Pligten driver Theresa May til en aftale med EU
Stemmen lød lidt slidt, da den britiske premierminister, Theresa May, i går formiddags satte sig tilrette i studiet hos radiostationen LBC i London. Her kunne lytterne ringe ind og fortælle premierministeren, hvad de mente om den aftale, hun har indgået med EU om Brexit.
Det var tredje dag i træk, hvor hun stillede op til verbale øretæver, og igen viste den konservative partileder stor selvkontrol. Selv en vred lytter, der fortalte hende, at det eneste anstændige for hende ville være at trække sig, fik et høfligt svar.
En kvindelig lytter talte om frygten for, at eksempelvis livsvigtig medicin kunne blive fanget i lange køer ved tolden, hvis aftalen ikke bliver vedtaget. Her satte Theresa May sig selv på lytterens side ved at fortælle, at hun lider af diabetes, og derfor er afhængig af insulin fra Danmark.
Som en anden boksebold står hun rank tilbage efter hvert slag, og det har Theresa May gjort, hver gang hun er blevet erklæret politisk færdig under det dramatiske forhandlingsforløb om Brexit.
Som den tidligere britiske ambassadør i Washington og politiske kommentator Christopher Meyer konstaterede efter den mere end tre timer lange Brexit-debat i parlamentet i torsdags, så er hun som de boremaskiner, der er i gang med at bore jernbanetunneler under London:
”Hun kører bare på, uanset hvad hun render ind i.”
Som kvinde bliver Theresa May uvægerligt sammenlignet med Margaret Thatcher, der bestred posten fra 1979 til 1990. Selvom de som personer er meget forskellige, kan Caroline Slocock, der er tidligere privatsekretær for Margaret Thatcher og John Major, godt se en lighed.
”Hun har en stærk følelse af pligt til at tjene landet,” lyder skudsmålet om Theresa May fra Caroline Slocock over for BBC.
”Jeg har en pligt over for de britiske vælgere og over for mit parti. Jeg kommer til at følge det her til dørs,” sagde hun da også torsdag aften ved et velbesøgt pressemøde i London.
Theresa Mays foreløbig to år som premierminister har været totalt domineret af Brexit. Hun sejrede i kampen om at overtage posten efter David Cameron, der havde sat sit embede ind på at sikre et fortsat et fortsat medlemskab af EU.
Theresa May var på samme fløj, men var en mindre synlig figur, hvilket gjorde hende til en spiselig kandidat for stort set alle fløje i partiet efter Brexit-folkeafstemningen, som i juni 2016 overraskende endte med et flertal for at forlade EU. Hun kom fra den magtfulde post som indenrigsminister, som i Storbritannien også omfatter politi og indvandring – og som typisk er øretævernes holdeplads. Her beskyldte kritikere hende for at føre, hvad de kaldte ”ubådspolitik”. Hun holdt sig under overfladen, når der var kritiske sager, men dukkede op, når det var opportunt for hende.
Det er ikke muligt som premierminister, og hun har været i søgelyset, siden hun fik jobbet og sagde de nu berømte ord: ”Brexit betyder Brexit”.
Privat er den 62-årige Theresa May gift med Philip May. Parret har ikke børn, hvilket hun også har talt om som et afsavn i interviews. Hun er præstedatter, er jævnlig kirkegænger, men meget privat om sin tro.
”Det er en del af mig. Det er der, og det hjælper naturligvis med at sætte en ramme om den måde, jeg tænker på, og min tilgang til tingene,” har hun dog sagt i et radiointerview.
Jacob Rees-Mogg vil ud af EU for enhver pris
Han er 49 år, men på mange måder fremstår Jacob Rees-Mogg meget ældre. Måske er det de altid ulastelige jakkesæt, som han aldrig bliver set uden, samt måden han taler på, som skaber billedet af noget støvet gammel-konservativt.
Alligevel – eller til trods for dette – bliver Jacob Rees-Mogg dyrket som en helt blandt konservative græsrødder, ikke mindst blandt briternes svar på Konservativ Ungdom. Moggmania kaldes fænomenet.
Når han optræder på konservative landsmøder, sker det for fulde huse. Her taler menige medlemmer frit fra leveren, når de skal give deres mening om EU til kende. Men svaret fra Jacob Rees-Mogg er altid velovervejet, afdæmpet og bunder ikke mindst i principper. Selv hvis møder bliver afbrudt af demonstranter, går han ind i en debat med dem, hvilket viser, at det er bedst at være godt forberedt, hvis man vil diskutere med ham.
I det britiske parlament er han formand den konservative gruppering European Research Group, som trods det tekniske, forskningsagtige navn er hjemstedet for de argeste konservative modstandere af det britiske medlemskab af EU. Rees-Mogg ser EU som en trussel mod det britiske demokrati, og det er denne modstand, der har gjort ham til en politiske stjerne efter Brexit-afstemningen i 2016.
Hans indflydelse blev understreget i torsdags, da Jacob Rees-Mogg foran et massivt mediefremmøde annoncerede, at han støtter en mistillidsvotum mod Theresa May som partileder. De interne konservative regler siger, at hvis 15 procent – det vil sige 48 personer – af parlamentsmedlemmerne kræver det, så skal parlamentsmedlemmerne stemme om, hvorvidt de har tillid til partiets leder, som i dette tilfælde også er premierministeren.
Britiske medier var i torsdags overbeviste om, at den tærskel på 48 personer var nået, når Jacob Rees-Mogg kom med sådan en offentlig udmelding. Men 24 timer senere var det fortsat ikke tilfældet.
På det korte pressemøde i forgårs understregede Jacob Rees-Mogg gentagne gange, at det ikke handlede om hans person, og han har – i hvert fald officielt – ingen personlige ambitioner om selv at blive partileder og dermed premierminister.
På mange måder er Jacob Rees-Mogg den diametrale modsætning til Brexit-fløjens anden hovedfigur, bulderbassen Boris Johnson. Den tidligere udenrigsminister kommer jævnligt galt af sted med bombastiske meldinger og har tilmed et kulørt privatliv, som også omfatter et barn uden for ægteskab. Tidligere i år fik hans anden hustru nok, og parret er nu skilt.
Jacob Rees-Mogg er omvendt den trofaste familiefar. Han er søn af en tidligere redaktør af The Times og katolik, men gift ved et økumenisk bryllup med anglikanske Helena de Chair i Canterbury Cathedral.
Parret har seks børn i alderen fra 11 år til blot få måneder. I den britiske offentlighed er børnenes navne ofte målet for morskab. De hedder: Peter Theodore Alphege, Mary Anne Charlotte Emma, Thomas Wentworth Somerset Dunstan, Anselm Charles Fitzwilliam, Alfred Wulfric Leyson Pius samt Sixtus Dominic Boniface Christopher.
Jacob Rees-Mogg blev valgt til parlamentet i 2010 og arbejdede før i finansverden. Han har en anslået formue på omkring én milliard kroner og er blevet beskyldt for hykleri, fordi han efter Brexit-afstemningen har placeret store midler i Irland.