, skal siges. Det er ekstreme højregrupper, der står bag, episoderne bliver højlydt fordømt og de skyldige strafforfulgt, når det er muligt.
Det officielle Italien undskylder og ømmer sig med fortiden in mente.
I januar fik den jødiske synagoge i Rom en pakke med et grisehoved. Det samme gjorde Israels ambassade, et museum og flere enkeltpersoner i hovedstaden.
En modbydelig og kujonagtig handling, som fornærmer ikke kun alle jødiske indbyggere, men alle romere, erklærede Nicola Zingaretti, præsident for hovedstadsregionen Lazio.
Syv medlemmer af en af de mest aktive af de ekstreme højregrupper, Militia, står i øjeblikket for retten i Rom i en anden sag, anklaget for blandt andet at udbrede racistisk og etnisk had. Lederen af det jødiske samfund i Rom, Riccardo Pacifici, vidnede for nylig og fortalte i den forbindelse, at han var en af dem, der havde modtaget et grisehoved. Det var blevet sendt til hans bopæl.
LÆS OGSÅ: Mirakelmagasiner skal give italienerne håb
Vi ses snart, sagde en af de tiltalte, Stefano Schiavulli, så bagefter i retslokalet gentagne gange til Pacifici og på en sådan måde, at politiet nu også har sigtet Schiavulli for trusler.
Er det en trussel? Men du gør mig ikke bange, svarede den jødiske leder igen, inden hans sikkerhedsagenter førte ham væk. Han har haft fast eskorte de sidste fire år.
Schiavulli, der er en af Militia-gruppens ledere, har før sagt: Mit navn er nemt at huske: SS. Flere medlemmer af gruppen er tidligere blevet dømt for fascistisk virksomhed. En anden leder, Maurizio Boccacci, har kaldt sig selv en fascistisk soldat. Han fornægter holocaust og har i følge avisen Il Messaggero sagt, at jeg beundrer, hvad Hitler gjorde. Jøderne var fjender, der modarbejdede hans idéer.
Man skal ikke lede længe på internettet for at finde lange lister med navne på fremtrædende jøder i Italien, og der bliver ofte hængt plakater op i de store byer med antijødiske tegninger. Holocaust er en løgn, er en meget almindelig grafitti, og for nylig var der igen en antisemitisk episode i fodboldverdenen, da Juventus mødte Fiorentina, som spiller i lilla. Nogle Juventus-fans råbte: De lilla er en bunke jøder, og vi steriliserer jeres kvinder, så der ikke bliver født flere lilla.
Endnu en gang har vi set tåbeligheder fra ekstreme fans under en kamp, erklærede formanden for foreningen af jødiske samfund i Italien, Renzo Gattegna. Råbene, som endda blev gentaget under den direkte tv-transmission, er en trist bekræftelse på, hvor meget der endnu skal gøres for at udrydde had og fordomme.
Ud over Militia er der en række andre grupper på den yderste højrefløj med Casa Pound og Forza Nuova som de største. Det er usikkert, hvor mange medlemmer og sympatisører de forskellige grupper har, men der er sammenfald mellem dem og de ekstreme foldboldfans, de såkaldte ultras, som i følge politiet tæller omkring 41.000 personer i knap 400 fangrupper.
I december 2012, da den engelske klub Tottenham mødte Lazio i Rom, overfaldt sådan en gruppe ultras nogle Tottenham-fans, der sad på en bar. De slog løs på dem, mens de råbte jøder, jøder.
Da den 100 år gamle SS-kaptajn Erich Priebke døde i oktober i Rom, hvor han var dømt for krigsforbrydelser og afsonede i husarrest på grund af sin høje alder, udartede begravelsen til et absurd teater, fordi kommunen ikke ville tillade, at han blev begravet i byen. Der var sammenstød mellem ekstreme højre demonstranter og anti-fascist-grupper, og kisten måtte fragtes rundt og begravelsen holdes i hemmelighed for at forhindre højreekstremisterne i at bruge gravstedet som samlingspunkt for fremtiden.
Den internationale lobbygruppe American Jewish Committee har erklæret, at de seneste eksempler er et alvorligt alarmsignal og opfordrer til en større opmærksomhed: Konsekvenserne af ligegyldighed ved sådanne handlinger kan, som historien har lært os, lede til en alvorlig underminering af fredelig sameksistens, hedder det i en udtalelse.
Det er et ømt punkt for italienerne, der som nation vedkender sig et historisk ansvar på grund af Benito Mussolinis alliance med Nazityskland. Men det fascistiske styre indførte kun racelovene modvilligt og først efter pres fra tyskerne, og mange af landets jøder blev undtaget fra reglerne. Ingen jøder blev deporteret fra Italien under Mussolini, og en stor del af de omkring 43.000, der var tilbage, blev hjulpet til at flygte eller gemme sig, da tyskerne begyndte deporteringerne efter at have besat dele af Italien i 1943. Af de cirka 10.000 jøder, der levede i Rom, undslap omkring 90 procent således.
Hannah Arendt, der regnes for en af det forrige århundredes største politiske tænkere og studerede nazismen, skrev i sin berømte bog Ondskabens banalitet, at Italien var et af de få europæiske lande, hvor ethvert antisemitisk indgreb var decideret upopulært. Hun mente, at den italienske holdning var en spontan humanistisk reaktion i et folkeslag, der har været civiliseret siden antikken.
Og ikke mange lande højtideligholder den internationale mindedag for ofrene for holocaust den 27. januar så omhyggeligt som Italien. Der er næsten ikke den lille by, hvor dagen ikke bliver markeret, og landets præsident, regering og parlament deltager i store mindehøjtideligheder. Efter episoderne med grisehovederne fordømte præsident Giorgio Napolitano kraftigt gerningsmændene, som endnu ikke er fundet, og erklærede, at alle andre italienere står solidariske med det jødiske samfund i en stålfast kamp mod enhver form for antisemitisme.
Også daværende udenrigsminister Emma Bonino fordømte handlingerne på det kraftigste og sagde, at de understregede, hvor vigtigt det er at styrke indsatsen for, at holocaust ikke bliver glemt:
Desværre er der en tendens til at glemme, og så genopstår disse periodiske antisemitiske kræfter. Derfor er det vigtigt at blive ved med at genfortælle historien om den tragiske tid for at holde erindringen og samvittigheden vågen.