De havde gravet i næsten 17 timer, ofte med de bare hænder. Klapsalverne lød højt og befriende for et øjeblik i Amatrice, da det endelig lykkedes redningsfolkene at få den fireårige pige Giorgia levende fri af murbrokkerne. Men glæden holdt kun kort, for hendes niårige søster lå død ved siden af hende.
Den lille pige ligger nu på hospitalet, og Angelo Maroni, en brandmand fra Pesaro, der ledede redningsaktionen, sagde bagefter til tv-stationen TG1:
”Jeg håber, at hun glemmer alt om det, men for mig var det en stor glæde, som jeg vil gemme på.”
Mens redningsarbejdere stadig kæmper i håb om at finde flere overlevende, men for det meste må lægge endnu et lig til det dødstal, der fortsætter med at stige til nu over 240, så holdt den italienske regering i går krisemøde og tog de første skridt til at hjælpe det store område i det centrale Italien, der blev ødelagt af jordskælvet tidligt onsdag morgen.
Mange af de nu hjemløse indbyggere demonstrerer dog allerede en voldsom pessimisme oven på den første desperation.
”Min by og mit liv er raseret, og jeg er bange for, at denne smukke fantastiske by er færdig for altid. For når jeg læser, hvad politikerne siger, så er det de samme ord og fraser, og det er den samme situation som efter l’Aquila i 2009. Og de vil svigte os, som de svigtede l’Aquila,” siger en af indbyggerne i Amatrice til avisen Corriere della Sera.
Genopbygningen af det historiske centrum i l’Aquila, der blev fuldkommen ødelagt for syv år siden, er først kommet i gang de seneste par år, og mange indbyggere har været nødt til at flytte væk.
Jordskælvet i l’Aquila er blevet et symbol for mange italienere på alt, hvad der er galt i støvlelandet. Det var Silvio Berlusconi, der var premierminister dengang, og selvom der blev afsat milliarder til genopbygningen, gik der adskillige år, før den kom i gang.
Mange af pengene endte i lommen på entreprenører, til tider med forbindelser til mafiaen, uden at der kom gang i genopbygningen. Der blev også bygget nye og allerede nu faldefærdige lejekaserner uden for byen, som ingen vil bo i. Alle i l’Aquila husker også, da Berlusconi få dage efter tragedien erklærede, at indbyggerne måtte tage det ”som en campingtur”.
Italiens nuværende regeringsleder, Matteo Renzi, har forsøgt at gøre det anderledes. Efter at have besøgt det ramte område sidst på dagen i onsdags erklærede han på en kort pressekonference med alvorlig mine, at ”ingen vil blive glemt”, og han lovede, at indbyggerne vil kunne vende tilbage for at bo i ”disse smukke byer.”
”Det er et spørgsmål om troværdighed og ære,” erklærede Renzi om den allerede store skepsis og frygt blandt mange italienerne for, at onsdagens katastrofe skal ende som l’Aquila-skandalen.
Midt i tragedien er jordskælvet en stor chance for Renzi til at vise, at hans regering kan og vil gøre det bedre end især Berlusconis. I 2009 lovede regeringen milliarder i hjælp, men de kom ikke. I går frigav regeringen over 1,5 milliarder kroner i en første nødhjælp til det ramte område.
Samtidig er der igen kommet gang i debatten om, hvorfor landet ikke gør mere for at forhindre de voldsomme ødelæggelser efter jordskælv. Det skyldes især, at mange af de utallige historiske bygninger i de italienske byer aldrig er blevet sikret mod jordskælv, men også at de mere nutidige bygninger ikke overholder normer, ofte på grund af byggesjusk eller decideret fusk og svindel. Anklagemyndigheden i det ramte område har nu besluttet at åbne en sag for at undersøge, om nogen bør stilles til ansvar for, at onsdagens jordskælv fik så store konsekvenser.
Det skyldes blandt andet, at flere bygninger, der for nyligt var restaurerede og derfor burde være sikret, så de kunne blive stående, alligevel er faldet sammen. Blandt andet kirketårnet i byen Accumoli, der faldt sammen og dræbte en familie på fire, og en skole i Amatrice, der styrtede sammen, selvom den skulle være blevet sikret mod jordskælv i 2012.
Seismologen Carlo Meletti siger til avisen La Repubblica, at der er gjort meget lidt for at sikre Italiens bygninger mod jordskælv på trods af, at stort set hele landet er en risikozone:
”Og det, der er gjort, er især sket på offentlige bygninger som skoler, mens det stort set ikke er sket med private bygninger”.
Han mener, at staten er nødt til at komme med meget kraftige incitamenter for eksempel i form af skatterabatter for at få gang i sikringen.
”Det er som et deja-vu,” sagde borgmesteren i l’Aquila, Massimo Cialente, efter at have besøgt de nu også ødelagte nabobyer.
”Nu må vi have et nationalt projekt for at få renoveret, så vi aldrig mere ser tragedier som i Amatrice. Det er en moralsk nødvendighed,” mener borgmesteren, der i den grad taler af erfaring.
Flere tusinde redningsfolk arbejder stadig dag og nat, og sidst på dagen i går havde de i alt fået 215 mennesker i live ud af murbrokkerne, men dødstallet var oppe på 241, og der er nu frygt for, at det kommer til at overstige tragedien i 2009, hvor 309 mennesker omkom.
”Det håber vi ikke,” sagde chefen for beredskabsstyrelsen, Fabrizio Curcio, i går til SkyTG24.
”Men vi er nødt til at være forberedte på, at det kan ske.”
