Prøv avisen

Italiens naboer vender ryggen til Middelhavet

Der kan hurtigt komme nye skår i det europæiske samarbejde om flygtninge. Italien ønsker solidaritet fra andre lande og vil have løfter om konkret hjælp, når EU's indenrigsministre mødes i Tallin i Estland de kommende dage. Foto: AA/ABACA

Italien føler sig overladt til sig selv på et tidspunkt, hvor strømmen af migranter og flygtninge over Middelhavet atter er taget til

Med den forstærkede strøm af migranter og flygtninge, som nu krydser Middelhavet til Italien, skærpes tonen fra Italiens side, og der kan hurtigt komme nye skår i det europæiske samarbejde. Italienerne forlanger solidaritet af de andre og vil have løfter om konkret hjælp på bordet, når EU’s indenrigsministre mødes i Estlands hovedstad, Tallinn, de to kommende dage. Italien ser dog langtfra ud til at få, hvad regeringen ønsker, og derfor vokser frustrationen i støvlelandet.

Mange af de fartøjer, der samler bådflygtninge op, er sendt ud af spanske, tyske og franske hjælpeorganisationer. Italien vil sende dem videre til franske og spanske havne, men ifølge den italienske avis La Repubblica bliver det afvist af de to lande.

Frankrig gør også, hvad landet kan for at blokere grænsen til Italien. Frankrig har for nylig returneret et par hundrede migranter og flygtninge, der forsøgte at krydse grænsen fra Italien. Også Østrig har understreget, at det ikke vil lade migranter og flygtninge uden lovlige rejsepapirer passere sydfra.

”Da EU’s ydre grænser ikke er ordentligt beskyttet, vil Østrig snart øge grænsekontrollen ved Brennerpasset, og soldater vil blive sat ind,” sagde den østrigske forsvarsminister, Hans Peter Doskozil, i mandags til den østrigske avis Kronen Zeitung, og i går blev 750 soldater og panserede mandskabvogne sat i beredskab.

Ifølge det østrigske nyhedsbureau APA siger Tyrols guvernør, Günther Platter, at ”det er nødvendigt at sende helt utvetydige signaler til Italien og flygtningene om, at det ikke er muligt at komme igennem ved Brenner.”

På et møde i Paris i mandags blev Frankrig, Tyskland og Italien enige om, at italienerne skal udarbejde en slags ”regler for god opførsel” for redningsskibe fra hjælpe- organisationer i Middelhavet, skriver den britiske avis Financial Times. Hvad det indebærer, skal formentlig aftales på mødet i Tallinn, men det er næppe et tilsagn om, at det er i orden at sende bådene videre til andre lande og slet ikke til den ændring af Dublin-aftalen, som Italien længe har ønsket.

Så irritationen vokser i Rom.

”Vi beder om, at andre deler arbejdet med os,” sagde premierminister Paolo Gentiloni i mandags.

”Det er nødvendigt, hvis Europa vil beholde troen på egne værdier, vores historie og principper, og nødvendigt for Italien, hvis vi skal undgå, at situationen bliver umulig og fremelsker fjendtlige reaktioner i et samfund, der hidtil har reageret eksemplarisk.”

Den italienske regering har truet med at lukke landets havne for redningsskibene, og det bekymrer sammenslutningen af evangeliske kirker i Italien, FCEI, der ikke mener, at det vil løse problemet. Men kirkerne forstår godt den italienske premierministers frustration.

”Vi ser hans melding som en provokation, fordi Italien gør meget for at finde løsninger og føler sig alene i Europa i den her situation. EU gør ikke nok for at håndtere denne krise og kan nok gøre mere” siger Luca Maria Negro, præsident for FCEI.

Hans holdning deles af mange i Italien.

”Det er en besked om, at situationen er uholdbar, og et ønske om, at den europæiske union tager tyren ved hornene og gør det samme for Italien, som de gjorde for Grækenland. Dengang var det Balkan-ruten, nu er det den sicilianske kanal,” hedder det i en kommentar i den italienske avis La Stampa.

Redaktøren af tidsskriftet La Nuova Europa (Det nye Europa), Roberto Sommella, advarer om konsekvenserne, hvis de øvrige EU-lande ikke hjælper Italien.

”Hvis de en gang til lader os stå alene tilbage, risikerer Italien at blive én stor teltlejr i stil med Calais og arnested for en ny og farlig form for EU-skepsis,” skriver han.

Luca Maria Negro peger på, at der er mange populistiske kræfter, som bruger migranter til at skræmme befolkningen, men at frygt aldrig leder til noget godt svar.

”Man må være realistisk, og der er selvfølgelig farer, men de skal ikke bruges til politisk vinding,” siger kirkelederen, der vil have flere menneskekorridorer åbnet, så migrationen kan blive lovlig.

”Det kan også være med til at forhindre nogle af de farer, der kan være, for så ved man, hvem det er, der kommer,” siger han.