En 82-årig italiener er blevet et nyt symbol på den klassiske fortælling om manden mod systemet. Det sker, efter at den tidligere gymnastiklærer Mauro Morandi i 32 år har fristet en selvvalgt tilværelse som eneboer på Budelli. Den lille italienske ø ligger få kilometer nord for Sardinien og er på størrelse med Fejø i Smålandsfarvandet nord for Lolland.
”Det hele startede tilbage i 1989, da jeg i en alder af 50 år havde begivet mig ud på en længere katamaran-tur, der skulle bringe mig til Polynesien. Men på grund af problemer med båden blev jeg nødt til at lægge til allerede ved Budelli. Skæbnen magede det herefter således, at det blev ø-kærlighed ved første landgang. Så jeg solgte min båd og har boet her lige siden som Budellis trofaste vogter,” fortæller Mauro Morandi til Kristeligt Dagblad.
Efter mere end tre årtier som eneboer kan det derfor heller ikke undre, at italiensk presse for længst har givet Morandi tilnavnet ”den italienske Robinson Crusoe”. Morandi inkarnerer i den grad manges hemmelige drøm om at forlade det hurtigtsnurrende hamsterhjul til fordel for en langt mere enkel tilværelse side om side med naturen og med tidens langsommelige gang.
Nu er Morandis eneboertilværelse imidlertid truet. I 2016 overtog den offentlige myndighed Maddalenas Nationalpark administrationen af Budelli, og for nylig har myndigheden fremlagt et projekt, der blandt andet skal gøre den paradisagtige ø til et sted for miljøstudier. Nationalparken har således meddelt Morandi, at den grund, hvorpå hans bygning ligger – og hvor han altså har boet i de sidste mange år – nu skal eksproprieres.
”Det kommende miljøprojekt på Budelli er udarbejdet af det italienske miljøministerium og indgår i et større projekt, der blandt andet drejer sig om energibesparelse. Det er lang tid siden, at vi har oplyst Mauro Morandi om disse planer, så han har haft rigeligt med tid til at finde et andet sted at bo,” siger Michele Zanelli, direktøren for Maddalenas Nationalpark, til dagbladet Corriere della Sera.
Mauro Morandi vil dog ikke opgive drømmen om at blive boende.
”Denne slags diskussioner har stået på i de sidste mange år. Forskellige myndigheder har gennem tiden forsøgt at få mig væk fra øen, fordi jeg ikke passer ind i deres bureaukrati. Nu skriver pressen sågar, at jeg har valgt at forlade Budelli, fordi jeg har forelsket mig i en kvinde inde på fastlandet. Men det passer altså ikke. Min eneste kærlighed er Budelli, og jeg vil fortsætte min kamp for at bliver her,” siger han.
Lige siden Morandi forliste, har han varetaget jobbet som opsynsmand på øen. Eneboeren lægger ikke skjul på, at Budelli er et lille paradis, som dog også kan have sine negative sider:
”Den netop overståede vinter har været ret hård med masser af regn og vind og ikke megen sol. Så mit køleskab, der er forbundet med en række solceller, har ikke fungeret i lang tid. I de seneste tre måneder har jeg derfor været nødt til at leve af dåsemad,” fortæller han.
Til daglig får han tiden til at gå med at ordne øens stisystem. Han indsamler det plastic, som havet skyller op på de paradisagtige strande med det usædvanlige lyserøde sand, og om sommeren går han rundt med de turister, der drister sig til den lille ø og fortæller dem blandt andet om øens økosystem.
Et stort antal medier – både italienske og italienske – har nu skrevet, at Mauro Morandi efter 32 år nu skulle være klar til at forlade Budelli.
”Ja, det ved jeg. Men det passer nu ikke helt. Jeg vil stadig kæmpe for at blive. Vi har alle en plads i verden, og min plads er her på Budelli. Jeg har snart en samtale med direktøren for nationalparken. Så jeg håber stadig på, at vi vil kunne finde en løsning. Jeg er fuldstændig enig med den russiske forfatter Dostojevskij i, at skønheden vil redde verden. Så håber jeg blot på, at menneskeheden vil være i stand til at redde skønheden. Også Budellis skønhed,” siger han.