Prøv avisen
Portræt

Italiens stærke mand vil efter storsejr også være EU’s nye stærke mand

Det vakte kritik fra Vatikanet, da Matteo Salvini brugte sin rosenkrans for at påkalde sig hjælp fra Jomfru Maria under det nylige valgmøde for hans løse, nye europæiske alliance af højrenationale, indvandringskritiske partier i Milano. – Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

Det højrenationale og EU-kritiske parti Lega har vundet en historisk sejr ved europa-parlamentsvalget i Italien. Partiet, der ledes af Matteo Salvini, har lovet sine vælgere at forandre unionen indefra og sætte Italien først

Der var er ingen tvivl om, at Italiens magtfulde indenrigsminister og vicepremierminister, Matteo Salvini, ville få et godt europaparlaments-valg i går. De italienske valgsteder var klokken 23 de sidste, der lukkede i Europa, og selvom Salvinis ultra-højrenationale Lega ikke endte som det største parti over hele EU, sådan som han var gået efter, mere end firedoblede partiet sit stemmetal og fik mere end hver tredje italienske stemme.

Med flere end 99 procent af stemmerne optalt har Lega fået 34,3 procent af stemmerne mod knap seks ved europa-parlamentsvalget for fire år siden.

"Tak Italien. Vi vil bruge denne tillid, I har vist os, til at udrette store ting. Italiens store parti vil forandre Europa," lød det fra en eksalteret Salvini i en video på Facebook, der blev lagt op sent søndag aften.

Dermed fik han den storsejr, som Lega-lederen har troet på og kæmpet for på sin karakteristiske facon rundt på de italienske gader og stræder med masser af kindkys, kram og selfies – og enkle budskaber: ”Lega bliver det største parti i Europa. Så kan vi ændre EU-systemet og sætte Italien og italienerne først.”

Det ene øjeblik klapper han hjemløse hunde på et internat, det næste er han på Sicilien for at lægge en krans for mafiaens ofre, og bagefter spiser han frokost med de lokale betjente i deres kantine. Salvini har kæmpet for at vinde, ikke kun for at cementere sin position i Italien, men for at indtage EU. I valgkampens slutspurt har han for eksempel sagt, at han vil være med til at bestemme, hvem der skal afløse hans landsmand Mario Draghi som chef for Den Europæiske Centralbank, ECB.

Og det fik stor pressedækning, da han forrige weekend holdt valgmøde på domkirkepladsen i hjembyen Milano med repræsentanter fra 10 andre indvandringskritiske, højrenationale europæiske partier, deriblandt franske Marine Le Pen og Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti. Salvini har sat sig selv i spidsen for den nye Europæiske Alliance af Folk og Nationer, der sammen vil forsøge at vende op og ned på magtbalancen i unionen, men mødet i Milano understregede, hvor svært det kan blive for dem. To vigtige spillere, Ungarns premierminister Viktor Orbán, og det polske regeringsparti Lov og Retfærdighed kom nemlig ikke.

Så dét, der skulle have været Salvinis store lancering af en fælles front, blev mindre overbevisende, men ikke uden polemik. På et tidspunkt tog Salvini nemlig en rosenkrans op, kyssede den og erklærede, at han er sikker på, at ”Jomfru Maria vil hjælpe os med at vinde”. En erklæring, der ikke blev modtaget godt i Vatikanet. Stats- sekretær Pietro Parolin udtalte, at Gud ikke tager parti, og mange præster og katolske aviser tog afstand.

Uanset hvor traditionelt katolsk konservativ Salvini forsøger at fremstå, står han for en fjendtlig retorik og et stop for migranter, som ikke harmonerer med den katolske kirkes holdning, og Salvini kritiserer ofte pave Frans, når denne taler migranters sag. Så selvom det især er Lega, der nu om dage advokerer for katolske mærke- sager som kors på væggen, julekrybber til alle og en mor og far i hver familie, bliver Salvini ofte irettesat af biskopper.

Det generer ham ikke. Han ser ud til at få ny energi, hver gang han møder en form for modstand, og er dygtig til at bruge den. Når nogen sender ham en kugle med posten, eller antifascister drukner hans taler i pibekor, så kommer standardsvaret på de sociale medier: ”Io non mollo.” Jeg giver ikke op.

Sidst på aftenen efter en travl dag ynder han også at poste en lille video eller et billede af sig selv med en pizza og et glas vin for at fortælle, at han er træt, men ”jeg arbejder for jer”. Andre gange viser han, at han bruger tid med sin datter, sine forældre eller kysser sin kæreste. Han er fraskilt, har to børn, og ugebladene følger ham som en rockstjerne.

Salvini virker jovial, næsten altid i godt humør og trives, når han bliver omringet af folk. Kristeligt Dagblad har oplevet ham charmere det meste af et marked på en halv time. Der var ikke én, der gik forgæves efter en selfie. Han har et uomtvisteligt talent for at kommunikere, og det er ham selv, der fyrer mange af de daglige tweets af sted. Især de spontane. Men tidsskriftet Panorama kunne for nylig afsløre, hvor forberedt det alligevel er.

Når Salvini-tilhængerne nu altid kalder ham for ”Capitano”, kaptajnen, skyldes det en af hans betroede medarbejdere, Luca Morisi, der fandt på øgenavnet. Morisi har også lavet et informationssystem, der sikrer, at Salvinis mindste skridt bliver dækket på alle måder. Så han er der altid et eller andet sted på tv eller sociale medier, og millioner af italienere følger med og synes, at de kender ham.

Den 46-årige Matteo Salvini overtog ledelsen af et politisk fallitbo for godt fem år siden og skulle i første omgang bare have partiet over spærregrænsen. Det daværende Lega Nord, der ikke stod for meget andet end et ønske om selvstændighed for det nordlige Italien og en nedladende holdning til alt syd for Firenze, var egentlig afgået ved døden.

Salvini, som selv i sine yngre dage kaldte syditalienere for bondeknolde og meget værre, smed nord ud af både navn og politik og gjorde partiet nationalt. Siden har han fisket i det oprørte vand, som Italien er endt i politisk efter en uendelig økonomisk krise og hundredtusinder af migranters ankomst.

Salvinis politik mod migranter og EU gav succes ved parlamentsvalget sidste år, hvor Lega fik 17 procent og kom i regering. Ved gårsdagens EU-valg stod partiet ifølge de sidste meningsmålinger til mindst 30 procent. Kritikere anklager ham til gengæld for at være skyld i den voksende racisme i landet, fordi han ofte omtaler roma-er og migranter stærkt negativt.

Siden han blev indenrigs- og vicepremierminister, er Salvini holdt op med at tale om at forlade eurosamarbejdet og unionen og vil nu ændre systemet indefra. Konkret vil han for eksempel forhindre, at støtten til landbruget skæres ned, men først og fremmest kræver han EU’s finansielle spilleregler ændret. Italien og andre skal have lov til at bruge flere penge, blandt andet på skattelettelser.

En af hans styrker er, at han taler, så folk kan forstå det, indimellem på meget ufiltreret og noget vulgær vis, når han svarer sine kritikere igen, men han slutter tit med et smil og søde ord for at tage brodden af. Som fan af fodbold og især Milan er han ofte at se på tilskuerrækkerne og bruger tit udtryk fra sportens verden, også om politik. ”Jeg kan ikke lide folk, der skifter banehalvdel midt i kampen,” er en typisk kommentar.

Matteo Salvini fremstår i øjenhøjde, men mestrer samtidig at tale til de vælgere, der ønsker en stærk mand. Der er stadig italienere, som sukker efter en ny Mussolini, og Salvini bliver ofte kaldt Duce og beskyldt for at agere på fascistisk vis.

Det bliver han indimellem rasende over, men han spiller også på det. ”Mange fjender, stor ære,” skrev han på Twitter på Mussolinis fødselsdag, et direkte citat fra fascistlederen. Og ved et valgmøde for nylig i byen Forlì stillede Salvini sig op og talte fra en balkon, som ingen andre bruger. Dér stod Mussolini nemlig og så ned på pladsen, når partisaner blev henrettet. Som altid med Salvini gav det stor forargelse og endnu mere af den omtale, han altid går efter, og også får.

Artiklen er opdateret med valgresultatet fra Italien.

Matteo Salvini stiller altid storsmilende op, når italienerne vil have taget et selfie-foto med deres indenrigsminister. Her ses han i hjembyen Milano i søndags. Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix