Det har vakt stærk bekymring i Italien, at Islamisk Stat (IS) tilsyneladende har fået fodfæste i Libyen, blot nogle hundrede kilometer væk på den anden side af Middelhavet. Den seneste uge har debatten bølget over behovet for at gribe militært ind i Libyen på grund af fremgangen for Islamisk Stat.
IS har flere gange truet netop Italien med at ville indtage Rom, man har sendt billeder ud, hvor det sorte IS-banner vajer over Peterskirken, og forleden erklærede bevægelsen, at de nu ”er syd for Rom”. Islamisk Stat har også udnævnt udenrigsminister Paolo Gentiloni til ”en fjende fra korsets land”.
Så frygten for IS vokser i Italien, hvor der er erklæret forhøjet beredskab, og flere hundrede antiterrorbetjente er sat på gaderne i Rom. Den politiske højrefløj har længe hævdet, at der sikkert skjuler sig IS-terrorister blandt de mange bådflygtninge, der stadig ankommer fra Libyen - og at IS nu er så tæt på, at de snart vil kunne sende missiler i hovedet på italienerne.
Der er kun 350 kilometer mellem Tripoli og det sydlige Italien, og kravene til regeringen om at gøre noget vokser, men der er også stemmer, som advarer om, hvor galt det gik i 2011 og kræver, at Italien lærer af sine fejltagelser. Det bliver generelt set som en fejl, at Italien bidrog til at vælte Muammar Gaddafi, og især uden at vide, hvad der skulle ske bagefter.
”Libyen er en katastrofe, og det er vores - Vestens - skyld,” siger tidligere premierminister Romano Prodi.
I dag er der ikke andet at gøre end at forsøge at få alle libyske grupperinger til at sætte sig til forhandlingsbordet sammen med Egypten og Algeriet, mener Prodi, der har været nævnt som mulig FN-udsending i Libyen - en post han i forvejen har for Sahel-området.
Direktøren for Centret for Internationale Studier i Rom, Andrea Margelletti, mener ikke, at det vil være svært, militært, at slå IS i Libyen.
”Når vi taler om IS som en hær, har de intet, der kan sammenlignes med en vestlig - men de kan få 30 bilbomber til at eksplodere på én dag,” siger Margelletti.
”Militært, teknisk, kan vi, hvad vi vil, men hvis vi griber væbnet ind, hvor længe skal vi så blive der? Det vil tage år, som i Afghanistan.”
”Den store fare for os er ikke, at IS afsender missiler. Dem har de ikke,” siger kommentator Maurizio Molinari.
”Faren er, at de får held til at oprette en totalitær stat lige uden for vores dør.”
Han peger også på, at mens koalitionen mod IS i Irak har støtte fra blandt andet den irakiske regering, er det svært at se en samarbejdspartner i Libyen.
Under Gaddafi var Italien Libyens største handelspartner, og de to lande har altid haft tætte forbindelser. Trods uroen har italienske virksomheder fortsat deres forretninger med Libyen, hvor store firmaer som det statsejede ENI for eksempel udvinder gas og olie, der er vital for den italienske økonomi. Men i søndags lukkede ambassaden, den sidste vestlige, der var tilbage i landet. Et italiensk-libysk handelskammer vurderer, at italienske firmaer den seneste tid har tabt omkring en milliard euro (7,5 milliard kroner), og at det tab vil blive meget større.
Italien presser på for at få FN til at finde en løsning på situationen i Libyen. Den italienske regering begyndte for en uge siden at tale om en mulig militær aktion, men efter at have fået Frankrig til at sætte Libyen på dagsordenen i FN's Sikkerhedsråd, siger premierminister Matteo Renzi nu, at der ikke er behov for et væbnet indgreb lige nu, hvis FN får startet forhandlinger mellem de stridende grupper i Libyen.