Italiens nye premierminister hedder Enrico Letta og kommer fra socialistpartiet PD. Efter to måneder uden en regering skal Letta nu forsøge at få et bredt samarbejde i gang på den politiske scene, der siden valget i februar har opført en farce, som det kriseplagede land hverken har råd eller tid til.
Der er ikke tradition i Italien for et bredt samarbejde i parlamentet, og den kløft, der skal lægges en bro over, er dyb. Politikerne fra socialistpartiet PD og Silvio Berlusconis parti, PdL, har svinet hinanden grundigt til i årevis og sjældent været enige om noget. Og da de blev tvunget til en form for samarbejde og støttede Mario Montis teknokratregering for at redde Italien fra kollaps i 2011, løb Berlusconi fra aftalen før tid og trak tæppet væk under regeringen.
Den nye premierminister, der som 46-årig er næsten uhørt ung i italiensk politisk sammenhæng, har sat et kabinet med mange lige så unge og relativt ubelastede navne og helt uden politiske elefanter som for eksempel Berlusconi eller den tidligere kommunist og premierminister Massimo DAlema.
Mange af regeringspartiernes parlamentsmedlemmer er da også mere end skeptiske over for regeringen. Den i øvrigt udmærker sig ved at have en tredjedel kvindelige ministre, hvilket er en italiensk rekord.
Inden regeringsdannelsen fik Italiens præsident Napolitano udarbejdet et katalog af emner, som de tidligere politiske modstandere formodes at kunne enes om.
LÆS OGSÅ: Skuddrama da ny regering kom til
Det gælder blandt andet på det mest presserende område, økonomien. Italien får negativ vækst igen i år, og arbejdsløsheden nærmer sig 12 procent. Monti-regeringens stramninger har ikke kun ramt den almindelige italiener hårdt, men også fået en følelse af håbløshed til at brede sig.
Partierne er enige om, at der skal gang i væksten, og den nye finans- og økonomiminister, Fabrizio Saccomani, har allerede sagt, at de offentlige udgifter skal omfordeles, så virksomheder og de svageste borgere kan få hjælp.
Saccomani er hentet til posten som direktør for nationalbanken hvilket bliver tolket som et forsøg på at forsikre både EU og finansmarkederne om, at den nye regering vil lægge en ansvarlig økonomisk politik.
Men på opgavelisten står også, at den skal fortsætte de reformer på arbejdsmarkedet, som Mario Monti gik i gang med, og dér kan den få problemer, for eksempel med baglandet i PD, der er tæt knyttet til landets stærke fagforeninger.
En anden presserende opgave er at lave om på den valglov, der har sendt landet ud i de forløbne ugers kaos, fordi et parti kan få flertal i det ene kammer i parlamentet, men ikke i det andet, hvilket altså gør det svært at regere.
Valgloven er kendt som Porcellum noget svineri og der er gjort mange forsøg på at ændre den, senest under Monti, men tilsyneladende er partierne nu enige om, at det skal ske snarest, fordi man ellers risikerer at havne i nøjagtigt samme situation, hvis der hurtigt skal udskrives valg igen.
Nok så vigtigt i forhold til vælgerne er det, at parlamentet får skåret i partistøtten og politikernes lønninger og goder.
Det var ikke noget tilfælde, at Enrico Letta selv sad bag rattet, da han ankom til det første møde med præsident Napolitano forleden i sin egen Fiat. Italienerne er mere end trætte af den politiske elite, der gennem årene har tiltaget sig flere og flere privilegier som for eksempel retten til at blive kørt rundt i store biler med chauffør.